Ramadanen står for mange muslimer som årets højdepunkt og noget man ser frem til. Det er en årlig fest (og prøvelse), hvor man faster i en hel måned og fejrer Islam og koranen, der kom til profeten Muhammed fra Ærkeenglen Gabriel for ca. 1400 år siden. Ramadanen starter på forskellige tidspunkter hvert år. Den afhænger nemlig af den muslimske kalender, der ikke er helt den samme som den gregorianske kalender, som den vestlige verden følger. Generelt set rykker tidpunktet for ramadanen ca. 10 dage bagud hvert år. I år startede ramadanen d. 26 maj og varer i en hel måned. Til næste år vil den altså starte omkring d. 16. maj.

Det er meget forskelligt, hvordan Ramadanen bliver holdt i Tyrkiet. Langt fra alle holder den, nogle gør kun delvist og andre holder den til punkt og prikke. Det kommer meget an på hvor stærkt troende man er, og hvordan ens muligheder er for at faste en hel måned. Er man eks. gravid, ammende, ude at rejse, har menstruation, er syg, gammel eller er sportsudøver, så kan man blive “fritaget” for at holde den. Man skal så bare råde bod på det på et andet tidspunkt.

At rejse under Ramadanen:

Jeg har sjældent oplevet nogen holde Ramadan. I min familie er der – udover én, ingen der er stærkt troende. Min mand og hans nærmeste familie er på ingen måde, men indimellem har andre dele af familien eller nogle af vores venner holdt fasten – om ikke andet helt, så bare delvist. Men man kan aldrig helt vide, hvem der holder ramadan og hvem der ikke gør.

Som udgangspunkt skal man gå ud fra, at Ramadanen bliver overholdt. Og man kan da også mærke det lidt, når man rejser dernede, mens der er Ramadan. Ikke på nogen stor og voldsom måde. Der er eks. bare væsentlig flere, der er ude og spise på restauranterne efter mørkets frembrud (hvilket jo er ret tidligt dernede – allerede omkring kl 20). Så hvis vi er i landet under Ramadanen, sørger vi altid for at tage lidt tidligere ud at spise, så det er til at få plads og ikke karambolerer med så mange mennesker ude. Oh ve oh klage, hvis man kommer afsted sådan lige omkring solnedgang og Muessinens bøn når at begynde. Får så er man for sent ude.

Man skal også lige være opmærksom på, at flere restauranter ikke serverer alkohol i denne måned. Dog gælder dette ikke de fleste hoteller. Nogle restauranter har også faste menuer i denne måned i forbindelse med Iftar (det tidspunkt på dagen hvor fasten afsluttes).

Muessinens bøn er også en smule højere og en smule længere under Ramadanen, men der skal man nok nærmest være garvet Tyrkiet-rejsende, før man for alvor lægger mærke til det.

Ellers mærker vi stort set intet til det. Min mand siger altid, at der er lidt flere irritable mennesker under fasten (fordi de er sultne) og at tingene går lidt langsommere i løbet af dagen. Men det ved jeg nu ikke rigtigt, hvor meget det har på sig.

Hvad er vigtigt under Ramadanen:

Under fastemåneden er der selvfølgelig nogle ting, man skal bestræbe sig på at overholde. Da Ramadanen er en del af koranens  5 søjler (= de vigtigste punkter i Islam), er det et ret essentielt  og væsentligt del af troen. Dermed ikke sagt, at man ikke er muslim, hvis man ikke overholder fasten. Nogle vil bare stille spørgsmålstegn ved, hvor troende man reelt er. Lidt ligesom om man herhjemme kun går i kirke juleaften eller om man gør det hele året.

Dog kan fasten udskydes, mod at man betaler “Fidiya” – en slags bod, hvor man for hver dag, man ikke selv har kunne overholde fasten, giver mad til de trængende og fattige. Opmærksomheden på velgørenhed og næstekærlighed er stor – især i denne måned.

Måneden skal bruges til ro og reflektion og til at studere Koranens lære. Man skal i løbet af denne måned bestræbe sig på ikke at tale, tænke eller handle ondt overfor andre mennesker. Man holder altså også faste fra at lyve, sladre og diskutere (noget der kan ligge ret dybt hos mange tyrkere). Dårlige vaner skal også minimeres ligesom man eks. heller ikke må have sex i denne måned. Fastemåneden giver således mulighed for at tilgive, glemme og fokusere på det vigtigste.

Spirituel reflektion og personlig vækst:

Ud over fasten, som er det mest åbenlyse og umiddelbare ved Ramadanen, er der selvfølgelig en dybere mening med at overholde den. Fasten er til for at mindes og have omtanke på de fattige og mindre bemidlede, der ikke er så priviligeret at kunne gå i seng hver dag med en fyldt mave. Skellene mellem rig og fattig skal minimeres eller viskes ud. Derfor drejer måneden sig i høj grad om spirituel reflektion og personlig vækst mod et bedre jeg. Ideen er, at ved at faste fra eks. dårlige vaner, får man ro i sindet, så man bedre kan tænke klart og rationelt uden at lade sig styre af sine følelser.

Hvordan overholdes Ramadanen:

Under fasten spiser man kun mens det er mørkt. Dvs at man ofte starter dagen med et simpelt måltid. Nogle går herefter i moske, mens andre lægger sig til at sove igen. Næste gang man må spise er, når solen går ned og Muessinen kalder til bøn. Nogle holder store, overdådige ædegilder om natten, mens andre spiser mere simple, men måske lidt ekstra lækre måltider. Tung mad er ofte meget hårdt for en fastende mave, så derfor er sund og let mad det bedste. Der findes eks. specielle brød, kager, desserter og bolcher, som man kun får under Ramadanen. Især brødet er jeg ret pjattet med.

Det er velset at man – hvis man har mulighed for det – beder de 5 gange om dagen, som Koranen foreskriver.

Afsluttes med et brag af en fest:

Når faste-måneden er overstået afsluttes den med Seker Bayrami – Sukkerfesten eller Eid al-fitr som den hedder på arabisk. På denne sidste dag i Ramadanen markeres dagen hvorpå profeten Muhammed modtog Koranen. “Lailat ul Quadre” kaldes dagen. Det er en sand festdag, hvor der ikke bliver sparet på noget. Det bedste af det bedste mad kommer på bordet, man fejrer den med familie og venner og holder fest og hygger sig til langt ud på natten. Ofte afsluttes festen med et spektakulært fyrværkeri.

Tit får kvinder og børn gaver til denne fest og det gør, at denne festdag ofte bliver sammenlignet med juleaften, som vi kender den. Fyldt med god mad, traditioner, mennesker man holder af, gaver og samhørighed.

Så måske skiller religionerne og deres ideologier sig ikke så meget ud fra hinanden? Sådan har jeg altid tænkt. Buddet om mådeholdenhed og næste-kærlighed er i hvert fald det samme uanset hvem og hvad man tilhører.