Massere af danskere drømmer om at rive teltpælene op og udskifte den danske bopæl med en udenlandsk . Men for mange bliver det kun ved drømmene. Vi har været ved det en enkelt gang, men måtte afstå, da der var nogle andre ting, der ikke flaskede sig. Måske derfor har jeg altid været enormt nysgerrig på, hvordan det ville være at bo dernede.

Derfor spurgte jeg Sanne fra bloggen Danskityrkiet om, hvordan det var som dansker at tage det store spring og flytte til et andet land. Hun har – ligesom de fleste af os andre også haft drømmen i mange år, men gjorde først alvor af det for ca. 2 år siden i 2015. Dér rykkede hun teltpælene op og flyttede til Alanya. Det fortæller hun lidt om her samt om sin hverdag som udlandsdansker i Tyrkiet:

Mit navn er Sanne, jeg er en kvinde på 30. Jeg har boet  i Alanya siden 2015, hvor jeg blogger om min hverdag, deler opskrifter og giver rejsetips på http://www.danskityrkiet.dk

Jeg tabte mit hjerte til Tyrkiet og særligt Alanya tilbage i 2006, hvor jeg besøgte byen af 3 omgange. Hver tur hertil sluttede så hurtigt, dagene gik for stærkt og jeg begyndte at se mig om efter muligheder for at blive her længere tid. Løsningen blev en tur på guideskole i starten af 2007 og efterfølgende arbejdede jeg en sæson i Alanya som rejseleder.

Efter en god sæson i Alanya, gik turen tilbage til Danmark og selvom jeg stadig drømte mig tilbage, begyndte dagligdagen i Danmark at blive mere fasttømret.

Årene der fulgte derefter bød på flere ture til Alanya, hvor jeg tog afsted så snart der var mulighed for det og hver gang føltes det som at komme hjem. Så til trods for den faste hverdag i DK, stoppede mine drømme og længsel tilbage til Tyrkiet ikke.

I 2012-2013 begyndte mine drømme at tage fart og jeg blev mere bevidst om at jeg skulle handle på mine drømme og skifte den danske adresse ud med en tyrkisk. Der gik dog et par år før at drømmen blev til en realitet, da en uddannelse skulle overståes og jeg gerne ville betale noget mere af på det lån jeg havde i min daværende andelsbolig.

I 2015 tog drømmene virkelig fart. I foråret færdiggjorde jeg min uddannelse, solgte ud af en masse overfødige ting i hjemmet og fik styr på alt det praktiske i forhold til fremleje af min lejlighed, opsigelse af arbejde mm.

Og i august 2015, tog jeg springet og flyttede for alvor til Alanya.  De første par måneder boede jeg på hotel, som er drevet af en mine bedste veninder og hendes mand og jeg blev endnu mere sikker på at jeg skulle opbygge en hverdag her.

I starten af oktober 2015 fandt jeg en møbleret lejlighed, som jeg lejede af det sødeste danske ægtepar og stille og roligt begyndt min tyrkiske hverdag at tage form. Et par måneder efter startede jeg min blog, hvor jeg deler ud om godt og ondt ved at bo i Alanya.

Når livet byttes ud med en anden og især så mange kilometer væk, er det vigtigt at huske at det bliver hverdag på et tidspunkt og alle de kedelige ting som at tjene penge til føden, betale faste udgifter, handle ind, gøre rent, lave mad mm. også følger med. Jeg havde boet i Alanya før, så derfor kom hverdagen ikke som en overraskelse for mig og jeg vidste også at det var vigtigt at jeg hurtigt fik bygget et større netværk op, end dem jeg kendte i forvejen.

Jeg ved at for nogen nogen kan det måske virke som jeg er på en lang badeferie – der kan jeg lige så godt svare at jeg er faktisk ikke den store fan af at bade og jeg er ikke faktisk heller særlig god til at lave ingenting i længere tid. Hvad de fleste ikke ser er at jeg gemmer mig bag min pc en del timer hver dag. Med en blog og mere end 5 andre hjemmesider kørende, er der hele tiden noget der skal gøres. Der skal tages billeder, skrives tekster, svares på mail, de sociale medier skal opdateres osv. Og derudover arbejder jeg desuden som tekstforfatter – som også tager en del tid.

Jeg er på mange punkter “herre” over min egen hverdag. Fordelen ved den måde har valgt at bygge min hverdag op, er at jeg har mulighed for de fleste dage selv at bestemme over min hverdag og det gør at jeg er mere spontan i forhold til at mødes med omgangskredsen.

Min omgangskreds består både af skandinavere og tyrkere, så jeg på den måde får det bedste af 2 verdener. Det er vigtigt for mig at min omgangskreds også består af tyrkere, dels så jeg bliver bedre integreret, men også for at jeg kan udvikle mine tyrkiske sprogkundskaber og få et endnu bedre indblik i den tyrkiske hverdag. Min tyrkiske kæreste er også flink til at hjælpe mig med sproget og vi har mange gode oplevelser sammen, der sætter endnu mere skub i min integration og forståelsen af tyrkerne.

Min hverdag er ikke eksotisk, men det er mine omgivelser på mange punkter. For med bjergene på den ene side af byen og havet på den anden, kan det til tider føles som at være i paradis. Jeg nyder hver dag at vågne op her. Min hverdag er mere minimalistisk her, livet leves mere udendørs og jeg nyder i den grad den verden jeg har fået bygget op her.

Ønsker du at få et indblik i hvordan det er at være dansk i Tyrkiet, kan du følge min blog her: http://www.danskityrkiet.dk