For stort set præcis et år siden var min mand og jeg på besøg hos Likya Winery. Og det viste sig at blive et helt uforglemmeligt besøg. Likya winery er den største vingård i Antalya-distriktet og producerer årligt ½ mio flasker. Og så ligger det noget så idyllisk. Jeg har altid været meget nysgerrig på at besøge stedet, dels fordi det er et af de ældste vinhuse i Antalya og dels fordi jeg i min barndom blev slæbt med rundt til forskellige vingårde i Frankrig. Hvor anderledes var det her sted i et land, der ikke som sådan er kendt for vin-produktion?

Og jo, det var da en hel del anderledes. Primært fordi det ikke var et slot som jeg kunne huske det fra Frankrig, men nærmere en nybygget gård. Men også fordi alle faciliteter var hyper moderne og produktionen bygget og optimeret efter forholdene. Men der ligger bestemt lige så meget passion og videnskab bag, som der gør det mange andre steder i verden.

Uden passion, ingen vin

Vi var så heldige at blive modtaget af Hr. Burak Özkan, som ejer Likya wine sammen med sin bror Doruk. Likya Wine er et rigtigt familie foretagende og startede oprindeligt som Arykanda wine i Fineke by i 1999. Siden flyttede de til den lille by Elmali ca. 1½ times kørsel vest for Antalya. Det betyder at vingården befinder sig lige på grænsen til Mugla-distriktet og dermed ligger godt gemt væk lidt oppe i bjergene. Faktisk er vingårdens placering i ca 1100 meters højde noget nær ideel for netop denne sort druer. Her bliver ikke brændende varmt om sommeren som nede i Antalya by, men stadig med masser af sol, uden for megen regn og tilpas med kulde til at druerne kan udvikle sig optimalt.

Det var faktisk ret interessant at sidde og snakke med Burak. For indrømmet – jeg aner intet om vin (som i virkelig intet – jo, jeg kan generelt godt lide rødvin af Tempranillo druen, men det er vist stort set hele min viden). Og her sad jeg foran en passioneret feinschmecker, der kunne det hele til fingerspidserne og var villig til at fortælle om sit livsværk.

Hvordan starter en vingård?

Det er faktisk en lidt sjov historie med Likya Wine. Det at producere vin i Tyrkiet er ikke helt nyt – faktisk langt fra. Og man ved, at noget af det første vin (overhovedet) blev produceret i det daværende Lykien for mere end 4000 år siden og kun ca 27 km fra det sted, hvor Likya vingården ligger i dag . På jorden, der tilhører Likya vingården, ligger der et gammelt gravkammer, hvor der er fundet adskillige gamle vægmalerier med billeder af vin, druer og vin-drikkende folk. Nogle af disse billeder er brugt til logo for vingården og på etiketterne på Likya vinen. En ret interessant historie synes jeg, med en nærmest arkæologisk vingård.

Faktisk fandt en hyrde på egnen en rod fra en gammel vinstok. Den er siden blevet brugt til at fremelske endnu flere stokke og efter 16 års udvikling betyder det, at man nu står med nogle helt unikke druer (Acikkara), der har sin oprindelse på egnen.

Hr. Burak fortalte os, at han som så mange andre tyrkere har rejst en del for at uddanne sig, bla. i USA og i England, og at han i de første spæde år med egen vingård bl.a fik hjælp fra den franske vinproducent Francois Gaboriaud fra Bordeaux. I 8 år blev vinen og druerne solgt videre til store internationale firmaer. Men fra 2007 blev kvaliteten stabil og alle druerne blev “hjemme” og den egentlige produktion og udvikling af Likya wine startede.

Ren luft, bedre vin

Det er egentlig ret utroligt at tænke på, hvor meget der skal gå op (og hvor meget “know how” der skal til), før man kan have et godt produkt og en god vin. En ren videnskab og fuldt ud lige så kompliceret som jeg forventede.

Ét er selvfølgelig beliggenheden. Der må ikke være for meget sol, ikke for meget regn og lidt men ikke for meget kulde, så det skader druerne. Hos Likya wine er beliggenheden perfekt i 1100 meters højde, da netop alle disse parametre bliver opfyldt. Derudover, fortalte Hr. Burak, må jorden ikke for god og rig på næringsstoffer. Den skal faktisk være ganske fattig, så man kan gøde med drue-resterne fra produktionen. På den måde tilføjer man præcist det der skal til for at stokkene kan trives og give optimal udbytte.

