7 Mehmet, de 7 mehmet’er eller Yedi Mehmet , som den hedder på tyrkisk, er måske ikke den ældste restaurant i Antalya, eller dvs det ved jeg faktisk ikke (for det er noget nær umulig at spore), men faktum er, at det er en institution i Antalya, som alle taler om. Og restauranten har da også eksisteret i ualmindelig mange år, hvilket er usædvanligt for regionen (og må betragtes som en garant for god mad og service). Min mand og hans familie har altid talt varmt om denne restaurant og lovpris den for dens elegance, hygiejne og gode mad. De har ofte brugt 7 Mehmet til at fejre forskellige højtider og mærkedage, så den har stået som noget helt specielt i familien. Og sådan skal det vel også være med en restaurant – et sted man har gode minder fra og har lyst til at vende tilbage til igen og igen.
Men dengang i min mands barn- og ungdom, da han boede I Antalya og ofte kom der, var 7 Mehmet ikke som restauranten er i dag. Den lå på stranden, så man kunne gå direkte fra den lille overdækkede bygning og ud i sandet og lege, og når man spiste de gode, friskfangede fisk, der altid blev serveret, kunne man høre bølgerne bruse i baggrunden. Dét lyder i mine øre til at være et ret rart sted for et barn. Iflg hans beretning, var det et noget mere primitivt men autentisk sted, hvor der kun lige var det mest nødvendige, men med fantastisk mad (primært fisk) og en uovertruffen beliggenhed.
7 Mehmet har gennem tidernes morgen altid haft ry for at være noget nær et folkekøkken, selvom det i dag ligger i den absolutte finere ende. Restauranten startede da også i 1940’erne med bare at være en enkelt mand og hans lille, bitte suppekøkken med et bord og 4 stole, der servicerede arbejderne i området. Gennem årene har restauranten vokset sig større og større og – heldigvis – med plads til flere og flere gæster. Gennem gode kontakter ( 7 Mehmet var den 1. restaurant i Antalya, der blev vist til det 1. hold turister, der kom til byen i 50’erne) og vedholdende kvalitet, har de i dag manifesteret sig som en af de helt store restauranter i Antalya og med et bredt nationalt og internationalt publikum. Her er plads til op til 1000 gæster, men heldigvis i flere sektioner af restauranten. Det er nu 3. generation, der ejer restauranten, så 7 Mehmet er stadig i høj grad en familierestaurant. Hvordan restauranten fik sit navn, er der et par bud på, men det bedste går på, at en kok en dag tabte et hår i en suppe, en kritisk kunde kommenterede det og derfor måtte alle kokkene barbere håret af som straf. Under al hårpragten på ejeren, viste der sig et ar fra en gammel trafikulykke, hvor formen på arret betød 7 på det gamle tyrkiske alfabet. Det blev hans kælenavn og derfor kom restauranten med tiden til at hedde 7 Mehmet.
Restauranten serverer det bedste fra Middelhavskøkkenet og vi har tit nydt deres virkelig lækre meze (samling af flere forskellige små retter, som man kan spise som forret eller som supplement til den egentlige hovedret), deres forskellige tyrkiske retter som Ali Nazik, flere lækre salater og grøntsagsretter, men 7 Mehmet er især kendte for deres gode blækspruttesalat og fiskeretterne, hvor Grida (havaborre) og sværdfisken er meget centrale og er nogle af de fineste og mest velsmagende fisk du kan finde fra Middelhavet. Alle deres ingredienser er primært fra lokalområdet og udvalgt og dyrket med stor omhu – og det kan smages! Deres gedeost er eks. dyrket fra geder i omegnen og modnet et år i en grotte i Taurus-bjergene, der omgiver Antalya. Du kan endda få lov til at komme ud i køkkenet og vælge den fisk og det stykke kød, som du gerne vil have tilberedt. En ret fin service, synes jeg.
Priserne er middelhøje til høje for Antalya, men portionerne er store og det er oplevelsen værd (og så er det jo altså ikke så dyrt set med danske øjne og i forhold til danske priser). Omgivelserne er ret unikke for Antalya eftersom restauranten ligger lige i udkanten af den indre by, oppe på et klippefremspring og inde midt i en stor flot, velplejet have. Dét betyder, at du har den skønneste udsigt ud over Antalya bugt og ind mod byen – et særligt flot syn om aftenen, når mørket falder på og lysene blinker. Jeg må indrømme, at jeg virkelig elsker at sidde her på terrassen både om aftenen og til frokost om dagen, da der bare hersker en helt speciel form for ro (medmindre de viser en lokal fodboldkamp på storskærmen). Typisk for flere steder i Antalya, er der bygget en legeplads til børnene, så de kan være beskæftiget, hvis ikke de orker at sidde så længe som forældrene. Denne tanke sætter jeg virkelig stor pris på, for det gør altså ens aften noget nemmere og meget mere afslappende, når man ikke skal haste afsted, men kan sidde og nyde maden, vinen og udsigten.
Du kan nemt komme hertil med både bil og bus. Hvis du er med bus, så stå af ved Konyaalti Strand Park eller det store indkøbscenter Migros 5M, der ligger lige overfor. Hvis du vil kigge på deres hjemmesiden, kan du se mere her (men der er desværre ikke lagt et menu-kort op) og anmeldelserne af restauranten, kan du se her (behøver jeg at sige, at de overvejende er positive tangerende til det fremragende).
De fleste billeder har jeg været heldige at få lov at låne fra apartment-turkey.com , da mine ikke var lige så fine.
God fornøjelse 🙂
