Ja, tænk at det kunne ske – at man opdager en ny strand i sin egen by!! En by som man har kendt på godt og ondt i omkring 35 år, burde man vel have nogenlunde styr på – i det mindste strandene rundt om? Nu har jeg personligt ikke travet rundt i Antalya i 35 år – kun i 17 år, men min mand har i lange perioder boet dernede, dvs haft halvdelen af sin barndom og det meste af sin teenage-tid i byen, så jeg ville da mene, at han havde riiimelig tjek på strandene i det mindste (om ikke andet, så fordi han ofte skulkede fra skole og tilbragte dagene samme med vennerne, på stranden eller i båden). Men det utrolig skete under vores nyligt overståede ferie – jeg fandt en strand – endda tæt på byen – som han ikke kendte til!!! Juhuuu …..
Ok, måske overdriver jeg en kende. Han kendte godt til stranden, men havde bare aldrig været der før. Og af den simple grund, at stranden indtil 2014, har været lukket for offentligheden og kun kunne benyttes af visse grupper af offentlig ansatte, såsom lærerne og politiet. Han blev derfor noget forbløffet, da jeg på en af vores mange køreturer, spottede et stort skilt, der viste mod netop denne strand. Sarisu Plaji hedder denne yderste del af den store Konyaalti strand. Den ligger forbi den store industrihavn og tættere mod de uimodståelige bjerge – i den absolutte yderste spids af byen, på vejen mod Kemer (man drejer af vejen absolut lige inden den går op i bjergene). Aller, aller yderst ligger der dog en anden lille strand, som på sin vis stadig er lukket og er yderst kontroversiel og har skabt stor debat og splittelse i Tyrkiet. Den hedder Kadinlar Plaji og er kun for kvinder (ikke et ord om politik, AKP og præsident Erdogan‘s islamiske tilbøjeligheder). Det er selv sagt en lidt begrænset strand til ens familieferie 😉 
Derfor drog vi glade afsted til Sarisu stranden og blev da i dén grad positivt overrasket. Det er en strand, der er lige så imødekommende og god, som strandene længere inde mod byen. Men denne del af stranden er meget mere lokal og folkelig og … ja, hyggelig i min optik (jeg oplevede da også en hel del mennesker, der kiggede lidt vel meget. Måske fordi sådan en blegfis som jeg ikke er hverdagskost på en SÅ lokal strand. Men jeg kunne også se, at der var ret mange mennesker fra indlandet i anledningen af Ramadanen, så fair nok hvis de måske undrede sig lidt). På vej ned mod stranden skal man da også lige igennem et større område med opstillede grille, borde og bænke, hængekøjer, små forretninger, hvor man kan købe alt til strand og picnic-livet (incl. brændsel og kød !!). Typisk tyrkisk at udnytte enhver chance for at komme til at holde picnic – det er nærmest en form for national sport (men hvem kan bebrejde dem, når 98% af folk i Antalya bor i lejligheder uden have). Vi tog til stranden i en af de sidste dage i Ramadanen, så der var sort af mennesker for alle havde fri. Men det var uden for meget larm og alle så ud til at passe sit og hygge sig gevaldigt, så det var alligevel meget afslappende. I den lille park var der også et par små cafeer, hvor man kunne sidde i haven og nyde en lille forfriskning – vi prøvede dem ikke, da vi kun lige var på hurtigt visit på stranden. Men de så fine og bestemt brugbare ud.
Stranden var lang og bred og lettere stenet, som vi kendte det fra Konyaalti, og vandet blev naturligvis hurtigt dybt, ligesom på resten af strækningen, men alt i alt ret så børnevenligt. Heldigvis var der også mulighed for at tage et koldt bad i fersk vand, så man kunne få skyllet noget af Middelhavs-saltet af. Toilet og omklædningsfaciliteter var der også. Der var kun få steder med parasoller og liggestole (men der var for mange mennesker på de steder), så vi gik længere ned ad stranden, hvor der var lidt mere øde og vi kunne være os selv. Konsekvensen var bare at sidde på sine håndklæder i stedet. I starten af stranden (ved stederne med liggestolene) er der lidt mere strandpark-agtigt med flere aktiviteter som volleyball bane, mindre bådudledning osv., så der er mere gang i den (men uden den høje musik, som man kender det fra de mere turistede steder længere inde mod byen).
Jeg har altid syntes, at der er noget vildt fascinerende ved bjerge og ved øer. På denne del af stranden er man så tæt på begge dele, som man kan komme = et ganske utroligt syn. Det hele ser i mine øjne lidt mere eksotisk ud – måske fordi der ikke er så mange bjerge og frodige øer tæt på stranden i Danmark.
Havde vi vidst, at der var så fine picnic-pladser i parken, havde vi måske kombineret både grill, picnic og strandbadning. Det er nu ret så hyggeligt med picnic i Tyrkiet – lækker mad og smukke omgivelser. Og så strandbadning lige neden for – det er da ikke til at stå for. Hvis du har nogen mulighed for det, så overvej i det mindste at tage herhen. Bare for at prøve noget der er en smule anderledes og ikke mainstream turistet.
