Ok – jeg har læænge samlet sammen til at skrive det her indlæg om Phaselis – et af mine absolutte yndlingssteder i hele Tyrkiet. Faktisk var det mit 1. indlæg her på bloggen, netop fordi det er mit favorit-sted (indlægget kan du se lige her). Så jeg må advare dig – jeg har en del at fortælle og det her indlæg bliver derfor ret så langt! Håber at du har lyst til at følge med alligevel.

Phaselis er et af den slags steder, som man kan vende tilbage til igen og igen, uden rigtig at blive træt af det. Jeg har kommet der utallige gange siden 1999 – minimum en gang i hver ferie bliver det til. Og hvorfor så det?? Tjo … det er aldrig helt til at svare på, men Phaselis er efter min mening et eventyrligt sted med en fantastisk blanding af gammel historie og de smukkeste omgivelser, man kan forestille sig kombineret med vild natur og noget af det varmeste vand i Tyrkiet. Og så er det stadig ikke helt spoleret af underlige kiosker og et væld af turister – endnu. Ikke et ord om, at da min søn var ca. 4 år og så de berømte buer, der kendertegner Phaselis, meget begejstret udbrød: “MCDONALDS” …. :/ Vi lader den stå et øjeblik …

Hvad er Phaselis?

Men hvad er det her Phaselis for noget tænker du måske? I bund og grund en gammel oldtidsby, der nu ligger i ruiner, men som har en helt unik historie. Byen blev “opdaget” og udgravet 1. gang i 1811. Gennem årene er byen blevet udgravet og udforsket mere og mere – senest fra 2011-2016 via et 5-årigt projekt fra det store Akdeniz Universitet i Antalya. Så det er altid spændende at komme tilbage og se, hvad arkæologerne har fundet ud af siden sidst.

Phaselis er en gammel græsk by, der blev grundlagt af udflyttere fra Rhodos i år 700 f.v.t.. Phaselis ligger i det, der engang hed Lykien – en meget central og veludviklet region, der har været beboet siden forhistorisk tid. Her var byen den østligste og vigtigste havneby i Lykien og et meget betydningsfuldt handelscenter mellem Grækenland, Egypten, Mellemøsten og Lille Asien. Man handlede især med rosenolie, parfume og træ grundet de store omkringliggende skove med pinjetræer.

Phaselis som handelscenter:

Byen var rigtig godt placeret og kunne via dens 3 havne, yde en naturlig beskyttelse for handelsskibene under de ofte meget voldsomme storme, der – også dengang, rasede i området. Samtidig kunne handelsskibene ikke sejle så langt uden at proviantere, og det var med til at gøre byen til en vigtig destination i området.

Phaselis har haft en meget omtumlet tilværelse og har været på skiftende hænder igennem tiderne. Den har vært erobret af romere ført an af Alexander den store, egyptere, persere og Seldjukker. Endda pirater har flere gange overtaget byen (ja, du læste rigtigt !!). Er der noget at sige til, at stedet emmer af eventyr og historie??. Ligesom den nærliggende oldtidsby Olympos, var byen konstant truet af pirater, hvor især den berømte pirat Zekenites i en periode herskede over byen. Efter araberne plyndrede byen i det 3. årh e.kr begyndte den at miste indflydelse og efter 11- hundredtallet blev byen forladt og var helt uden betydning grundet udviklingen af især Antalya (eller Attaleia som byen hed den gang) som en vigtig havneby.

På tur med en picnic-kurv:

Nu skal alt selvfølgelig ikke gå op i historie (selvom – indrømmet, jeg elsker det og godt kan blive en smule nørdet). Men det er ret vildt at tænke på den lange historie og omtumlede tilværelse, Phaselis har haft, når man går ned af den kæmpe store åbne gade med flot belægning og utallige velbevarede ruiner. Det er utroligt at se, hvor veludviklet og moderne byen var, trods det, at den er flere tusinde år gammel. Det giver også lige en ekstra dimension, når man dykker i det varme, klare vand, at der er en reel mulighed for at finde gamle oldtidsmønter, potteskår osv (dog uden at man hverken må samle dem op eller tage dem med sig). Dét er da ret spændende. Især vores børn har været vilde med det og elsker stadig at komme derud en hel dag for at bade, dykke og udforske ruinerne. Pirat-historien hjalp især på det, da børnene var små. Hvor mange steder kan man måske lige præstere det?

Så Phaselis kan til enhver tid anbefales som et udflugtsmål – også sammen med mindre børn. Vandet er så tilpas varmt her, så selv da vores børn var små tykke babyer, kunne de sidde længe i vandkanten uden at fryse. Vi bruger tit en hel dag i Phaselis og tager ofte eks. picnic-kurv og tæppe med. Det tager ca. 45minutter at køre hertil fra Antalya, men vejen er god og det er let at finde, selvom man lige skal holde øje med skiltet, der viser til Phaselis, når man har passeret byerne Kemer og Tekirova, for det kommer ret pludseligt.

