Farfar's risret

I efteråret, da vi var “hjemme” på ferie – altså hos svigerfar/farfar, havde han lavet den dejligste risret til os med … ja ris, porre og kød. Og den smagte bare VIRKELIG godt. Ungerne spiste også med stor velbehag. Men det gør de egentlig med det meste af det mad,som farfar laver. Så denne her ret skulle jeg naturligvis have opskriften på, så jeg kunne give den videre til jer. Så hermed “Farfar’s risret” – Pirasa yemegi på tyrkisk.

Vi havde haft en længere tur til Antalya og ankom ret sent. Det tager bare lang tid, når man skal mellemlande i Istanbul, finde udlejningsbilen samt transport til og fra lufthavnen. Det er nærmest en dagsrejse efterhånden, hvis ikke man kan finde et direkte fly. Og som altid var vi glubende sulten, da vi endelig landede, fik kufferterne båret op osv. Så det er bare vildt dejligt, at der så står dampende lækker mad fremme og er klar til man kommer. Luksus i min verden.

Arv og miljø:

Nu tænker du måske, om ham farfar er en, der står i køkkenet og kokkererer hele tiden? (Den årvågne læser vil måske genkende, at en af de 3 mest populære opskrifter her på bloggen netop er Farfars tomat bulgur). Den kan du finde lige her. Men nej, det er han altså ikke.

Udlængsel

Han er dog ikke bleg for at træde til i køkkenet, lave mad og dirigere slagets gang. Og det i sig selv er jo virkelig dejligt. Heldigvis har han givet det videre til min mand 😉

Hemmeligheden bag farfar’s risret:

Eller… nu er det jo egentlig ikke en hemmelighed som sådan. Men farfar er MEGET glad for smør. Som i VIRKELIG glad for smør (faktisk tror jeg at han snildt kunne udkonkurrere Brdr. Price i brugen af smør). Og denne her ret er ingen undtagelse. Hele 125 gram smør (dvs 1/2 pakke !!!) mener han, at der skal i!!!!! Det kommer så ikke til at ske herhjemme (men du gør det bare, hvis du har samvittighed til det). Jeg brugte nok ca halvdelen af, hvad han anbefaler, og det er ikke fordi maden smagte dårligere af den grund.

Men farfar’s risret er virkelig nem at lave. Som i virkelig. Det er en af den type retter, der bare skal bikses sammen, stå og passe sig selv lidt og så vupti. Så er den klar. Dvs en helt super ret at lave, når man har travlt og kommer sent hjem fra arbejde.

Kan det blive lettere?

Og for at det ikke skal være løgn, så skal der kun ganske få ingredienser i: tyrkiske ris (jeg overvejede faktisk lidt at bruge brune eller røde ris – det kunne sikkert også være godt og er en del sundere i virkeligheden). Hakket oksekød, en hel del porrer, et løg, lidt tomatpure, smør, salt, peber og vand. Ja … det er altså ikke mange retter der kan slå det.

Og så smager det godt – og endnu bedre dagen efter. Wuhuu – hurra for farfar og hans risret.

Farfar's risret

Farfar’s risret med porre og kød – Pirasa Yemegi

En lækker gryderet, der er utrolig nem at lave, passer mere eller mindre sig selv og smager virkelig godt. Så kan det næsten ikke blive bedre …

  • 2½ dl tyrkiske ris, (andre kan sikkert også bruges især brune eller røde ris)
  • 1 mellemstort løg, (hakket i fine stykker)
  • 600 gram porrer, (svarende til 5 store porrer)
  • 400 gram hakket oksekød
  • 1½ spsk tomatpure
  • 60 gram smør
  • 7 dl vand
  • salt og peber
  1. 1: Skyl risene under vand, så alle urenheder skylles væk. Lad dem dryppe af

    2: Smelt smørret og rist forsigtigt løgene heri til de bliver bløde og dufter lidt

    3: Kom oksekødet i og brun det godt indtil væden er væk

    4: Kom tomatpure, salt og peber i og rør godt rundt.

    5: Kom risene i og rør igen

    6: kom porrerne i og rør rundt. Tilsæt vandet, så det hele næsten er dækket

    7: Kog op og skru ned på under halv blus. Kog videre i ca 20 minutter

    8: Sluk for blusset og lad gryden stå på varmen i ca 10 minutter.

    9: Server sammen med lidt salat og brød.



  • Risretten er egentlig rigtig nem og passer sig selv. Pas lidt på at varmen ikke er for høj, så det hele brænder på i bunden. Skru ned, når det har kogt og sluk helt for blusset efter små 20 minutter og lad det stå i 10 minutter. Så plejer det at blive godt.
  • Jeg bruger helst tyrkiske ris (selvom de er hvide og ikke super sunde). Men de suger rigtig godt væske til sig. Men jeg er sikker på at både brune og røde og vilde ris også smager rigtig godt, selvom de nok ikke bliver lige så bløde og fluffy.
  • Vi fik en salat til af meget fintskåret rødkål, revne gulerødder og snittet icebergsalat (normalt bruger jeg romaine, men jeg havde ikke noget). Og så en smule granatæble sirup på (syren passer rigtig godt til denne ret og giver lige et pift). Familien krævede også at få riiigeligt med hvidløgsflute til og det var også godt.
  • du kan sagtens spise retten dagen efter og så bare varme den i mikroovnen. Den smager bare endnu bedre…
  • Velbekommen – Afiyet olsun 🙂