Man skulle næsten ikke tro, at der findes en fredelig oase midt i den pulserende storby med mere end 1 million indbyggere. Men det gør der – og endda flere af dem. Karaalioglu parken hører dog bestemt til en af de skønneste parker, der findes i Antalya, og jeg nyder virkelig at komme her. Ganske få steder i byen er der fredelige åndehuller som denne, hvor man kan trække sig helt væk fra byen, få luft, nyde udsigten og den smukke natur.
Desværre bliver parken tit overset af turisterne – og det er virkelig en skam. For den kan noget helt specielt.
Karaalioglu parken ligger helt inde midt i byen – lige ved siden af den gamle bydel Kaleici og med udsigt ud over den gamle romerske havn Kaleici Marina, der i århundreder har været centrum for Antalya. Mens Kaleici bugter sig op og ned af de stejle klipper, ligger parken øverst oppe og i niveau med resten af byen. Så den er nem at komme til – også for dem der ikke er så godt gående.
I parken er der plads til lidt af hvert. Der er adskillelige stier og store alleer, hvor man kan slentre en tur eller sidde i skyggen af de imponerende store palmer, nyde de smukke blomster og de mange eksotiske planter. Der er flere springvand, der er med til at bidrage til en svalende fornemmelse, når man bevæger sig ind i parken på en hed sommerdag. Hvis man er heldig kommer der også en kølende brise fra Middelhavet. Noget der virkelig sættes pris på og er med til at gøre parken til et yndet åndehul for mange af de lokale. Her er der mulighed for at slappe af, nyde naturen og tage en pause fra hverdagen eller bare nyde sin frokost midt på arbejdsdagen og efter skolen.
Karaalioglu parken er ubestridt det sted i Antalya, hvor der er den smukkeste udsigt ud over Antalya bugt. Står man det helt rigtig sted kan man både nyde de imponerende bjerge i horisonten, den smukke gamle havn med den livlige trafik af større og mindre både ind og ud, den pulserende storby i baggrunden og samtidig høre de klukkende lyde fra springvandene, mens man sidder ved det flere hundrede år gamle romerske monument Hidirlik Kulesi. Dét er da ret unikt.
Parken er stedet at få taget sine feriebilleder. Her er der i hvert fald rig mulighed for at få taget de perfekte “postkort-billeder” næsten uanset hvor man drejer sig hen. Den store allé, der fører fra byen og den hektiske “Palmegade”, den store indkøbsgade, ind i parken, munder ud i en stor plads og den flotteste udsigt man kan forestille sig ud over Middelhavet. Her er der tid og plads til at stå og glane over det store åbne hav, holde øje med turist- og fiskebådene, der hopper flittigt rundt ude på vandet, skue op mod de mange smukke bjerge, der omkranser byen sammen med de bitte små byer, der ligger spredt for foden og op og ned ad skråningerne.
Og Karaalioglu parken er bestemt stedet at nyde solnedgangen bag bjergene. Jeg elsker at komme her især sidst på dagen, hvor stemningen er helt speciel. Gadesælgerne og kunstnerne er ved at skifte ud og stille op til aftenens strabadser, de mange små cafeer dækker op og gør klar til de spisende gæster, børnene leger med deres forældre på legepladsen, de mange unge – der endelig er sluppet fra en lang og varm dag i skolen drysser fnisende rundt, tager billeder og kigger på hinanden, nogle enkelte dristiger sig måske til at prøve de obligatoriske udendørs fitness-maskiner (der findes i næsten alle parker i Antalya).
Men at stå her for enden af gaden, mærke varmen aftage en smule efter en hed dag, høre lyden af de mange syngende cikader og se solen gå ned bag bjergene og de tusindvis af små glimtende lys fra landsbyerne blive tændt, er i min verden noget af det bedste overhovedet. Her slapper man af og har mulighed for bare at være og nyde.
Der er flere spisesteder og små cafeer i parken – stort set alle med udendørs servering og underholdning. Jeg har aldrig spist aftensmad her (eller frokost for den sags skyld), men det virker til at være et populært sted både blandt lokale og turister. Om aftenen er der ofte musik, lysshow, teater og gadekunstnere, og udvalget af mad (og drikkevarer) er stort. Er man bare til noget hurtigt i løbet af dagen er der flere små gadesælgere, der bl.a. sælger de populære Simit-brød.
Man kan komme ind i parken ad flere veje. Enten bagom ved kulturhuset, ad den store allé ved teatret på hjørnet af Atatürk caddesi og Işıklar Caddesi (den jeg så poetisk kalder “Palmegaden” – gæt hvorfor…?) eller ad de små krogede, stejle gader fra Kaleici.
Jeg kan kun anbefale dig at tage en tur herhen, hvis du er i byen. Jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde det. En tur i Karaalioglu parken er nem at kombinere med en tur til den gamle bydel og havnen og ligger samtidig tæt på flere ting som eks. den store indkøbsgade, Atatürk-museet, By-museet og byens vartegn, den fine gamle Yivli minaretten.