Og at luften ligefrem spiller en rolle er vel egentlig åbenlyst, men ikke noget jeg ligefrem havde tænkt på, må jeg indrømme. Selvom luften altid føles frisk oppe i bjergene (eller for foden af bjergene, som dette nærmere er), så er de mange cedertræer med til at rense luften og giver derfor en bedre vin.

Som han sagde: ” Nature makes the wine”.

Rundvisning

Vi var heldige at få en grundig rundvisning på vingården og Burak fortalte passioneret om stedet og produktionen. Selvom at mantraet er at naturen laver vinen, er det en utrolig kontrast at se de mange idylliske langstrakte vinmarker, hvorfra druerne blev kørt ind på ladet af en traktor, til hele den store produktionshal med alle de store stål beholdere, laboratoriet, de ikoniske vintønder i træ, den store opbevarings-/modningskælder med de meter tykke murer, hvorfra flaskerne bliver pakket og hentet til videre distribution. Jeg fristes næsten til at sige den naturlige verden møder den industrialiserede, moderne verden. For ja, der var virkelig en verden (- og en videnskab) til forskel.

Lokale druer og mange ambitioner

I starten var lokal-befolkningen en smule skeptiske ved, at der skulle komme en vingård i deres nabolag. Hvad skulle det nu betyde? Ville der komme fulde mennesker, mange mennesker og øget transport osv osv. Men i dag er der et godt og harmonisk samarbejde med de lokale.

Hr. Burak og familien er meget optagede af at værne om det lokale og det oprindelige. Det betyder også at der er mange visioner for fremtiden om lokale samarbejder og at eks. et stort ønske om at etablere et boutique-hotel oppe i bakkerne ovenfor vingården, hvor turisterne og besøgende til vingården kan overnatte og smage og købe lokale varer. En ide som både min mand og jeg blev svært begejstrede for …. for det er virkelig en unik oplevelse at være her. Så at tænke sig at have nogle dage, hvor man kan skue ud over bakkerne og bjergene, spise god lokal mad og drikke skøn vin … ja tak, den er købt på forhånd.

Ønsket går også på, at udlandet i endnu større grad får øjnene op for kvaliteterne i tyrkisk vin. Lige nu bliver vinen solgt til lande som USA, Tyskland, Holland og Frankrig og mange high-class restauranter i eks. Istanbul er glade for vinen. Men bureaukratiet og politikken i Tyrkiet gør det ikke nemt at sælge vin, da der kommer flere og flere skatter, love, restriktioner og begrænsninger på.

Mund til mund

Heldigvis klarer Likya Wine sig rigtig godt gennem den gammeldags mund til mund metode. Vinene vinder mange internationale priser og flere og flere Michelin restauranter i eks. Paris og London er yderst interesserede og har købt vinene. Så det tegner lovende.

Selvom Hr. Burak ikke ønsker at Likya skal vokse så meget mere, så er der stadig ambitioner om at forbedre kvaliteten og sætte mere fokus på lokal vin. Som han siger: ” de lokale skal lære almindelig vin og druer som Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Merlot, Chardonnay, syrah, Malbec at kende, mens turisterne skal opdage tyrkisk vin og lokale druer at kende som Bogazkere, Ôküzgözü og Kalecik karasi”.

Og ja, den er vi helt sikker med på ….

Besøg på Likya vingård

Lige nu er der kun åbent for turister, hvis man er en del af en gruppe. Men det kommer forhåbentlig til at ændre sig i fremtiden (og så er de til at tale med, hvis nu man skriver en sød email som jeg gjorde). Til gengæld er deres lille gårdbutik åben og tager imod interesserede turister, der gerne vil købe de forskellige vine. Og hvis man så bliver budt på frokost som vi gjorde, er det bare med at tage imod det med kyshånd… for hold da op en oplevelse det var. Selv for nogle som os, der er SÅ vant til at komme i Tyrkiet og se forskellige lokale steder.

Der var mange undskyldninger om, at det “bare” var personalets frokost (men så vil jeg altså gerne arbejde der skulle jeg hilse og sige). Kuru Fasulye, salat og bulgur lød menuen på for at være helt præcis. Men hold da op det var noget af det bedste jeg nogensinde har smagt (undskyld svigermor og svigerfar !) med de skønneste vine i glassene og den smukkeste udsigt ud over markerne og vinstokkene.

Kan man ønske sig mere??

Du kan finde rutebeskrivelse og komme i kontakt med dem her.