Jeg kan lige så godt indrømme det. Det der all-inclusive på hotellerne, er ikke mig. Slet ikke. Jeg har egentlig altid været imod det, selvom jeg aldrig har prøvet det. Riiiimelig smalsporet og fordomsfuldt ikke?? Eller …. det synes jeg i hvert fald, for kan man tillade sig at udtale sig / ikke kunne lide noget, hvis man ikke har prøvet det?? Hmmm …
Hoteller i Tyrkiet:
Når sandt skal siges, så har vi ikke boet meget på hoteller i Tyrkiet i de sidste mange år. Siden vi fik vores børn faktisk. Af den grund at det blev for stressende, for dyrt, for overfyldt, for alt muligt. I stedet lånte vi altid en lejlighed (som du kan læse om her) i en bebyggelse tæt ved den store Konyaalti-strand i Antalya. Lejligheden er ikke ikke helt den samme, som den vi plejer at bo i, men en lignende kan findes her. Nogle gange har vi været i andre byer eller kørt meget rundt og har enten lånt en lejlighed eller bare boet hos venner og familie. Men det var helt fint for os.
Nu er vores børn bare blevet store (eller halv-store) og tingene er væsentlig mindre besværligt, end med små børn. Og så vil vi frem for alt gerne give dem en oplevelse, som de aldrig har prøvet før. Så i år skal det være. I år skal den have fuld skrue med fancy hotel med store pools og rutchebaner til børnene, overdådig buffeer, all-inclusive, intet ansvar, planlægning eller noget som helst. Bare ren afslapning. Eller det drømmer vi i hvert fald om. For hold da fast, det er ikke helt billigt, selvom de europæiske turister (formodentlig) søger andre steder hen end Tyrkiet, der er dømt mere eller mindre krise og turistbranchen står på hovedet med spændende tiltag og støtte, for at lokke turisterne tilbage igen.
At finde et hotel:
Vi søgte på en uges ferie – bare 7 overnatninger, men på et rigtig godt hotel med kæmpe pool-anlæg, helst ved strand, pænt indrettet (GYS – hvor er der kommet mange hoteller, der er arabisk eller russisk-inspirerede med guld, brokade og brune farver over det hele !!). Der må også gerne være flere restauranter at vælge imellem. Bare hvis nu man virkelig skal gå hele vejen med det der all-inclusive og ikke skal køre helt træt i bare en enkelt restaurant. Wifi på hele grunden er også ret vigtigt – ja lyder cheesy, men beklager. Har to snart-teenagere, så der skal både være plads til spil, optage musical.ly videoer og instagramme med vennerne derhjemme samtidig med, at man hygger med familien. SHIT det er hverken nemt at finde eller billigt !!! mellem 14-25000 for en uge. Vi plejer at holde noget nær 14 dage uden at mangle noget som helst, for det beløb!
Nu skrev jeg jo, at det var nogle år siden, at vi sidst har boet på hotel i Antalya. Dengang boede vi på et fantastisk hotel, der hed Talya. Der lå helt inde i midten af Antalya. 5 minutters gang, så var man inde i Kaleici. Det var – dengang – et af Antalya’s bedste og mest legendariske hoteller. Lykken var virkelig at vågne op om morgenen til lyden af bølger, der slog mod klipperne, duften af havet, sol og varme og nyde udsigten og solnedgangen over Antalya-bugten og bjergene om aftenen, mens man fik byens bedste mad. Men ok, jeg var også riimelig nyforelsket – det varede i en del år, så mon ikke det også påvirker oplevelsen i en mere rosenrød retning? Men nu er Talya lukket og slukket for en del år siden, så vi skal have fundet et nyt.
Hvorfor skal det være så besværligt:
Og her kommer næste problem. Hvorfor skal der være så mange hoteller at vælge imellem? Lige som man overvinder sit indre monster (der ikke vil kigge på hoteller) overfaldes man af et nyt monster, der bare vil have mere og mere. Større, bedre, højere, længere, flere pools, flere restauranter, den bedst beliggenhed, pænere indretning, flere rutchebaner, spa og fitness, bowlinghaller, temaparker, sjov og ballade for ungerne, mens forældre kan slappe bare lidt af. Jaaa … der er ikke sket så lidt på hotel-fronten på 10 år, men hvorfor skal man vende 180 grader?? 😀
Kan man overvinde sig selv?
Jeg er spændt på, om jeg/vi overhovedet kommer til at kunne lide det. Og vi kommer til at slappe af mellem svedende turister, larmende børn, musik, underholdning, kamp om liggestolene (jeg nægter at være en af dem, der står op kl 6 om morgenen for at sikre familien passende liggestole) og hvad der ellers kan være udfordrende. Om vi overvinder os selv i, hvad jeg ret højtideligt kalder turismens højborg, bliver spændende. Ungerne skal nok elske det og jeg håber at vi forældre følger med. For det kan nu måske også være meget rart det der hotel-all-inclusive ferie – uden at tænke og planlægge noget særligt, bare ligge og dase med alt serveret. Tanken er i hvert fald besnærende her i mørke, kolde, våde januar og i bund og grund vil jeg SÅ gerne give mine børn denne oplevelse med sus og dus og das (altså ikke toilet das, men at dase). De har aldrig prøvet at bo på hotel i det format, så det ville helt sikkert være en oplevelse for livet for dem.
Vi plejer at søge mest mulig frihed, fred og ro og ingen bånd og regler, når vi er på ferie. Bare take-it-as-it-comes og se, hvad der sker og hvor vi kører hen. Måske kan man også det på hotel-ferie? Jeg håber det, for i år bliver det helt sikkert anderledes. Nu skal vi bare lige have fundet det perfekte hotel…
