Oj, det er ved at være lang tid siden, at jeg har skrevet et ordentligt indlæg her til bloggen. Ikke helt med min gode vilje, men sommeren har virkelig trukket tænder med 2 børn hjemme i 7 uger og ikke mange fredelige stunder. Men NU er alt ved at falde på plads igen … og så skal der gang i skriveriet. Og jubii, jeg glæder mig faktisk. For jeg har ret meget på hjertet og rigtig mange gode ideer, som skal ud i livet. Så jeg håber at du stadig har mod på at være med 🙂

Madlavningen har også været so, so hen over sommeren. I hvert fald hvad den tyrkiske del angår … Eller … det vil sige … tyrkisk mad laver vi altid fra tid til anden, men jeg har ikke haft så meget lyst til at eksperimentere, prøve at opfinde eller rette nogle af mine vanlige retter til, så de egner sig til at blive skrevet ned og præsenteret for jer.

Dét ændrede sig heldigvis i sidste weekend, hvor svigermor kom på besøg som den frelsende engel. For ja ..svigermor er helt uvurderlig og god til at skabe fred og ro – bare ved sin rene tilstedeværelse. Ret fin egenskab at have ik?? Og meget elsk-værdigt 🙂

Svigermor redder altid det hele:

Hun var kun hos os i 3 dage, men sikke så meget mad vi fik produceret. Vi hygger os altid rigtig meget med at gå og lave mad sammen. Faktisk er hun et af de eneste mennesker, som jeg kan og har lyst til at stå i et køkken med. Med stort set alle andre er det ofte stressende eller irriterende, fordi man måske ikke lige kan finde arbejdsrytmen. Med svigermor er der ingen problemer. Det falder altid i hak med det samme.

Efterhånden laver hun desværre ikke så meget mad mere, hvilket er en rigtig skam. For hun er god til det og kan fremtrylle lækre ting med selv de færreste ingredienser. Men jeg har stået i lære i snart rigtig mange år, så hun er glad for at give teten videre og se på, hvad jeg nu kan finde frem til.

Så hun var helt med på ideen da jeg spurgte hende, om ikke vi skulle lave Ezogelin Corbasi – en lækker suppe fyldt med røde linser, løg, ris og bulgur. Den minder ret meget om den almindelige Mercimek corbasi – linsesuppen, som du helt sikkert har smagt utallige gange i Tyrkiet. For den er rigtig god. Men denne er altså en tand bedre. Siger det bare …

Når ros er berettiget:

Jeg fik første gang Ezogelin suppe, da jeg var i Tyrkiet i foråret og besøgte en skøn lille restaurant i Kaleici. Desværre har jeg glemt hvad restauranten hedder, men maden skal du ikke snydes for billeder af. Tjeneren anbefalede suppen for den var netop frisklavet af deres gode kok fra Gaziantep. Og aldrig har jeg smagt så fantastisk en suppe. Han sagde at det var en Mercimek corbasi – linsesuppe fra sydøst-Tyrkiet. Den var dog anderledes end hvad jeg tidligere har smagt. Så jeg fandt frem til, at det måtte være Ezogelin suppe. Jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve mig frem for at finde den rigtige version og her kommer svigermor heldigvis ind i billedet. For suppen blev god – rigtig god.Ezogelin suppe

Hvis du jævnligt følger med på bloggen, ved du måske allerede, at min mand ikke er den der roser til højre og venstre. Skal vi sige at han sparer lidt på de virkelige komplimenter. Ikke at han ikke er begejstret eller taknemmelig – det er ikke det. Han har bare en … måske meget jysk måde at udtrykke det på, hvis du forstår (og ikke et eneste ondt ord om jyder !!). Han sparer bare lidt på de store gloser. Vi har tit talt om, at han simpelthen er for godt vant angående mad herhjemme. Og det giver han mig heldigvis ret i. Men den her suppe – dén roste han. Og i flere dage i træk endda !!! Jeg har stadig svært ved at komme mig over det faktisk 😀

Men som før nævnt smager Ezogelin suppe meget a’la linsesuppen. Den har bare liiiige dét ekstra, der giver den lidt mere smag og fylde. Det skyldes helt sikkert bulguren, men også at der faktisk skal en anseelig mængde mynte i.

Mynte i suppe?

“Mynte” tænker du måske. “Det kan jeg ikke så godt lide i mad – kun i Mojitos”. Og ja, jeg er tilbøjelig til at give dig ret (i hvert fald især efter at jeg engang var temmelig syg og dårlig af aaalt for mange mojitos). Men mynten i tyrkisk madlavning er ligesom ikke helt den samme. Mynten der bruges her er tørret pebermynte og den smager lidt mere a’la … hmm .. tandpasta måske. Altså på den gode måde.

Min mand er slet ikke glad for mynte, men vedkender sig da, at der er blevet slækket lidt på det med alderen. Nu er det mere acceptabelt. Og den her suppe smager på forunderlig vis ikke voldsomt meget af mynte. Det giver bare lige et ekstra pift til smagsløgene. For det skal mynte i Ezogelin suppe. Husk det …

Og så kan du lave suppen fuldstændig lige så spicy som du vil. Der skal peberpasta i (jeg lavede den dog uden, for jeg havde ikke lige noget), og hvis du vælger den stærke variant kan du pifte den op eller ned som du har lyst til. Det er ret så dejligt synes jeg.

