Når man går gennem de pittoreske gader i den gamle bydel Kaleici, kan man næsten ikke undgå på et eller andet tidspunkt at komme forbi det smukke, gamle Hidirlik tårn. Selvom Antalya har utrolig mange, gamle bygninger hører Hidirlik tårnet sammen med Hadrians port til de to ældste overlevende bygninger inde i byen. Selve tårnet ligger i udkanten af Kaleici, hvor det troner majestætisk over Middelhavet, højt hævet over indsejlingen til Kaleici Marina. Man kan også komme til tårnet gennem den skønne Karalioglu park, der altid er fuld af liv og glade dage, musikere, gøglere, mennesker på tur blandet med turister og legende børn.

Jeg har tit gået forbi tårnet og tænkt over, at jeg egentlig ikke kendte til dets historie. Man kan ikke komme ind i det, så man kan enten bare gå forbi eller rundt om. Ved sjældne lejligheder er der åbent, men man skal vidst være mere end heldig, hvis man støder på det. Men selvom tårnet virker ret undseelig, har det stor betydning for byen og bliver betragtet som et af byens vartegn på lige fod med Yivli Minaretten og klokketårnet (de kan læse om dem begge ved at klikke på linkene).

Hidirlik tårnets omtumlede tilværelse:

Hvorfor tårnet i sin tid blev bygget i slutningen af det 1. århundrede er stadig et mysterie. Man mener, at det måske har tjent som gravkammer for en betydnigsfuld herre, grundet de økselignende motiver foran døren. Men siden har det haft en omtumlet tilværelse som fyrtårn (grundet dets perfekte beliggenhed), som kirke og endda som kommunens lokale depot.

Antalya har siden byens grundlæggelse været en vigtig havneby for oplandet, da det har en naturlig beskyttet havn. Men selve indsejlingen kunne være lidt lumsk grundet de mange klippe fremspring. Af den grund havde Hidirlik tårnet en meget vigtig og strategisk beliggenhed som fyrtårn og udsigtspost, hvor man kunne guide de vigtige skibe sikkert ind i havnen. Selve tårnet er 14 meter højt og er bygget på de høje klipper af forstenet bambus.

Man mener, at romerne byggede den nederste kvadratiske del af tårnet og brugte det som fyrtårn og som led i byens fæstning. Der var formentlig mure fra dette tårn og videre rundt om den gamle bydel til andre tårne, selvom intet af dette længere findes. Senere, i starten af det 2. århundrede, er tårnet med den runde 1. sal, bygget til. Her stod der i sin tid katapulter og bueskyttere for at forsvare byen mod udefrakommende farer. Osmannerne og Seldjukkerne har også fundet tårnet vigtigt, har flittigt brugt det og lavet løbende omfattende restaureringer.

Ikke åbent for offentligheden:

Indtil 1900-tallet fungerede stueplanet som kirke, mens det i 1950’erne fungerede som et depot for kommunen. Heldigvis har man siden fjernet dette og restaureret bygningerne, så man i dag kan se de fine freskoer af apostlene indenfor. Det undrer mig en hel del, hvorfor bygningens indre ikke er tilgængelig for offentligheden. Måske grundet alderen eller den meget snævre plads? Stueplanet er ca. 17×17 meter, mens 1. salen er godt 8 meter i diameter. Men mon ikke en hel del lokale og turister kunne være nysgerrige på at komme ind og kigge?

Selvom bygningen ikke fylder alverden er det alligevel værd lige at slå et smut forbi tårnet, når nu man er på de kanter. Det ser både fint og sødt ud, som det står der med et lille flag i toppen og med det fineste udsyn ud over Middelhavet, Antalya-bugt og indsejlingen til den gamle romerske havn. Der er en lille bitte park rundt om tårnet, men det støder op til den store Karalioglu park og en fin plads, hvor der er et par hyggelige spisesteder med den bedste udsigt. Der er rig mulighed for at få div. forfriskninger og snacks, men også for at få en god frokost eller et aftenmåltid.

Ved siden af Karalioglu parken:

Ved siden af Hidirlik tårnet – og for enden af Karalioglu parken, er der en større rund plads, der er meget populær hos både turister og lokalbefolkningen. Utrolig mange af de lokale tyrkere går en tur her i løbet af dagen eller bruger deres frokostpause på lige at få lidt luft og en bid mad. Dette er måske det bedste sted at se solnedgangen over bugten og bjergene og det perfekte sted at tage sine selfies og feriebilleder af familien.

Der er ret hyggeligt både rundt om tårnet, i de tilstødende små gader med de gamle huse og i den fine park, hvor der altid sker et eller andet. Jeg nyder virkelig at komme i denne del af byen. På en eller anden måder er der sjældent helt så mange mennesker her, som helt inde i den gamle bydel. At der er flere bænke, hvor man kan sætte sig og nyde musikken og de optrædende, der ofte er der, få lidt at spise eller bare noget at drikke, og at der kommer en svalende brise fra havet, gør det ikke dårligere i de varme sommermåneder.