Hidirlik parkKender du ikke det, at når du er på ferie, så skal de fleste ting (sådan helt overordnet set) bare være i orden og glide bedst muligt med god mad, unikke oplevelser, smukke steder, et godt hotel osv. osv? Hvis du er den mindste smule som mig, så skal det bare være en dejlig oplevelse, når man endelig kommer på ferie. Value for money – og helst uden de store negative indslag. Man kan nok ikke undgå det helt, men meget kan forebygges med forberedelse af ens rejse.

En lille smule overfladisk måske, men jeg absolut hader hvis vi er afsted på ferie, og vi får forvildet os ind på en eller anden restaurant, hvor de serverer halvdårligt turist-mad. Absolut hader det. For det er spild af tid, penge og ikke mindst oplevelse. Tænk hvad man måske kunne have fået i stedet? Snakken er den samme, når det drejer sig om hoteller, spildt køretid, når man ikke kan finde vej, billeje, hvor bilen går i stykker osv. osv. Jeg bryder mig bare ikke om at spilde tid. Og når det endelig er ferie, skal det stå på afslapning og minimal stress – ikke bekymringer og irritation.menu Vanilla Lounge

Nyd, oplev og forbered dig en smule:

Ja ja, som ofte udtrykker jeg mig en smule skarpt. Det hele skal jo ikke gå op i planlægning og minutiøs timing. Charmen er da også bare at tage afsted og opleve ting, tage det hele som det kommer. Ferie handler jo om at nyde livet og rykke sine grænser. I hvert fald for vores familie. Og vi er ret gode til det der med at lade os rive med og se, hvad der venter rundt om næste hjørne (vel at mærke uden lige at have studeret hjørnet på Google Streetview først). Heldigvis…

Så vi rejser nok efter devisen: Nyd, oplev – og forbered dig en lille smule. Som regel vender jeg lige destinationen med Tripadvisor, Foodspotting eller div. rejseblogs inden jeg skal afsted, eller mens jeg er dernede. Måske gør du det samme – bare for at få inspiration? Hey – det er vel derfor jeg egentlig selv har lavet en blog om Antalya. Der manglede ligesom noget 🙂 Antalya return

Men ville det ikke også være ret fedt, hvis man kunne få hjælp til noget af det mest basale?? Vi lever jo trods alt  i en digital tidsalder, hvor man nærmest kan få hjælp til det hele. Så hvorfor ikke benytte sig af teknologien? Der findes rejseapps til snart sagt alt, det gælder bare om at holde tungen lige i munden.

Sidst jeg var afsted, besluttede jeg mig for at prøvet et par stykker – bare for at undersøge, om de virkede. Jeg må indrømme, at jeg gjorde vitterlig et forsøg, men glemte en stor del af dem igen. Enten fordi de ikke virkede så godt i Tyrkiet (eller Antalya), men nok mest af alt fordi jeg rejste alene og bare tog dagen som den kom – go with the flow.

En del apps virker ikke så godt (eller optimalt i Tyrkiet), fordi de fleste rejseapps er afhængige af brugeranmeldelser. Og af en eller anden grund har folk ikke været så flinke til det i Tyrkiet. Men det kommer stille og roligt. Og jeg er sikker på, at det bliver ret godt, selvom det nogle steder er en smule begrænset – afhængig af, hvorhenne og i hvilken byer, du rejser.

Kort – om at finde vej:

Rejseapps som Citymaps, citymaps2go  og Google Maps er helt suveræne til at finde vej, vise kort og finde forskellige seværdigheder og de lokale spisesteder, hoteller osv. Citymaps er super smart, fordi du her kan få newsfeed fra dine venner for at se, hvad de anbefaler. De højest vurderede seværdigheder osv. bliver automatisk vist på kortet. Google maps kender du sikkert og er derfor ret nyttig, når du er udenlands. Citymaps2go fungerer – som navnet siger – ude at du skal være koblet op til internettet, fordi steder findes via GPS og gemmes på din mobil. Ret tit en fordel, når man er ude – især i Tyrkiet, hvor de færreste har dækning uden at betale en middelsvær formue.

