Det har godt nok taget mig nogle år at komme hen og se Perge. Ikke fordi det ligger langt væk, er besværligt , uinteressant eller noget. Nærmest det modsatte. Men nogle gange er det bare fordi …. Og siger det ikke så lidt om, hvor meget der er at se i Antalya og omegn??
Og lige præcis Perge er et sted, som det ville være virkelig synd at gå glip af. Jo altså, hvis du slet ikke er til ruiner, historie og sådan noget… Så bliver det måske en smule trivielt. Men alligevel … jeg er sikker på, at man slet ikke kan undgå at blive bare en smule imponeret over, hvor stor byen er og hvor struktureret det hele er. Jeg blev i hvert fald vældig imponeret (og så tror jeg nu ikke, at der nogensinde er nogen, der har taget skade af at lære lidt kultur og historie).
For Perge er en af de ældste byer i Pamfylien (et område i det nuværende Tyrkiet), og var et vigtigt center for kunst og kultur i datidens antikken. Desværre vil jeg sige, kan man ikke rigtig se statuer derude (andet end man tydelig har en fornemmelse af, at der må have været rigtig mange). Langt de fleste står på et af verdens bedste arkæologiske museer – nemlig det lige inde i Antalya by. Og dér vil du gerne ind – tro mig. Du kan læse mere om det her. Men arkitektur, kunst og skulpturer var højt udviklet i Perge.
Grundlæggelsen af Perge:
Det er måske lidt vel hardcore sådan lige at starte med at skrive om statuer. Men det er interessant at vide, at Perge er så gammelt, at de første bosættelser startede med hititterne i år 1500 f.kr. De bygninger, man kan se nu, er ca 500 år yngre. Fra ca år 1000 f.kr. og frem blev byen konstant udvidet, modificeret og bygget til, de næste godt 1800 år afhængig af, om det var grækerne, romerne, byzantinerne eller Selçukkerne der herskede. I det 12. årh. ca, blev Perge endelig forladt og ødelagt af Seldsjukkerne og araberne.
Så Perge er en smule sammensat af de forskellige tider, herskere og deres byggestil. Men stadig lige imponerende. Perge blev bygget 20 km inde i landet, da kysten var slemt plaget af pirater ca år 1000 f.kr . Piraterne er en af grundene til at Phaselis eks. blev ødelagt.
Hvis du lige skal have et hurtigt overblik, så kan man lidt groft sige, at der er 3 vigtige perioder i Perges historie.
- Den hellenistiske æra fra det 3-2 århundrede f.kr. Her blev de storslåede mure og tårne bygget (kun noget af det står i dag)
- Æraen med det romerske rige, startende i det 2. århundrede e.kr. Og her kan du virkelig få syn for sagen stadig. Utrolig mange monumenter og bygninger står stadig. Du kan stadig se teatret, det store stadium, gaderne med søjlerne, badehusene, fontænerne, gymnasiet, handelspladsen mm.
- Den kristne periode 5-6 årh. e.kr, hvor byen igen var en Metropolis. Dvs et sted der var centrum for de lærde og uddannede, et økonomisk og administrativt knudepunkt for området. I denne perioder blev der bygget flere kirker, ligesom bymurene blev repareret og forlænget. Dels fordi bjergstammerne truede fra den ene side og araberne fra den anden
Historiens vingesus:
Og faktisk kan du nærmest mærke historiens vingesus, når du er der. Det var her, at Alexander Den Store kom til efter at have forladt Antalya og Phaselis under krigen mod Perserne i år 333 f.kr. Og som om det ikke var nok så har selveste Skt. Paulus (disciplen og evangelisten) også opholdt sig i Perge af to omgange. Det var dog et kort visit på den 1. missionsrejse i år 46 e.kr sammen med Skt. Barbabas før de skulle sejle fra Attaleia (nuværende Antalya til Antioch). 2. gang var lidt længere og i det 1. årh e.kr. Kan du fornemme de der vingesus nu?? 😉
Og det bringer os tilbage til det med statuerne. I Antikken havde statuer en vigtig funktion. Ud over at være yderst dekorative, skulle de først og fremmest udtrykke byens heroiske fortid og hylde byens intellektuelle elite og de sportslige præstationer. Dvs de lærde og gymnasterne, heltene, advokaterne, de forskellige magthavere og deres fremmeste støtter.
Og det var netop her, at Perge var noget ganske særligt. Stedet er slet ikke færdigudgravet endnu, selvom man startede i 1946, så man gør jævnligt nye fund. På det arkæologiske museum i Antalya by, er der dedikeret et helt rum kun til statuer, sarkofag mm fra Perge. I 1985 fandt man eks. en 3 meter stor statue af Alexander d. store, Vinguden Dionysos kom til i 1987. En 65 meter lang frise af netop Dionysos fødsel fandt man i teatret ligesom den 4 m. høje statue af Hermes og mere end 300 andre statuer kan findes på museet.
Kender du Perges “søn”?
Statuen af Heracles kom først til samlingen, da man fik overbevist museet i Boston om, at Tyrkiet skulle have den tilbage. Som du sikkert ved, har der været mange af disse sager gennem årene. Amerikanerne blev først overbevist om at udlevere hovedet, da man fandt kroppen under udgravningerne i Perge.
Du vil også kunne finde statuer af Perges “søn” Apollonius, der var geometiker og astronom. Han var en ganske berømt herre i byen (og omegnen) og var elev hos den navnkundige Archimedes. Jeg interesserer mig ikke for matematik, men jeg har læst mig til at Apollonius arbejdede og navngav værker om keglesnit, ellipse, parabel og hyperbel. Jaa, sådan kan man også få udvidet sin horisont sådan en søndag. Hvis du har mod på det kan du læse mere om ham her.
