Jeg tror, at langt de fleste mennesker har et eller andet forhold til hummus – at de har set det, smagt det eller måske lavet det derhjemme. Og det er egentlig heller ikke så svært at lave og så er det piv sundt og mætter dejligt.
Herhjemme bruger vi tit humus til madpakken, enten til at smøre på brødet eller som en form for dip til eks. grøntsagsstænger eller til en lækker hurtig eftermiddagssnack til ungerne. Men det er heller ikke så tosset som lidt anderledes tilbehør til eks. aftensmaden sammen med kød og grøntsager. Vi laver som regel en ret stort portion, for det hele ender alligevel altid med at blive spist. Især min svigermor elsker at spise hummus og når hun endelig kommer på besøg hænder det, at hun får en stor portion med hjem.
Selvom humus ikke er en tyrkisk ret – den stammer fra Mellemøsten et sted – kan man få den på rigtig mange restauranter hernede. Og det ligger da også lige til højrebenet eftersom den klassiske humus indeholder kikærter – leblebi som de hedder på tyrkisk, og de bliver i stor stil dyrket i Tyrkiet. I det sydlige Tyrkiet, hvor Antalya jo ligger, er det ikke usædvanligt at få serveret varm humus. Ja du læste rigtigt, varm humus! Som regel lægger de den krydrede pastirma ovenpå (den smager ligesom et godt krydret pastrami) og topper op med lidt olivenolie og chiliflager og det skulle smage ret så godt. Jeg har dog stadig til gode at smage det.
Du har sikkert prøvet at lave humus, men her får du lige min opskrift. Jeg eksperimenterer ofte med forskellige smage og den jeg har haft bedst succes med, er humus med persille i (til denne portion bruger jeg en god håndfuld bredbladet persille). Den får den fineste sarte grønne farve og så smager det helt fortrinligt (især hvis du spicer den lidt op med ekstra hvidløg og røde chiliflager). Det tager kun ca 15 minutter at blende det hele sammen (hvis du vælger selv at opbløde kikærter skal de have min. 6 timer i vandmed bedst natten over og skal derefter koges i frisk vand ved svagt blus i ca en time til de er bløde og kan moses). Du kan også bare bruge dem fra dåse – de er lige så fine og man kan heldigvis ikke smage forskel.
Opskriften passer til 4-6 personer
200 gr tørrede kikærter ( eller 2 dåser forkogte)
ca. 1½ tsk salt
6 spsk ekstra jomfruolivenolie
4 spsk vand
2 fed hvidløg
Saft af 1 citron
1-2 spsk tahin (sesam pasta)
ca 1 tsk stødt spidskommen
Juster alle ingredienserne efter din smag – nogle gange kræver det lidt ekstra citron juice, lidt ekstra salt, olie, hvidløg, spidskommen eller noget helt andet. Du kan også sagtens bruge samme opskrift og skifte kikærterne ud med bønner eller måske endda linser (har ikke prøvet sidstnævnte, men det kunne sikkert smage godt). Hvis du hører til de mere moderne kender du sikkert opskrifter på hummus med gulerødder, rødbeder, pastinakker eller noget helt fjerde.
Hvis du vil servere varm, skal du yderligere bruge:
2 spiseskefulde olivenolie
1/2 tsk røde peber/chili flager eller paprika
1/2 tsk stødt spidskommen
Efter kikærterne er kogt og al væden hældt fra, hælder du dem i en foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser. Hvis du som jeg kun har en stavblender med dertilhørende maskine, kan jeg kun anbefale at blende en smule ad gange. På en eller anden måde sætter det sig altid fast nede i bunden og det er voldsomt irriterende, når man står med en større portion. Hvis det bliver for tykt til at blande, kan du komme lidt mere være i eks. vand og olie for at gøre det lidt lettere.
Når du er færdig skal du have en blød, glat pasta, der er lige til at spise. Jeg vælger ofte at lave hummus’en lidt “hård” i det, så den nemmere kan “samles op” og sidde fast på eks. grøntsager.
Hvis du gerne vil have varm hummus varm som i det tyrkiske måde, skal du lige før servering varme blandingen i et par minutter i en gryde. Varm olivenolien og chili/peberflagerne op i en separat gryde, indtil flagerne afgiver lidt farve. Det tager kun et par minutter. Hæld den varme hummus op på et fad eller på tallerkener, dryp olien og chiliflagerne over og drys evt med lidt spidskommen, hvid du har lyst. Hvis du har tyrkisk pastirma er du heldig, men du kan også sagtens klare den uden. Men husk at servere brød til – gerne et lidt sejt et som eks. pitabrød ( eller kast dig evt ud i at lave dit eget pide brød).