Det med at maden og suppen begynder at blive lidt stærkt betyder som regel bare, at retten oprindelig stammer fra den sydøstlige den af Tyrkiet. Og det er også tilfældet med denne Ezogelin suppe. Der hører faktisk en sød lille historie med og som så mange andre tyrkiske legender involverer den noget med en smuk dame, ulykkelig kærlighed og melankoli.

Ezogelin suppe med historie:

“Gelin” betyder brud på tyrkisk (altså sådan én man gifter sig med) og “Ezo” var kælenavnet for en pige kaldet “Zöhre”. Hun var en meget smuk dame, der var berømt vidt og bredt i Gaziantep-regionen for sin skønhed. Det gjorde slevfølgelig også, at hun fik mange bejlere. Men hun valgte en ung mand fra nabo-landsbyen. De var meget lykkelige i mange år, indtil han angiveligt forsvandt i krigen. Ezo var umådelig trist og afviste i årene efter alle ægteskabstilbud der kom fra nær og fjern.

Tristheden gjorde hende kun smukkere og efter 6 år fandt hun en ny mand, levede lykkeligt og fik flere børn med ham. Efter nogle år skulle familien flytte til Syrien, hvilket gjorde at Ezo’s tristesse tiltog igen. Hun bad om – og fik lov til, at blive begravet i sit hjemland, når den tid kom. I Tyrkiet findes der en meget melankolsk folkesang om netop smukke Ezo. I hendes glade år lavede hun netop denne Ezogelin suppe til sin mand og børn. Det var ligesom hendes signatur-ret.

I dag er Ezogelin suppe en meget almindelig suppe i hele Tyrkiet. Den er ikke glat og fin som linsesuppen normalt er, men skal have en lidt grov tekstur fra de hele bulgur og risene. Prøv den lige engang, for jeg er sikker på, at du også godt vil kunne lide den. Den er i hvert fald strøget direkte ind som en ren 1’er på min tyrkiske “suppe-hitliste”. Og mand, børn og ikke mindst svigermor var mere end begejstrede.

Og se .. vupti … selvom det bare er en opskrift på en suppe, så fik jeg alligevel skrevet en halv roman. Det er vist bare om at komme igang – og få “hul på bylden” … Tak fordi du fulgte med 🙂

ezogelin
Udskriv
Ezogelin suppe - en lækker krydret linsesuppe med bulgur
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
45 min
Samlet tid
1 t
 
Ret: Forret, Frokost, Hovedret, Suppe
Køkken: Tyrkisk
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 2 spsk olivenolie
  • ca 2 spsk smør
  • 2 små løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk tomatpasta
  • 1 medium tomat, skrællet og hakket
  • 1 spsk peberpasta, gerne den stærke
  • 2 spsk paprika
  • 1 tsk røde chili flager/ Pul biber
  • dl røde linser
  • ½ dl lange ris (jeg plejer at bruge fuldkorn)
  • 1,2 l kyllingefond eller vand med bouillon-terning i, der kan både bruges kylling eller okse for lidt kraftigere smag
  • ½ dl grov bulgur (den man også bruger som ris)
  • 1 spsk tørret pebermynte
  • salt og peber
  • 1 citron skåret i både
til topping:
  • 2 spsk smør
  • 1 tsk tørret pebermynte
  • 1 tsk chili flager
Sådan gør du
  1. 1: Varm olie og smør i en mellemstor gryde

    2: Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og steg ved lav varme i 5 minutter indtil de er bløde (men ikke brune)

    3: Tilsæt tomatpastaen, peberpastaen, tomaterne, paprika og chili til løgene. Rør godt rundt.

    4: tilsæt linserne og ris sammen med vandet og bouillonen.

    5: Læg låg på og lad det koge ved god varme i ca 35 minutter. Nu skulle en del af linserne gerne være kogt ud og suppen bliver mere ensartet.

    6: Tilsæt bulgur og mynte og evt lidt mere vand, hvis suppen er for tyk. Kog i ca 10 minutter.


  2. Til  topping:

    1: smelt smørret i en lille gryde ved lav varme.

    2: Tilsæt krydderierne og lad det bruse op og rør rundt

    3: Server suppen i passende skåle og drys lidt af smørblandingen over.

    4: Server sammen med flute og citronbåde.

Opskriftsnoter

- Fortvivl ikke, hvis suppen føles lidt tyk og klumpet. Det skal den være. Lad bare de røde linser koge godt ud ved ret høj varme først, bør du kommer bulguren i. Så jævner den sig lidt bedre.

Lav rigeligt med suppe. Du vil også rigtig gerne spise den her til frokost i morgen. Eller dagen efter. Og dagen efter og ..

- Fortynd evt suppen med lidt vand, hvis den bliver for tyk. Især hvis du har lavet ekstra og den har stået og trukket en nat eller to. Så minder suppen altså mest af alt om en ret tyk grød. Grød er en ok association for denne her suppe. Det skal bare være en tynd grød ...

Og husk at lave smør/krydder-saucen til at dryppe over. Det er virkelig lækkert og du kan lave den lige så mynte-agtig eller stærk som du vil... ezogelin