konyalti beach 2Der er bare ikke noget mere ærgeligt, når ens ferie ikke går som man havde planlagt – altså på den negative måde. Når det regner hele ferien (med mindre du er taget en uge til Svalbard eller England – så er det ligesom indberegnet), når der sker en ulykke, når man kommer til skade, får en maveinfektion, hotellet er fyldt med kakerlakker, poolen er beskidt, bilen bryder sammen, man tager fejl af rejsedagene eller …..  at ens fly bliver forsinket eller aflyst.

Det sidste var vi ude for på dette års ferie og det var bare MEGA ærgerligt. For det første var der grædende børn (og udmattede voksne), fordi vi ikke kom afsted som planlagt (vi fandt ud af det godt 30 timer før, vi skulle flyve) og for det andet lagde det bare en hel masse stress og pres på vores tur. For hvad vi troede skulle være en hyggelig, lang familieferie (17 dage) med masser af tid til det ene og det andet, blev til en ferie, hvor vi hele tiden lige var et par dage bagefter (ikke at forveksle med, at det ikke var hyggeligt, for det var det. Bare knapt så afslappende og afstressende). Vi mistede “kun” 2½ dag, men det var nok til at tingene blev slået lidt ud af kurs, da vi skulle flere steder hen (og bl.a. køre fra Cesme, til Izmir, til Dikili, til Antalya – en “lille” tur på godt 800 km). Flybilletter

Hvad er dine passagerrettigheder, når flyet bliver aflyst??

Jeg brugte jo naturligvis en hel del tid på at undersøge, hvad vores rettigheder som passagerer var, og hvad vi kunne gøre (for jeg var virkelig pissed og i krigshumør – man klokker ikke rundt i min ferie !!). Som sådan var det egentlig nemt nok at finde ud af noget – hurra for Google, men det mest tricky var bare, at a) vi var endnu ikke lettet for dansk jord (der er størst fokus på dem, der står i udlandet og ikke kan komme hjem eller bliver meget forsinkede) b) vi havde fået besked fra flyselskabet, men i en incognito email og på tysk !!!

Der er åbenbart nogle helt overordnede ting, der gør sig gældende, hvis du skal gøre dig forhåbninger og en eller anden form for kompensation:

  1. du skal rejse fra en lufthavn i EU
  2. eller ankomme til en EU lufthavn med et EU-luftfartsselskab (dvs et flyselskab der er baseret på de Europæiske rettigheder).

Så her skal du altså kigge dig lidt om og være opmærksom, inden du bestiller rejsen. Hvis du rejser med et tyrkisk flyselskab (som eks. Turkish Airlines, Pegasus,  Coredon eller andre), gælder Eu-reglerne, når du flyver fra en europæisk lufthavn (dvs du har ret til kompensation, hvis du bliver mere end 3 timer forsinket). Men når du flyver fra en tyrkisk lufthavn, gælder de tyrkiske regler og du har først ret til kompensation ved eks. en forsinkelse på 7,5 timer. (Du kan finde det endnu mere uddybet på denne gode blog, hos forbrugereuropa.dk eller hos Flypassager.dk).

Vores fly blev helt aflyst, så selvom flyselskabet kaldte det en forsinkelse, kaldte vi det nu en regulær aflysning, når vi blev ombooket til et fly 2 dage efter. Det var jo ikke bare nogle timer, det drejede sig om. Jeg prøvede selvfølgelig at kontakte vores forsikringsselskab, men de kunne ikke rigtig hjælpe og når jeg kontakte flyselskabet, sagde de bare, at de havde givet os besked rettidigt. Og det havde de egentlig også. Loven siger, at flyselskabet skal orientere dig om ændringer senest 14 dage før afrejse. Og vi havde fået besked. Problemet var bare, at de havde skrevet en mail på tysk (som vi ikke forstår, men ok – det var nok til at finde ud af via Google Translate eller lign.), men mailen lignede enhver anden spam-mail, som man ofte får, når man har bestilt noget et sted (især Pegasus er uhyggelige til at sende emails). Denne var dog uden logo, uden “stempler” og andre officielle ting, der gjorde, at man nok ville have tage mailen seriøst.

