Kaleici Museum er en ægte lille perle lige midt i Kaleici – den gamle bydel i Antalya. Suna & Inan kirac Kaleici museum, som det så fint hedder, er et rigtig fint lille etnografisk museum, der på bedste vis viser livet og kulturen i Antalya i det 19.århundrede.
Museet blev åbnet i 1996 af ægteparrret Suna og Inan kirac. Formålet for at vise og bevare vigtige elementer af Antalya’s liv og kultur. Museet består af 2 bygninger – et gammelt traditionelt byhus samt en gammel græsk-ortodoks kirke. Begge restaureret på smukkeste vis.
Et helt nyt museum:
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været på Kaleici museum før forrige år, hvor jeg var på min første tur alene til Antalya uden mand og børn. Det skyldes to ting tror jeg. Dels har jeg ikke for alvor kendt til museets eksistens før for nogle år siden. Og dels har jeg altid tænkt, at min mand ikke havde den store lyst til at gå på museum efter vores obligatoriske besøg på Antalya Arkæologiske Museum. Det besøg kan du læse om her (og – må jeg tilføje, museet er bestemt et besøg hver – min mand har bare været der for tit i historietimerne i sin barndom. Derfor modviljen).
Men dette her lille museum er bestemt også et besøg værd (det havde jeg faktisk ikke troet , må jeg indrømme). For det første er bygningerne noget for sig selv. Selve huset tilbyder et helt unik indblik i de gamle traditionelle huse i byen med indre gårde og små overhængende 1. sals-vinduer ud mod gaden (som du kan læse nærmere om her). Dette hus blev gennemrestaureret fra 93 til 96 og igen i sommeren 2017, så det fremstår så originalt som muligt (fraset en enkelt trappe, der vist er bygget lidt om og til). Det originale træværk måtte også udskiftes, da det ikke stod til at redde.
Man får en ret levende forestilling om livet i husene fra de forskellige scenarier, der er sat op med voksdukker, traditionelle klæder, møbler, tekstiler osv. Der er lavet tableauer med bryllupsforberedelser, henna-festen, barbering af brudgommen og kaffe-traditionen. Super interessant at se.
På engelsk og tyrkisk:
Som noget helt nyt (og meget anderledes i fht mange steder i byen), er der opstillet store informationstavler, hvor man på tyrkisk og engelsk beskriver livet, traditionerne og skikkene på den tid. Der er også skrevet en hel del om husenes byggestil og funktion, hvis man er interesseret i den del. Og endelig går der en kustode rundt, der er mere end villig til at hjælpe og svare på spørgsmål, hvis man er det mindste interesseret. Han blev virkelig oprigtig glad for at kunne være til hjælp. Og som noget ganske uvant kunne han faktisk et rimelig godt engelsk, sååå ….
På museet er der også mange store malerier af Antalya samt en flot fotosamling af gamle huse og menneskene i byen. De gamle fotografier synes jeg er rigtig interessante. Både fordi jeg rigtig godt kan lide fotos, men også fordi der var en utrolig fin samling af billeder af de forskellige sælgere, der engang gik rundt i gaderne. Folk der solgte brød, frugt, lys, legetøj, klæder og meget andet. Virkelig spændende og som en port ind til en helt anden verden.
Keramik og fotografier i kirken:
Kaleici museum består som sagt også af en kirke. En gammel græsk ortodoks en af slagsen, som jeg ikke har kunne se, hvornår den blev bygget. Det er en af de 5 kendte græsk-ortodokse kirker i Antalya. Ved den ene indgang er der en marmor frise, hvor der på tyrkisk står “Det er Hagios Giorgios kirken, som har stået længe og er, ved hjælp af de kristne i Antalya, blevet restaureret. Den store martyr St. George 1863“. Kirken er firkantet og med et stort rum, hvor i Canakkale keramik – samlingen fra 18. og 1900-tallet er, og hvor de fine fotografier af den gamle lokalbefolkning huser på 1. salen.
Man kan sagtens fornemme at det er en kirke, for der er bevaret lidt af de gamle ting i kirken og rummet emmer af ro, lys og luft. Et virkelig smukt og uventet sted, må jeg sige.
Selve gårdhaven med det store fine træ er også et dejligt sted at være. Her er på en måde lidt køligere, selv på varme dage. Måske grundet det helt utrolige gulv der er, lavet af sorte og hvide afrundede sten sat op i flotte mønstre. Denne type gulve er meget gængs i Antalya og er efter min mening helt fantastiske. Jeg bliver lige betaget hver gang jeg ser sådan et.
Super interessant og vedkommende:
Museet er virkelig super interessant, hvis man er den mindste smule nysgerrig omkring byen, historien og det sted, man nu holder ferie. Lige før det er et must see, når nu man alligevel er inde i Kaleici. Selve besøget på museet tager ca 1-1½ time, med mindre man skal læse samtlige tavler. Så det tager ikke den helt store tid fra ferien. Samtidig er der spækket med shoppemuligheder, seværdigheder og rigtig mange gode restauranter rundt om. Så det er bare at vælge, når man er færdig med besøget.
Kaleici museum har åbent hver dag fra 9 til 18, dog undtagen onsdag, hvor der er lukket. Jeg gav ingenting for at komme ind. Men jeg har hørt, at man nu skal betale en lille symbolsk entre på 5 lira. Det kan lige klares.
Jeg kan klart anbefale stedet, hvis man ønsker at udvide sin horisont, lave noget kulturelt, få en god viden om byen og befolkningens historie.
Kaleici museum ligger her: Barbaros Mah. Kocatepe Sok. No: 25 Kaleiçi – Antalya, 07100 Muratpaşa/Antalya, Tyrkiet og du kan finde deres hjemmeside her.