Perge – og alle de mange bygninger:
Det er svært at forestille sig, hvor stor byen er, før man kommer derud synes jeg. Jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende (selvom jeg snart har set en del).
Det første der møder dig derude, er det store teater, lavet i græsk stil og ændret en smule hen ad vejen, som Romerne overtog byen. Teatret er komplet med hestesko-formet orkesterplads, en stor scene-bygning tilføjet af romerne og med total siddepladser til hele 14000 mennesker.
Desværre kan man ikke komme ind og se teatret, da det har været lukket i årevis grundet udgravninger og dårlig stand. Faktisk er store dele af scenen faldet sammen, da vejen fra Aksu til de nordlige landsbyer går liige igennem Perge, ret mellem Teatret og stadion. De tunge lastbiler med sand skaber vibrationer, som de gamle bygninger ikke kan holde til. Virkelig synd (og desværre ret typisk tyrkisk – i hvert fald før i tiden. Nu er man mere opmærksom på at bevare historien og finde en løsning).
Vandkunst i Antikken:
Som om alle de andre bygninger ikke gør det i sig selv, så er noget af det mest imponerende, den 20 m brede sølje-gade, engang beklædt med marmor og med butikker på begge sider. Gaden var overdækket og på de meter høje søjler, var der statuer af prominente borgere. Som noget helt specielt løber der en lang kanal i midten af gaden. Man skulle tro, at det var til at opsamle spildevand, men nææ… Det var lavet til at fryde sanserne, så man kunne nyde refleksionerne i vandet, høre de klukkende lyde og køle ned på de varmeste dage. Det er noget der var meget usædvanligt og ikke findes så mange andre steder.
Jeg kan godt lide, når man for alvor kan se levn fra, da byen var i brug. Så derfor ærgrer det mig desto mere, at jeg ikke lige fik set eks. skiltet fra datidens slagter med en krog og en kniv (du finder den i det nordøstlige hjørne af agoraen/handelspladsen). Dét læste jeg først om, da jeg kom hjem. Så hermed er tippet givet videre.
Opbevaring for arkæologer:
Men heldigvis er det nemt at se hjulsporene fra de tunge vogne, der kørte rundt i og ind og ud af byen. De er flere steder i byen, så her skulle der være en chance for at spotte dem 🙂
Når du går ind i byen er det gennem den romerske port. Lige ved ligger de romerske bade, dengang beklædt med marmor og med koldt og varmt vand, damp mm. Det store stadion ligger også tæt ved og er ret sjovt at træde ind i. Helt uvirkeligt, selvom det er i ruiner. Og kæmpe stort. Under siddepladserne var der dengang overdækkede butikker, men i dag er det en naturlig opbevaringsplads for arkæologerne og alle de mange fund.
Resterne efter det fine Artemis tempel kan du også finde ligesom de mange flotte gravpladser, der ligger lige udenfor den vestlige byport. Og så uendelig meget mere. Det er bare om at gå på opdagelse – der er rige muligheder.
Hvorfor skal du tage derud?
Jamen, hvis du ikke allerede er overbevist, så tager vi den lige igen. Du skal tage til Perge, fordi du rigtig gerne vil imponeres. Og få en lille smule ærefrygt over, hvordan man levede den gang, hvor godt organiseret det hele var, hvor storslået byen var med dets mange lange marmorbeklædte gader med vandkunst og imponerende meterhøje søjler langs med gaderne. Og har du mon nogensinde set sådan et ægte gammelt stadion (og nej, det er ikke den lokale, slidte 70’er gymnastikhal med tilhørende løbebane hjemme i Danmark, jeg taler om). Det her er den ægte vare med sten-siddepladser til 12000 mennesker, buer, søjler og statuer.
Og så er det slet ikke hverken langt fra Antalya eller besværligt at komme derud (og kommer du fra Alanya ligger det nærmest lige på vejen til Antalya). Du kan endda tage metroen derud (den mod Aksu) og så enten tage en taxa eller gå de sidste 2 km ud mod Perge. En ægte tyrker vil korse sig (måske ikke lige just !!) over at skulle gå så langt. Men det er altså ikke så slemt – med mindre du selvfølgelig går midt om sommeren og i den værste hede. Så lad vær med det.
Det er nemt at komme afsted:
Faktisk vil jeg anbefale dig at tage derud enten meget tidligt om morgenen i højsæsonen eller kommer der i foråret/efteråret, hvor der ikke er så varmt. For Perge er et kæmpe område – og ligger helt åben for solen. Så hav godt med vand med og nogle gode sko. For du kommer til at gå en del rundt.
Regn med ca 2-3 timer til et besøg, medmindre du nørder meget rundt. Vi brugte 2 ½ time og det var slet ikke nok (nok også påvirket af farfar, der stod og trippede lidt i baggrunden). Hvis du også skal kravle rundt på bakken og se gravstederne og ruinerne der, så har du brug for endnu mere tid.
Det er heller ikke engang særlig dyrt at kommer derind – 20 lira gav jeg. Og det er endnu billigere, hvis du har et museums pas eller er pensionist.
De har bygget meget ud på stedet og gjort det mere “turist-venligt” dvs lidt mere kommercielt. Så der er både en kiosk, toiletter, souvenirbutikker og en lille bazar med … hmm.. tja mere eller mindre nyttige ting.
