Kaleici AntalyaDa vi i sommers stod og skulle planlægge vores sommerferie, gik nogle af drømmene på at besøge ultra-skønne Adrasan. Dét gik heldigvis i opfyldelse. Selvom vi hverken fik lejet båd eller boede i et af de små skønne huse med Airbnb (som du kan tjekke nærmere ud her), så var det alligevel en virkelig dejlig tur.

Sikkerhed med Airbnb:

Men ideen om at bo med Airbnb eller en af de andre udlejningsselskaber som eks. Wimdu, kan jeg altså ikke helt slippe. Selvom der for nogle vil være nogle ulemper, kan jeg se langt flere fordele ved at bo mere eller mindre privat med netop Airbnb. Vi har selv prøvet det nogle gange – senest i Paris for 1½ år siden, og det fungerede virkelig godt – over al forventning må jeg faktisk sige. Der var rent og pænt og ingen problemer af nogen art. Måske har vi bare været heldige, men jeg kender mange, der har rejst og boet på denne måde, så jeg tvivler nu på, at det bare er begynderheld for os. Vi har i hvert fald endnu ikke oplevet at bo et sted, hvor man ikke havde lyst til at være, og hvor man kunne se, at der boede andre mennesker (her tænker jeg på hår, snavs og overfyldte værelser). De fleste selskaber har også et ret omfattende program og med mange krav til udlejer. Eks. får udlejer hos airbnb ikke sin betaling før efter man er rejst fra lejligheden igen. Hvis nu der skulle være noget galt. Jeg mener at kunne huske, at man har en dag eller to til at vende tilbage til Airbnb, hvis der er noget man ikke var tilfreds med. Men reglerne kan nemt findes derinde på deres side. Jeg kender ikke de eksakte regler for eks. Wimdu, men mon ikke de ligner meget hinanden?

airbnb-1

Fordele ved at bo privat:

En af de mange fordele ved at bo privat er for det 1. at det er større eller mindre lejligheder eller huse, man bor i. Dvs de har som regel en beliggenhed, hvor de større hoteller på ingen måde kan eller må være med eks. ude i strandkanten, inde i skovene eller inde midt centrum af byen. Men den absolutte fordel, for mit vedkommende, er helt klart, at man kan bo, leve og nærmest føle sig som en lokal. Dvs, man kan handle ind på div.markeder, eksperimentere med sin egen mad, selv bestemme, hvornår man står op, får mad ect. i stedet for eks. at skulle rette sig efter hotellets officielle spisetider – du finder sikkert dine egne grunde til at kunne lide det. Min alt-overskyggende grund nr. 1 er nok i virkeligheden den simple ting, at jeg i det hele taget bare rigtig godt kan lide ikke at føle mig som en turist …kaleici 5 hus

“Tyrker-stil” og indretning:

Jeg var for sjov skyld inde og kigge på, hvad der var af airbnb-muligheder helt inde i Kaleici. På denne tid af året og i foråret er denne bydel særdeles attraktiv, fordi der bare er så hyggeligt, det er tæt på al ting og temperaturerne er til at holde ud. Jeg havde ikke de største forventninger til boligerne, fordi – hmmm, hvordan skal man sige det pænt – stilen og indretningen kan ofte ligge meget langt fra vestlig standard.  Eks er et såkaldt “orientalsk toilet” dvs “et hul i jorden” er ikke lige hvad jeg drømmer om på min ferie, hvis jeg kan blive fri. Jeg kan også meget godt lide, at der ikke er vilde, sindssyge farver på væggene etc. (jaja, jeg er en smule sippet), og mange tyrkere er meget vilde med guld,sort og pinge-ling farver over det hele. Senge, borde og sofaer er også et must. Så ja, jeg har helt klart nogle kriterier at vælge ud fra og jeg var lidt i tvivl om, hvor meget jeg kunne finde.airbnb-turkish-style

Men det blev da gjort til skamme!! Hold da op, der var flere fine steder. og ikke altid i den høje pris-ende. Faktisk var gennemsnitsprisen fra Kaleici helt nede på 431 kr pr. nat, men rækkende fra knapt 200 kr for de billigste til 1800 for den dyreste. Flere af stederne så ud som om det var private der havde det, men uden at bo der (dvs. som en ren udlejnings-lejlighed). Det er også en tendens, jeg har oplevet i flere andre storbyer som Berlin, Paris, Lissabon, Barcelona og sidst i Rom, hvor vi lige har været. Flere har lejligheder for kun at leje den ud – evt flere ad gangen, og så er der en “bestyrer” der drøner rundt med nøgler, sørger for rengøring etc. Om det er helt lovligt skal jeg ikke kunne afgøre – mange hoteller brokker sig i hvert fald over konkurrencen, men det fungerer og forener det bedste af 2 verdener efter min mening. Jeg tror virkelig på, at dem der gerne vil have mindst mulig usikkerhed, lidt mere luksus og komfort helt klart vælger hotel. Dem der er mere nysgerrige på det autentiske liv i de forskellige lande og måske endnu ikke helt har smidt backpacker-rygsækken, er airbnb helt klart en mulighed.transitional-living-room

Steder at bo i Kaleici

I Kaleici findes der en masse små pensionater, som jeg helt klart kan anbefale. Mange er VIRKELIG fine, små steder, som er ret så unikke. Men lejlighederne hænger nu godt på. airbnb-3

Se nu bare her til 266 kr pr. nat – dét kalder jeg da fint og med personlighed. Eller den eksklusive “Villa Mavi“, der virkelig ikke er til at stå for (det skulle da lige være de 1839 kr de ønsker pr. nat – men med plads til 10 mennesker, så bliver det pludselig rentabelt). Kunne egentlig i dén grad godt forestille mig Villa Mavi til en tøseturs-weekend – hmmm…. det skal der vist lige arbejdes videre på….

Og så er der lige den her som jeg er fuldstændig dårlig med (ja, man er vel en sucker for design og gamle byhuse ..)

Hvis du nu skulle have mod på at reservere dit næste ophold gennem Airbnb, hvilket jeg kun kan anbefale, kan du evt benytte nedenstående link og kopiere linket til din google-adressebjælke. Så får du allerede op til 290 kr i rabat og det er jo ikke så dårligt….

http://www.airbnb.dk/c/cvennegaard

airbnb-little-villa-antalya-kaleici

Indeholder affiliate-link