kaleici 3-marina Jeg tør næsten godt love dig, at Mermerli Plaji – eller marmor stranden, som den ville hedde på dansk, er en af de sødeste – og mindste strande, som du nogensinde kommer til at besøge. Den er simpelthen så lille og fin, som den ligger der gemt væk for de uvidende, med plads til kun 50-70 mennesker (som så til gengæld ligger rigtig tæt).

Stranden er den eneste strand helt inde i Antalya midtby, Kaleici, og er derfor meget populær især blandt turister om sommeren. Der er ikke mange oprindelige tyrkere der gider at bade her (nok på grund af adgangsgebyret på 15 TL) – det lader de turisterne om. mermerli beach from restaurant

Der er kun adgang til stranden fra Mermerli restaurant.  Derfra er der lidt af en nedstigning til selve stranden, men det er til at overleve. Der er små bløde sten på stranden, så hvis det ikke er til at overleve, må du tage ud til en af de større strande som Lara eller Konyaalti. Vanddybden er som altid i Antalya – du kan gå nogle meter ud, men så bliver der dybt. Du kan ikke undgå skulle gennem eller betale entre i restauranten, det koster 15 TL, men det er såmænd ok for en parasol og en liggestol en varm dag i byen. Til gengæld har du stolen og parasollen hele dagen og adgang til tjenere, der kommer med frisk mad og kolde drikke til dig. Se det er jo ikke så tosset vel?? En lille eksotisk drink er nu heller ikke så tosset sidst på dagen. mermerli beach 3

Når du er ved at være træt af strandlivet, kunne du overveje, om ikke du evt. skulle spise tidlig aftensmad oppe i restauranten. Jeg var der for nogle år siden og dér var maden ikke noget specielt at skrive hjem om, men ok. Men hey – det kan jo have ændret sig.Tjenerne var i hvert fald flinke og servicemindede. Om ikke andet så ønsker du formentlig at spise her, når du har set udsigten og forestillet dig, hvordan her er ved solnedgang. Ganske uimodståeligt, når solen går ned over Taurus-bjergene, kan jeg sige dig.mermerli-restoran3