Der er sagt og skrevet mange ting om terror og uro i Tyrkiet – og meninger er der nok af. Er det sikkert at rejse? Skal man tage afsted/skal man ikke tage afsted? Er landet stabilt nok? Er det sikkert nok? osv osv ….

Mange lande, rigtig mange lande er påvirket af terrorisme – nogle selv klart mere end andre. Nogle mere eller mindre direkte. Bare sig Frankrig, Tyskland, England, Belgien etc. (hvis vi kun skal koncentrere os om de “nære” lande i Europa). 50 lande er klassificeret som højrisiko lande. De fleste af de lande er i Europa eller er lande, hvor vi jævnligt kender nogle, der rejser til –  måske endda selv gerne vil rejse til (bare sig USA, Australien, Thailand osv, osv). Men er vi bange i de lande / lader os holde tilbage / undgår at rejse dertil ?? Nej ikke alle vel? For der er ikke sket det store fald i turismen, selvom der i Tyskland har vært 4 angreb, 2 i Frankrig, 1 i Belgien – ikke sammenlignet med Tyrkiet.

Fald i antal af turister:

Faktisk kan man sige, at der i Tyrkiet har været et massivt fald i antallet af turister, der besøger landet. Ca 40 % i 2016 er der udmeldinger om. Det svarer groft regnet til et tab på ca 15 mia dollars ! Alene de russiske turister står for det størst fald. Fra 3,5 mio rejsende i 2015 til helt præcist 766.871 i 2016. Krise?? Ja – helt klart. Og hvad betyder det ikke for lokalbefolkningen, infrastrukturen og økonomien? En ting er formentlig sikkert. Igen i år vil man opleve fald i turismen – ligesom man har oplevet i de sidste 3-4 år.

Men hvordan kan det være? Hvorfor det massive fald her og ikke lige så meget i andre lande? Måske går noget af utrygheden på, at det er et muslimsk land, og at man derfor er lidt mere nervøs end i eks. Frankrig. Man ved aldrig, hvad “de” kan finde på. Men i så fald er det nu ikke helt fair, for i den muslimske verden, bliver Tyrkiet dårlig nok taget i betragtning – af den simple grund, at de ikke bliver betragtet som muslimske nok. Ikke mange i Tyrkiet følger slavisk koranens lære med at bede 5 gange om dagen, undgå alkohol – kan du sige Raki (tyrkisk brændevin med smag af anis – meget lig den græske ouzo) eller overholde fastemåneden Ramadan. Men muslimske ja – det er de. Er det så os der er en smule uvidende eller dømmende eller spiller andre faktorer ind som eks. en ret stor sprogbarriere (afhængig af, hvor man bevæger sig?)? Måske …

Utryghed som et vilkår for at rejse?

Måske kan man bare konkludere, at terror og uro følger os netop alle steder. Det er blevet et vilkår for at handle, agere og rejse i verdenen. På højde med at der er risiko for at pådrage sig en maveinfektion, at man misser et fly, en kuffert eller noget. IKKE at det skal ligestilles, sammenlignes eller accepteres på lige fod med hinanden – på ingen måde. Men der er risici ved at få fingrene op ad lommen – ved at tage ud og rejse. Og det må bare lære os at udvise påpasselighed – at tænke os om og netop ikke lade os kyse. Med sund fornuft og årvågenhed kommer man langt – også i Tyrkiet.

Men man må give tyrkerne én ting – de giver ikke op og lader sig ikke slå ud. Selv efter 22 terror-episoder og et mislykket militærkup i 2016 er der ikke skyggen af, at de er ved at lægge sig ned og give op. Tværtimod. Og der skal måske også en ekstra-ordinær indsats til, hvis turisterne skal vende tilbage og føle sig trygge på rejsen. Så her ligger der en kæmpe opgave, som Tyrkerne må tage seriøst og få kigget på. 

Hvad skyldes uroen?

Ofte giver det ekstra uro, hvis man har nabolande, der er krigsførende (om det så er borgerkrig eller krig mod et andet land er vel egentlig lige meget?). Og med naboer som Irak og Syrien, har Tyrkiet det helt sikkert ikke nemt. Slet ikke, når de selv er aktive i bekæmpelsen af konflikterne og selv gerne vil stå som en magt-nation. Man må forvente en vis portion gengældelses-angreb, når man aktivt forsøger at bekæmpe ISIS. Og det er bestemt også sket.

En vis herre gør det ikke nødvendigvis nemmere for sit folk (og turismen som helhed), og det er nok også her den største kritik lyder fra intellektuelle i landet og fra mange (potentielle) besøgende/turister. De er ikke trygge ved, hvad der foregår inde i landet. For mange europæiske nationer er det svært uforståeligt, at der sker så mange anholdelser, at den frie presse er kompromitteret og at der er vedvarende undtagelsestilstand i landet, hvor de fleste love er sat ude af kraft. Hvad er motivet for at det skal vare ved??

Hvad skal de gøre?

Måske er det netop derfor desto vigtigere, at tyrkerne også viser en anden side af deres land, viser sig som en fredselskende nation med et reelt ønske om fred i Europa og reelt demokrati i eget land. Og med fokus på deres turister (hvilket man også forsøger med eks. forbedring af infrastrukturen, øgede ferie-kampagner etc).. Det er trods alt her en stor del af landet indkomst ligger.

For Tyrkiet har så uendelig meget at byde på. Så meget som ingen andre lande har. Her får man lige dele kultur og historie blandet med afslapning, oplevelser og skønhed. Og i en grad, hvor kun få andre lande kan følge med. Og så er gæstfriheden et helt kapitel for sig selv (og her tænker jeg ikke på den utrolige “gæstfrihed”, som diverse sælgere udviser, når de inviterer dig på “besøg” i deres restaurant eller butik). Jeg tænker på den ægte vare, hvor befolkningen har mod og lyst til at snakke med dem, der kommer til deres land, inviterer dem indenfor, vil give dig hvad de har, hvis du siger at du kan lide det og hellere end gerne vil diskutere alt fra madlavning til politik og frem for alt vil vise dig, hvad der er tyrkisk i deres øjne. Det er en helt unik oplevelse og gæstfrihed, som er gældende for hele landet. Tyrkerne er stolte af deres smukke land og det er det, du skal have øjnene op for.

Det er trods alt et absolut fåtal, der oplever problemer på deres ferie. Selv dem der var på ferie under militærkuppet oplevede ikke direkte ubehagligheder andet end råben i gaden og en opfordring om ikke at opsøge større forsamlede mængder. Og når man tænker på, hvor stort landet er, hvor mange mio turister, der rejser til Tyrkiet hvert år, og hvad man hører af overfald, uro eller sågar terror anslag mod turister, må det siges at være forsvindende lidt ifht hvad pressen og skeptikerne potentielt gør det til (der har endnu aldrig været et terror-angreb eller lign. i Antalya by eller nogle af de andre store turistbyer som Alanya, Marmaris og Bodrum).

Hvad vil jeg så med det her skriv….? Tja … mane til besindighed tror jeg. Med et ønske om ikke at fravælge landet, fordi man er usikker. For der er reelt kun er en begrænset grund til at være usikker. Og frem for alt er risikoen tilsvarende mange andre europæiske lande, som de færreste trods alt for alvor fravælger. 

 

Ovenstående er et udtryk for min egen holdning samt overvejelser. Disse er ikke beskrevet fyldestgørende ligesom der utvivlsomt er væsentlig flere årsager og grunde end for nuværende beskrevet. Hvis du har lyst til at læse endnu mere om at rejse i Tyrkiet og om at være bange, er du velkommen til at kigge med her.