pişiIkke mange turister kender den tyrkiske form for donut kaldet Pişi. Og det er pænt skidt for pişi er noget ganske særligt – lækker, fedtet og en smule “syndigt”. Selvom det er pænt usund, kan jeg slet ikke lade være med at holde af disse små banditter. Måske fordi de er lidt “forbudte”. Måske fordi jeg kun har fået dem ganske få gange, men helt sikkert fordi de bare smager super godt.

Man spiser oftest pişi til morgenmad (det er kun sådan jeg har fået dem). Men de går også fint til frokost, the osv. Man kan rent faktisk lave dem med lidt fyld i – dén opskrift skal jeg nok komme med på et andet tidspunkt. Pişi smager super godt sammen med marmelade, nutella, llidt sukker eller bare uden noget sammen med et almindeligt morgenbord. På den her led fungerer pişi lidt lige som vores wienerbrød (undskylder det fedtet en lille smule??).pişi

Nu lyder det måske somom du bare får en fedtet klump dej, som du skal konsumere (på tyrkisk bliver pişi også nogle gange kaldt for “Hamur kizartmasi”, der bedst kan oversættes til “stegt dej”). Og ja, det er det i princippet, men nej, alligevel ikke. For ja, brødene bliver stegt i smagsneutral olie. Men hvis olien har den rette temperatur, suger brødene ikke fedtet til sig, så de bliver våde og tunge.

Pişi og begrænsninger:

Generelt kan man komme ret nemt om at bage i Tyrkiet. Flere steder er det sådan, at man bare lige kan slå et smut forbi bageren og købe perfekt hjemmelavet, færdig dej, direkte klar til brug. Det er da pænt nemt ik?

1.gang jeg oplevede det, var også 1. gang jeg smagte pişi og 1. gang jeg rejste alene med min svigermor på familiebesøg til Tyrkiet. En morgen, hvor vi skulle rejse videre og derfor have et lidt større morgenbord, havde de været ved bageren og købt dej, som bare skulle formes og steges.

Sådan en helt varm, nystegt pişi med marmelade …… nøj det er godt. Kunsten er dog at begrænse sig, for det kan ikke anbefales at spise mere en én eller to per mand (og ja, jeg taler af erfaring). Men øh, det er ikke altid lige nemt.

Vær omhyggelig:

Det eneste der kan være en smule tricky ved at lave pişi er, at dejen skal være både blød, fin og lidt elastisk. Og frem for alt ikke for “hård” eller formet. Dvs ikke helt som en almindelig bolledej, hvor du skal forme bollerne fint runde. Men dejen skal omvendt heller ikke være så blød, at den bare flyder ud, for så får de svært ved at hæve og blive stegt ordentligt. Så det er lidt af en balancegang, men ikke svært.pişi

Og så skal olien være ordentlig varm, inden du kommer brødene i. Tjek ved at stikke træ-enden af en tændstik ned i olien. Hvis det bobler op langs siden er olien fin.

Hvis du også lægger brødene på lidt køkkenrulle, når de er gyldne og færdigstegte, så kommer du af med det værste fedt fra stegningen.

pişi

Du kan se denne artikel på engelsk / Read this article in English here

Pisi - den tyrkiske donut

Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Hævetid1 t
Samlet tid25 min
Ret: Bagværk
Køkken: Tyrkisk
Keyword: stegt brød
Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 320 gram alm. hvedemel,
  • 225 ml lunkent vand
  • 25 gram frisk gær, eller en spsk tørgær
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ spsk sukker
  • olie til stegning, vælg en smagsneutral som eks. vindruekerne olie

Sådan gør du

  • 1: Opløs gæren i vandet og bland det sammen med mel, salt, sukker og bagepulver. Bland melet i lidt ad gangen.
    2: Sørg for at dejen er blød og elastisk, så den er til at arbejde med. Ælt god igennem 
    3: Lad dejen hæve overdækket under plastic og et klæde over indtil den har ca. dobbeltstørrelse. Det tager ca. en time
    4: Varm olien op og del dejen op i ca 15 mandarin-store boller. Der skal være ca. 2 cm olie i en pande (sørg for at dette niveau holdes, selvom du steger flere boller)
    5: Kom en smule olie på bordpladen og håndfladerne og tryk hver bolle flad (ca ½ cm tyk). Sørg for at lave et lille hul i midten med fingrene, så bollen nemmere bliver stegt indeni
    6: Steg ca 2 boller ad gangen i ca 2-3 minutter på hver side indtil de er flotte gyldne
    7: Lad dem kort dryppe af på køkkenrulle og server dem straks sammen med eks. marmelade, nutella eller lidt sukker
     
    turkish pişi

Noter

  • Sørg for at dejen er blød og medgørlig, uden at bliver for uelastisk. Så får du en bedre pişi, der hæver op, når du steger
  • Sørg for at olien er ordentlig varm, inden du steger bollerne. Ellers vil de suge meget olie til sig og blive tunge og fedtede
  • pişipişipişipişipişipişi