PideSå kom vi til årets 1. opskrift her på bloggen – tyrkisk pide med kødfyld og med ost og sucuk. Jeg havde egentlig tænkt mig, at du skulle have en opskrift på de super gode tyrkiske ris med Sehriye. Simpelthen fordi der tit bliver spurgt til, hvordan de bliver tilberedt og kogt. Og fordi de er så bragende gode. Så jeg havde egentlig forberedt med billeder etc. Men ….. men, men, men …. det var indtil jeg lavede Pide i går aftes. Så blev alt andet glemt kan jeg love.

Ja pide … “Hvorfor nu det? Har den opskrift ikke været der før”? Og jo, det har den faktisk (du kan se den lige her, hvis du har lyst). Men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan videreudvikle på den, lave andre varianter osv. Og for at være helt ærligt, …. så var jeg ikke super tilfreds med opskriften. Ikke helt. Den manglede lige det sidste. Som eks. farve på kanterne (men det er konsekvensen af at grille dem. Hvad de ikke får i farve, får de til gengæld i sprødhed).

Dobbelt op:

Så jeg var på den igen i går aftes sammen med svigermor. Og selvom det var lidt vel hektisk var det et hyggeligt projekt (dejen hævede kolo-enormt meget op, så vi endte med at have dobbelt så meget dej som vi planlagde med, dvs, der skulle laves yderligere fyld, bagetiden var dét længere osv osv). Men vi kom igennem det – og har nok Pide til frokosten i dag også (heldigvis).

Hvis ikke du kender til Pide, kan jeg nærmest kun formode, at du ikke har været i Tyrkiet. Ja helt ærligt. Pide er nemlig den officielle tyrkiske form for pizza (og hvad villle Italien måske være uden deres pizza?). Så den er svær at undgå.

Tyrkisk pide med forskellig fyld:

Ligesom med mange andre typer pizza, kan man også få tyrkisk pide med forskellig slags fyld – hakket kød, små kødstykker, æg, ost, pølse (sucuk), kartofler, fetaost osv. 

Denne her gang har jeg lavet pide med kødfyld og med sucuk og ost. Da der jo endte med at være så meget dej, lavede jeg lige en feberredning, så vi også fik pide med fetaost og hakkede forårsløg og grøn peber. Dét var også super godt.

Ros, ros, ros:

Hvis du er fast læser af bloggen her, kan du måske huske, at min mand ikke hører til den type, der roser særlig meget. Han gør det i hvert fald på en meget jysk måde (læs: afdæmpet). Så når han endelig kommer med noget, så kan man godt sole sig. Og sådan var det i går faktisk. Jeg blev rost til skyerne og han sagde at det var de bedste hjemmelavede pide, han nogensinde havde fået. Bam bam … Og stolt var jeg.

Men det var også fuldt berettiget, for de var virkelig gode de pide. VIRKELIG! Sprøde, lækre, juicy og saftige lige som man ville forvente, at de skulle være. Og så med rigtig meget smag. Yes – that’s how we like ’em…

Så nu får du altså opskriften på tyrkiske pide igen – bare endnu bedre end før.

Tyrkisk pide med kødfyld, ost og sucuk
Forb. tid
3 t 10 min
Tilb. tid
30 min
Samlet tid
3 t 40 min
 
Ret: Frokost, Hovedret, Snack
Køkken: Tyrkisk
Ingredienser
  • 1 dl vand
  • 3 dl mælk
  • 1 dl olie, jeg brugte solsikkeolie
  • tsk sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 25 g gær
  • ca. 8 dl mel, hæld lidt i af gangen, det varierer meget og dejen skal frem for alt være blød og medgørlig
Kødfyld:
  • 2 mellemstore løg,
  • 1 grøn Sivri-peber, aflang tyrkisk peber
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 500 g hakket kalve/lamme kød
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sort peber
  • ½ tsk chiliflager "Pul biber"
  • 1 tsk peber pure
  • ½ spsk tomatpure
  • 3/4 dl olivenolie
Sucuk og ost
  • ca. 12-15 skiver sucuk
  • ½ Kasar ost, eller evt bare alm. revet ost - gerne modnet, så det smager af lidt
  • -evt 2 æg
Fetafyld
  • 1 blok feta, ca 2-300 gram, smuldret
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 2 forårsløg, finthakket
Smørelse:
  • 2 spsk youghurt
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 æggeblommer
  • 50 g smør
Sådan gør du
  1. Til Dejen:

    1: Bland vand, mælk og olie sammen - lun det kort i en gryde

    2: Når det er håndvarmt, smuldr da gæren i og rør rundt.

    3: bland sukker, salt og melet i lidt af gangen. Gem lidt mel - det er ikke sikkert at dejen har brug for det hele. Ælt det - gerne på en røremaskine i ca 10 minutter.

    4: Lad det stå og hæve overdækket på køkkenbordet i en time

    5: efter en time skal du slå dejen ned, dække den til igen og sætte den i køleskabet i ca 2 timer - det gør at du får en lidt sprødere dej, når du bager

Til kødfyldet:
  1. 1: hak persille, løg, hvidløg og grøn peber helt fint i en blender

    2: Bland det sammen med kødet og tilsæt de øvrige ingredienser - også olien og evt en smule mere vand til det har en blød lidt ensartet konsistens

    3: sæt på køl til du skal bruge det (det må godt stå og trække lidt - det giver kun mere smag)

Sucuk og ost
  1. 1: Her skal du bare skære osten i tynde skiver og finde sucuk frem - det er det . Hvis du er rigtig raffi så tilsætter du også et æg ovenpå fyldet (eller imellem sucuk'ne, når piden har bagt lidt inde i ovnen).

Feta fyld
  1. 1: Ca 200 gram fetaost smuldres

    2: Finthakket persille og forårsløg blades i

Smørelsen:
  1. 1: Bland olie, youghurt og æggeblommerne sammen. Gem smøret til senere

Pide:
  1. 1: Tænd ovenen på 225 gradere. Jeg brugte over- og dobbelt undervarme

    2: Del dejen op i 6-8 golfbolde store boller

    3: Rul hver bold ud til en aflang form - nærmest som en båd

    4: Kom fyldet på midten - undgå ca 1cm fra kanten

    5: Fold nu enden på piden sammen i hver side og fold en lille kant op på langs med fyldet på begge sider. Kanten må godt gå lidt ind over fyldet. Ved at trykke lidt nede i bunden af folden/kanten, kan du få den til at stå lidt bedre

    6: Læg ca. 3 stykker på en bagepapir klædt bageplade og smør med ægge-youghurt-olieblandingen på kanterne

    7: Bag en plade af gangen i ca- 10-15 minutter eller indtil de er gyldne på toppen og sprøde i bunden.

    8: smør kanterne med smør lige så snart de kommer ud af ovnen - dette er vigtigt. Skær pide i passende stykker på skrå

    server mens de er varme...

Opskriftsnoter
  • det er vigtigt at du husker at smøre siderne med smør, når pide kommer ud af ovnen
  • husk at servere dem rygende varme - det er sådan de er bedst. Jeg servere eks. en lille bønnesalat - Piyaz til.
  • Pide