Sponseret indlæg: I foråret – da jeg var en tur i Antalya, var jeg så heldig at støde på det skønne Char Me Boutique Hotel inde i den gamle bydel Kaleici. Et exceptionelt skønt lille hotel med ganske få værelser, de smukkeste omgivelser og en fænomenal god service. Kaleici er i en rivende udvikling og ændrer sig fra gang til gang jeg er der.  Så der skyder hele tiden noget nyt og spændende op alle steder. Skønt at der er så meget nytænkning, velvilje og så mange interessante mennesker, der tænker nyt og investerer heftigt i bydelen.

Et af de mennesker er Nurcan Sen. Hun og hendes mand har bygget det charmerende boutique hotel Char Me op fra grunden. Og sikke så godt de har gjort det. Det var et i særklasse fint hotel jeg besøgte, og det var tydeligt at se, at der var lagt mange kræfter og hjerteblod i restaureringen. Da de købte grunden stod der ikke andet end forhutlede ruiner på stedet – og den smukkeste massive trædør. Netop døren var noget af det som Nurcan forelskede sig i og den er nu sat i stand efter bedste metoder. Ligesom resten af hotellet.

For alt er lavet og istandsat til UG, kryds og slange. Nurcan var så venlig at vise mig rundt på hotellet. Alle værelserne var forskellige men med samme genkendelige, gennemarbejde stil. Det meste er specialdesignet til stedet af Nurcan eller den tilknyttede indretningsarkitekt. På alle værelserne var der en ret tydelig, moderne tyrkisk stil – nogle steder nærmest orientalsk og frem for alt meget, meget hyggeligt med små lamper, borde, florlette gardiner og puder hist og her. Ret sjovt med så forskellige værelser og super spændende at gå på opdagelse i for en design-nørd som mig.

Istandsættelse af de gamle bygninger: 

Der findes flere små hoteller inde i Kaleici – alle med hver deres charme. Char Me er et af de nyeste skud på stammen og åbnede så sent som i August 2016. Jeg er helt vild med de her specielle gamle osmanniske bygninger, hvor mange af dem har fået lov til at forfalde gennem årtier. Heldigvis er man nu begyndt at få øjnene op for den historiske værdi i bygningerne og de er nu alle fredet og med strenge krav til genopbygningen.

Netop de strenge krav snakkede jeg en del med Nurcan om. Vi er jo vant til dem fra Danmark, men hvordan er det lige i Tyrkiet?? Mindst lige så streng skulle jeg hilse og sige. Der er krav om at genbruge så mange af de gamle materialer som muligt. Døre og vinduer skal sidde præcist som de oprindeligt gjorde og værelserne må frem for alt ikke rykkes så meget som en milimeter.  Dét kan give en del udfordringer i nutidens byggeri og når især når bygningen skal bruges til et helt andet formål.

En stor brand havde raseret den smukke gamle osmanniske bygning, så alt var ødelagt undtagen døren og de store smukke piller, der holdt taget. Derfor hyrede parret bl.a. en indretningsarkitekt, der kunne sørge for, at alt gik rigtigt for sig og at de holdt sig inde for de gældende regler og rammer. Jeg fik lov til at se plantegningerne af det oprindelige byggeri. Nurcan var også så sød at finde et par gamle billeder frem af bygningen, som den så ud, da de købte den. HOLD DA OP et arbejde de har haft – men vildt fascinerende at se kontrasten mellem hvor ødelagt det var dengang og hvor smukt det fremstod nu.

Stemning og atmosfære på Char Me og i Kaleici:

Hotellet ligger inde i den gamle bydel og her er der masser af stemning og atmosfære. Meget af bydelen er ved at blive bygget op igen og flere gader er lukket af for at gøre plads til turisterne, cafeer og udendørs servering. Dét er noget der virkelig klæder Kaleici. At blive brugt igen som dén centrale, oprindelige del af Antalya, som det er.

