Firinda Misket köfte - små kødboller og grøntsager i ovnen
Misket köfte er en rigtig lækker lille sag med kødboller og grøntsager og en lille tomatsovs til. Den er faktisk ret nem at lave og kræver ikke så mange ingredienser. Og så smager den ganske forrygende.Herhjemme er den i hvert fald et hit - både mand, børn og gæster spørger ofte efter den.
1: Bland kødet med det lille revet løg og salt og peber og form det til små kødboller2: Kom melet op i en skål, kom kødbollerne ved og ryst det hele sammen, sådan at kødbollerne bliver dækket af mel. 3: Steg kødbollerne på panden i lidt olie (ikke dem alle på en gang). Lad dem få lidt farve og sæt dem derefter til side4: skær kartoflerne ud i tern og steg dem på panden til de får en smule farve 5: Skær gulerødder og løg ud i tern og kom dem op sammen med kartoflerne og steg med et øjeblik. Kom også Sivri pebrene med.6: Kom peberpure og ca. et til to glas vand ved og lad det koge et øjeblik.7: Skær tomaterne i tern8: Hæld grøntsagerne og væden i en bradepande og kom kødbollerne ved. Hæld ærterne over og kom tomaterne i tern ved og bland rundt.9: kom bradepanden i en 200° varm ovn og varm igennem i ca 20 minutter10: Server evt med salat og lidt godt nybagt brød til.
Noter
hvis ikke du lige har eller kan finde peber pure/ salca, så bare brug tomatpure i stedet. Smagen bliver ikke helt så dyb som ved peberpureen,,men stadig ok.
Spæd evt op med lidt mere vand, hvis det er ved at tørre ud. Der skal kun lige være lidt vand i bunden af fadet, så grøntsagerne er knapt halvt dækket.
Du vil på ingen måde fortryde at servere en god salat og friskbagt bazlama brød til (brød der minder lidt om fladbrød stegt på panden, men er en smule tykkere). De er virkelig prikken over i'et.