Og det var netop her, at fejlen lå – vi har ret til information på engelsk, siden det er et internationalt flyselskab.Fly 1

Hvad gør du så

Hvad gør man så? Tja, jeg var stædig og blev ved med at ringe og skrive til dem. De var så flinke at tilbyde os pengene tilbage i stedet for de nye billetter til 2 dage senere, som de automatisk havde ombooket os til. Og det er også helt efter bogen. Du har krav på enten:

  1. Få købssummen retur – altså det du har brugt på netop denne afgang
  2. Ombooking til næste ledig afgang
  3. ombooking til et senere tidspunkt

Vi ville egentlig gerne have haft pengene tilbage og finde et andet fly så hurtigt som muligt, men det kunne ikke lade sig gøre uden at prisen nærmest blev fordoblet. Så vi ventede… og tog den afgang, de havde tilbudt os.

Du har først ret til kompensation, hvis de har aflyst dit fly og du ikke:

  1. Har fået besked minimum 14 dage før afrejse
  2. er blevet ombooket til en anden afgang indenfor nogle bestemte tidsgrænser
  3. eller at aflysningen skyldes Force majeure såsom vejret, strejke eller lign.

Det kræver en hel del tid og tålmodighed (som jeg ikke lige har, når jeg føler mig snyd for en halv ferie) at bokse med sådan et flyselskab. Ofte ignorerer de dine emails og i vores tilfælde, var der ingen email og kun ét telefonnr. man kunne kontakte. Desværre var det til et callcenter og de kunne jo ikke bestemme noget særligt. Vi fik en emailadr., men her var kommunikationen noget træg. I starten var de hurtige og søde og flinke, men da vi spurgte, hvorfor de kun ville tilbyde os halvdelen af den kompensation, vi var berettiget til, gik kommunikationen nærmest i stå. Først 4 uger efter, hørte vi fra dem og nu godt 7 uger efter afrejse, har vi fået en endelig afklaring. Pyyh…sunshine

Hvem skal du snakke med?

Det er sådan, at jo længere væk, du rejser, jo større kompensation har du mulighed for at få ..(altså udover dækning af dine andre udgifter til bil, hotel etc.). Taksterne er pt. som følgende:

  • Ved indenrigsflyvninger 100 Euro pr. mand
  • Ved flyvninger under 1500 km er det 250 Euro pr. mand
  • Ved flyvninger ml. 1500 og 3500 km er det 400 Euro pr. mand (og det er den typiske distance ml Danmark og Tyrkiet)
  • Ved flyvninger over 3500 km hedder det 600 Euro pr. mand

Men der er også en anden mulighed – og den er endda ret nem. Du kan kontakte nogle af de mange firmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe passagerer med at opkræve deres rettigheder hos flyselskaberne (for selskaberne giver sig tilsyneladende ikke uden kamp). Der findes mange muligheder på dette marked – nogle bedre end andre. Men et firma, som jeg har fået anbefalet igen og igen, når det gælder Tyrkiet, er Flycancel.com. Det er et dansk/tyrkisk firma, med kontorer i begge lande, som har specialiseret sig i det tyrkiske marked, da de har nogle lidt andre regler end det europæiske marked. Flycancels styrke består bl.a. i, at de – i modsætning til de fleste andre firmaer, har tyrkiske advokater ansat, der kender den tyrkiske lovgivning og rettighederne grundigt. Det betyder også, at sagsbehandlingen ofte går lidt nemmere og hurtigere, da de kender rettergangen og smuthullerne og bedre kan komme igennem med deres sager, da de også holder til i Tyrkiet. Det er super nemt at komme videre med sin sag. På flycancels hjemmeside skal man bare udfylde et skema og uploade et billede af sin flybillet.Så tager de sig af resten af sagen. Det koster ingenting, hvis man taber sagen, men 25% af erstatningen, hvis man vinder den og får medhold. Til gengæld skal du ikke røre en finger.20062011463

Hvilken metode, der passer dig bedst, er selvfølgelig op til dig selv. Men det er værd at kæmpe for sine rettigheder, for det er simpethen  ærgeligt at få ødelagt bare den mindste smule af sin surt sammensparede ferie.