Men at ligge i den gamle bydel betyder også, at der er en del larm fra gaden. Det er dog ikke helt så slet på dette hotel, som det kan være mange andre. Til gengæld ligger der en moske lige op af – men det er ikke usædvanligt og slet ikke inde i den tæt befolkede gamle bydel. Hotellet ligger lige i udkanten af Kaleici og det er rigtig godt, for larmen aftager en del og man har nemt adgang til den store “Palmegade”, der løber tæt ved. Det gør at man hurtigt kan komme rundt, er tæt på den smukke Karalioglu park og ikke har så langt til mange af seværdighederne inde i byen. Der er ca. 300 meter til Hadrians port, 500 meter til marinaen og den gamle knækkede minaret lige om hjørnet.

Til hvert værelse hører der eget bad og toilet og små hyggelige toiletsager med, aircondition er en naturlighed ligesom køleskab og fjernsyn. I den skønne have er der også en lille pool med liggestole rundt om og en lille bar, hvor man kan blive serveret fra. Lobbyen er bemandet døgnet rundt og de er mere end hjælpsomme med at hente fra lufthavnen, vise vej, reservere bord på restaurant osv. osv. Man mangler altså ikke noget her på hotellet.

Som en familie:

Nu er det ikke fordi vi har en villa af denne type til rådighed hos familien. Men på en måde var det alligevel som at bo hos familie. Hotellet bliver drevet af Nurcan og hendes mand. Begge er utrolig flinke mennesker. Stort set alle andre tyrkere, står de på pinde for at hjælpe og gøre dit ophold så godt som overhovedet muligt. Nurcan taler tilmed utrolig godt engelsk, da hun har boet i Schweiz i en del år. Her arbejdede hun for et af de store internationale rejseselskaber ligesom hun også arbejdede for det lokale tyrkiske Pamfylia Travel Agency, da det eksisterede. Det betyder selvfølgelig, at hun ved en del om, hvad turister efterspørger og hvordan tingene skal være.

At det er et forholdsvist “lille” hotel betyder også en hel del for mig. Jeg kan godt lide den lidt private, eksklusive, men vedkommende atmosfære der er her på stedet. Måske netop fordi stedet er privatejet og man kan mærke, at værtsparret er stolte og går op i deres hotel og kunder. Det gør bare et eller andet specielt ifht de lidt større og mere kommercielle hoteller.

Helt uformelt blev jeg inviteret til at spise med dem en dag. Desværre havde jeg bestilt bord på en restaurant inden, og det ville jeg ikke gå glip af (det var Vanilla restaurant som du kan læse mere om her). Men jeg fik da stukket en gaffel i hånden, fordi jeg skulle lige smage alligevel. Det viser bare noget af gæstfriheden i mine øjne. Man er ikke bare et nummer i række

Fantastisk morgenmad på Char Me:

Næste dag fik jeg også det vildeste morgenbord, jeg nogensinde er blevet præsenteret for. Selv for Tyrkiet var det langt ud over det sædvanlige. Mange af de små delikatesser var hjemmelavet og jeg smagte ting, som jeg aldrig har smagt før. Eks. hjemmesyltede kvæder og appelsinskaller, der var virkelig skønne. Så alene af den grund kommer jeg meget gerne igen. Nurcan satte sig ned og snakkede med mig, da jeg var næsten færdig med mit måltid. Og det viste sig da også, at vi nærmest var i familie – i hvert fald efter tyrkisk standard. Hun var opvokset i samme lille lejlighedskompleks, som min mands kusine og kunne svagt huske min mand som barn. SÅ er verden da bare lille …!

Char Me er hotellet man skal bo på, hvis man kommer lidt uden for den aller varmeste sæson (Kaleici er ikke rar, når der er +40 grader og ingen luft). Jeg skal i hvert fald herned igen med nogle veninder for det var noget så hyggeligt og får en klar anbefaling herfra.

Du kan booke værelse og se mere direkte fra deres hjemmeside her.

Hvis du undrer dig så JA, så er det her indlæg sponseret af Char Me Boutique Hotel. Men det er på eget initiativ, at jeg tog kontakt til dem og spurgte, om de havde lyst til at være med. Det havde de heldigvis – og sikken en oplevelse. Jeg håber oprigtigt, at andre har lyst til at besøge og opleve hotellet. For det har virkelig været en øjenåbner for mig, hvad man kan med vilje og innovative tanker og hvor skønne og hyggelige de små “gamle” hoteller er inde i Kaleici.