Lad det være sagt med det samme – tyrkerne har ikke altid været glade for hverken genbrug, loppemarkeder eller antikviteter. Faktisk har jeg ofte oplevet direkte afsky, hvis snakken har gået på netop disse emner. Som om det var en smule beskidt og i hvert fald ikke ønsket.
Men det er lidt som om at denne holdning langsomt er ved at ændre sig. Om end det ikke lige frem er hipt som herhjemme, hvor loppemarkeder og genbrugsforretninger bliver dyrket i stor stil, så kan man nu godt se det interessante i det.
Istanbul, Izmir og andre af de store byer har altid været lidt mere fremme i skoene og her har interessen været der i flere år.
Og det er måske ikke underligt, for netop Tyrkiet har da også oceaner at byde på. Bare sig Osmannerne og hele imperie-tiden. For ikke at sige de mange forskellige håndværk, man har dyrket i årtier med tæpper, puder, porcelæn, tin, kobber, islamisk kalligrafi osv. osv.
Tyrkiet har bevidnet begyndelsen og enden på flere forskellige imperier, kulturelle holdninger og religiøse overbevisninger. Så derfor er det ingen overraskelse at loppemarkeder og antikvitets-forretninger har masser at byde på fra forskellige æra og årtier. Og meget af det er netop samlet i Istanbul og de største byer i landet.
Søg og du skal finde:
I flere år var jeg vild efter at finde ” et eller andet spændende”, hvad det så end var. Jeg var vist bare enorm nysgerrig efter at se, hvad man kunne købe og hvor gamle tingene kunne være, når nu landet havde så storslået en historie. Jeg er opdraget med loppe og antikviteter, og er blevet slæbt rundt på diverse markeder som lille. Så man kan vist godt sige, at jeg er en smule miljøskadet.
De gange jeg har været på ferie alene med min svigermor, fandt vi også nogle gode ting. Især i Ankara var vi inde i verdens mindste underlige, lille rodede butik. Som viste sig at have de mest fantastiske antikviteter. Og i Alacati ved Cesme ligger forretningerne nærmest side om side med alle deres fine ting.
Men i Antalya skulle der gå mange år før der kom rigtige forretninger med gamle ting. Mon ikke der har ligget en eller to gemt. Men nu er de ikke så svære at finde.
Loppemarkeder og antikviteter i Antalya:
Jeg har faktisk fundet flere forretninger, der har været ret så interessante.
Ved et helt tilfælde faldt jeg over en ret stor butik inde midt i Kaleici, som hurtigt er blevet en af mine yndlings. De har virkelig alt muligt mystisk. Spejle, vandpiber, service, skåle, kaffe kedler, fliser, backgammon spil osv osv. En ren Aladins hule.
Nu lyder det måske som noget af en rodet affære. Og det er det da også. Men der er næsten garanti for at finde noget spændende.
Man skal bare være opmærksom. Ikke alt hvad der skinner er guld. Og ikke alt hvad der har støv og slidmærker er gammelt. Så … hav din sunde fornuft og øjnene med dig.
Jeg kom i hvert fald hjemme med nogle lidt ældre serveringsfade og et par fliser, der var ganske nye, men med flotte gammelt mønstre påtrykt.
I Kaleici-området findes der ret mange antik-forretninger. Men man skal holde lidt udkig efter dem. Ellers findes der også flere mere loppe-agtige-forretninger lige udenfor den gamle bydel i området omkring Sky Kamer Hotel. Og de er altså også ret hyggelige at besøge.
Straf og eksport af antikviteter:
Men pas på! For selvom du finder de herligste ting, som du lige passer ind derhjemme, er det ikke sikkert at du må få det med. Ja, faktisk kan der være en rigtig stor risiko for at dine fine ting bliver konfiskeret i tolden og at du kan ende med en kæmpe bøde og fængselsstraf på op til 12 år.
I 2002 blev der vedtaget en lov, som gør, at man bliver straffet hårdt, hvis man forsøger at udføre antikviteter ud af landet. Vel at mærke uden at have en tilladelse til det.
Og der har været talrige eksempler på, at loven i den grad bliver håndhævet. Senest blev en mand fra England anholdt og skulle betale en bøde på adskillige tusinde kroner og fik en fængselsstraf på 8 måneder, mener jeg at det var. Og de laver ofte tjek i lufthavnen, gennemlyser og åbner din kuffert ved den mindste mistanke. Tro mig – jeg har prøvet det.
Reglerne er lidt kringlede. For mens det ikke er ulovligt at sælge dig antikviteter i Tyrkiet, må du ikke føre dem ud af landet (med mindre du har en speciel tilladelse). Det står alle steder i lufthavnen, men er du uheldig, vil din sælger måske ikke gentage det for dig. Så du skal selv huske på det.
Der er en mulighed for at få tingene ud, hvis du får et museum til at kigge på tingene og skrive et stykke papir, hvorpå de skriver, at du godt må eksportere varen. Måske kan din sælger også gøre det samme. Men hvis du er rigtig uheldig, kan du risikere, at tingene bliver konfiskeret alligevel (evt af museet), hvis den historiske værdi bliver anset for at være speciel stor.
Og det gælder alt lige fra mønter, til tæpper, puder, porcelæn, smykker, marmor, koraller og meget mere.
Et spørgsmål om pris:
Så i bund og grund er det for besværligt bare at prøve. Men heldigvis findes der masser af ting, der er under 100 år gamle, som også er smukke. Og dem må du uden problemer godt tage med hjem.
Desuden er de rigtig gamle antikviteter, dem der måske er både 2 og 300 år gamle virkelig dyre, så det er et spørgsmål om interesse, da priserne er rigtig høje, hvis det skal være ægte.
Eksport af antikviteter
Her kommer lidt retningslinier til dig, så du forhåbentlig ikke ender ude i problemer:
• En antikvitet forståes som ethvert objekt – uanset om det er kobber, sølv, tæppe, kelim eller keramik og er mere end 100 år gammel.
• For at tage en antikvitet ud af landet har du brug for et museumscertifikat – nogle gange kendt som et eksperti på tyrkisk, fordi det er udarbejdet af en ekspert.
• Enhver hæderlig købmand skal være villig til at få dette certifikat til dig. Det tager normalt et par dage.
• Antikke marmorstykker og -mønter tiltrækker altid toldinspektørernes opmærksomhed, selvom du har et eksperti. Så vær forberedt på en forsinkelse.
• Antikke antikviteter – det vil sige arkæologiske fund såsom små statuer fra den græske, romerske eller byzantinske periode og endda visse osmanniske antikviteter, såsom dolk og knive, betragtes som museumstykker og vil sandsynligvis blive konfiskeret.
• Forsøg aldrig at få et eksperti selv. Det kan give bagslag. Enhver genstand, der bringes til et museum af en udenforstående, er som udgangspunkt mistænkt (og bliver derfor muligvis konfiskeret).
• Det kan være klogt at få et eksperti for genstande, der er gamle, men ikke antikke, for at de ikke bliver konfiskeret ved paskontrol.