Phaselis – en moderne antik by:

Og det var også en ret så veludviklet by med bl.a et stort smukt teater, et kæmpe hamam (en slags badeanstalt med koldt og varmt vand, opvarmede rum, dampbad, pools, springvand osv) samt et lidt mindre et, offentlige toiletter med afløbet forbundet til en form for spildevandskanal (!!) og store vandcisterne og aquaducter, der var med til at opsamle regnvand samt vand fra bjergene. Der var også et større sports-gymnasium med brydning, en mindre basilica der fungerede som et rets-lokale, utallige overdækkede butikker, 2 store handelspladser (agoraer) og 3 store begravelsespladser, spredt ud over det store område.

Vi har aldrig været omkring gravpladserne – en af dem ligger ellers langs med den lange snoede vej man kører på, på vej ned mod bugten og den egentlige by. Man kan efter sigende finde flere huler med gravkamre, sarkofager mm. Den tidligste bebyggelse, som man kendte som Phaselis, startede nær toppen på det nærliggende bjerg, så Phaselis spreder sig reelt over et større område, hvor der i dag er etablerede mange stier, så man kan udforske. Hvis man er til hiking går den berømte Lykia-rute lige igennem bl.a. Phaselis.

Byen bliver skåret igennem af et kæmpe strøg, der er 225 m. langt og 24 meter bredt og med forretninger, teater mm på hver side. Noget jeg til stadighed bliver imponeret af, når vi kommer. Hvor gad jeg bare godt have set, hvordan det så ud på den tid. Med kæmpe store statuer på hver side, flotte marmorfliser på gaden, de smukkeste store mosaik-gulve inde i bygningerne, flotte bygninger dekoreret med udhuggede ornamenter og blomsterudsmykninger. Det må have været et fantastisk syn.

I dag er alle statuer og en del af de flotte udsmykninger desværre fjernet fra stedet. Heldigvis nåede jeg at se en del af dem for ca. 20 år inden de fortrinsvist blev flyttet til det store arkæologiske museum i Antalya.

De 3 havne i byen:

Phaselis har intet mindre end 3 havne – en nordlig, der vender ud mod det store hav. Man kan ikke bade herfra, da stranden (og bunden) primært består af klipper. Rundt om denne havn ligger en del af  den ene begravelsesplads. Militærhavnen – eller byhavnen, som den også bliver kaldt er den lille runde strand, som man kan se, når man parkerer sin bil foran de 3 store aquaduct-buer. Det er et rigtig herligt sted at bade herfra, selvom der er sten på stranden, da den er så lille og hyggelig og omgivelserne er optimale. Et delvist naturligt rev eller anløbsbro beskytter bugten, så vandet er ret varmt herinde. Og der er en del fisk (og små blæksprutter, hvis man er heldig).

Anløbsbroerne er forlængst forgået, men fundamentet kan stadig ses nogle steder. Bl.a fandt man ansatsen til et udsigtstårn/ vagttårn ude på den nordligste bro, der var ca. 70 meter lang og 4 meter bred.

Den sidste havn – sydhavnen er klart den største og også der, hvor turistskibene og yachts lægger til. Oprindeligt var der her en anløbsbro på hele 200 meter (!!), så handelskibene let kunne lægge til, læsse varer af og provianter herfra – og så bugten også var godt beskyttet mod vind og vejr. Havnen blev brugt til repræsentative formål og bl.a. kong Hadrianus (Hadrian) har været her  i år 29 – du kender ham måske som ham der også besøgte Antalya og byggede byporten ind til (den nu gamle) bydel. Du kan læse om Hadrians port her. Også her i Phaselis blev der bygget en fin port til hans ære, men den er nu fuldstændig forfaldet og ligger spredt på jorden.

I dag sejler turisterne ind til sandstranden i gummibåde for at nyde historien og det smukke scenarie. Det betyder desværre også, at der er en del larm fra de mange mennesker og både med høj (skrækkelig) musik. Noget der altid gør mig ked af det, for høj russisk musik og fællessang hører i min verden ikke rigtigt sammen med dette rå og jomfruelige område.

Praktiske informationer om Phaselis:

Det smukke teater er forfaldent, men kan man tydelig fornemme det storslåede i stedet omgivet af høje træer og med udsigt til det smukkeste bjerg. Teatret ligger op ad en bakke, men er nem at komme til ad en stor træ-trappe. De ca 3000 siddepladser er fordelt i en halvcirkel foran den store scene og orkester-graven. Der var 5 store døre, der ledte ind til selve teatret. Gad vide hvad der har været af historie-fortælling, digtoplæsning og gladiatorkampe her.

Hvis du skulle være interesseret i at besøge Phaselis (og det synes jeg virkelig at du skal prioritere), så koster det 20 Lira i entre (børn under 10 år er gratis). Noget jeg gladeligt betaler, for det er med til at vedligeholde stedet. Har du museums-kortet kan man også komme ind på det her.

Åbningstiderne er i sommer-halvåret fra 8-19. Om vinteren fra 8-17.

Hvis du har lyst til at læse mere om den historiske del omkring Phaselis, kan du kigge på http://www.phaselis.org – det er en forbavsende god hjemmeside.

Hvis du vil læse mere om mine foreslag til oplevelser i området kan du finde inspiration ved at skrive Phaselis i søgefeltet her på siden. Så popper der flere sider med ideer op (du får lige en smagsprøve her.