 Field Trip er også en ret god app, som jeg forsøgte mig lidt med. Den var jeg virkelig glad for. Her fik jeg anbefalinger på spændende seværdigheder og arkitektur, restauranter omtalt i internationale medier, butikker der er anbefalet via Cool Hunting og We heart afhængig af min location. Jeg fik altså ikke al muligt unødig information. Kun for det område, jeg befandt mig i. Ja, appen er stadig lidt begrænset i Antalya, men der kommer hele tiden nyt til og jeg kommer helt sikkert til at bruge den på andre rejser.

Rejseappen Rome2Rio regner ud, hvordan du bedst kommer fra A til B. Altså to punkter som du selv vælger og så kommer der foreslag op om fly, bus,  tog, færger, taxa, priser, antal km imellem destinationerne osv. Der kommer endda foreslag til hoteller i nærheden, hvis du skulle have misset en forbindelse. Jeg har dog ikke prøvet den her, men appen virker ret god.

Mad, mad, mad….. :

Mad er vigtigt. I hvert fald for vores familie. Vi går ret meget op i at spise godt, sundt, spændende og varieret. Og helst det som de lokale spiser. Heldigvis kender vi virkelig mange steder i Antalya og omegn, men der er altid plads til nye. Og så er det her at app’s som især Foodspotting og Tripadvisor kommer ind. Sidstnævnte er kendt vidt og bredt og kan bruges til alt lige fra seværdigheder til at finde hoteller og restauranter. Selvom der er rigtig mange anbefalinger derinde, har jeg nu tit haft følelsen af, at stederne betaler for gode anmeldelser. Nogle af anbefalingerne kan jeg i hvert fald ikke forstå – har faldet i et par fælder et par gange.

Men overordnet set, så er Tripadvisor rigtig god. Jeg forsøgte mig dog også med Food Spotting – en app. hvor brugere anbefaler små som store spisesteder til hinanden. Her skal man tage et billede af, hvad man spiser og så komme med en beskrivelse. Noget der har fungeret rigtig godt siden 2010 – bare ikke for alvor i Antalya -desværre. Jeg kom i hvert fald hurtigt fra appen igen, selvom jeg havde de bedste intentioner, for der var simpelthen ikke særlig meget, der poppede op. Jeg kunne dog forstille mig, at den fungerer ret fint i byer som Alanya, Izmir og måske især Istanbul.

Og lige her med mad må jeg indskyde, at jeg altså meget tit kigger på div. blogs for at samle inspiration. Eks http://www.spottedbylocals.com   benytter jeg mig meget ofte af, når jeg rejser. Der er virkelig mange gode – og ærlige foreslag.

Forskellige rejseapps:

Hvis du søger på “turkey travel guide” inde i din app-store, så kommer der en hel del frem. Den fra Triposo, skulle være ret god. Men prøv at undersøge lidt forskelligt.rejseapps

Noget af det mest irriterende på ferien (ud over dårlig mad. Dårligt vejr findes ikke rigtigt i Tyrkiet) er, når man ikke har internet. Er det ikke frygteligt, at man er blevet så afhængig. Man kan selvfølgelig prøve en regulær detox, men jeg synes nu at det er meget rart at kunne komme på. Vi har også lidt familie, vi plejer at skulle koordinere med. Lige her er jeg sikkert håbløs gammeldags (bruger stadig skype, men det kræver forbindelse) men i foråret hoppede jeg på “whats app” bølgen. En mindst lige så nem måde at kommunikere, tale og skrive på som gennem Skype, men her kan du også sende din direkte location til andre rejsefæller, så I kan finde hinanden igen, hvis I bliver væk. Dét er da ret smart ikke??

Xe currency hjælper dig med hurtigt, nemt og præcist at udregne prisen og kursforskellen, mens du handler. Jeg plejer at gøre det lidt på slump i hovedet, så kan jeg kun blive overrasket.

Noted Places er en ret god app, hvor du kan lave dine egne grupper til eks. restauranter, hoteller, seværdigheder osv og her skrive alle dine ideer ned. En ret god måde i stedet for alle de håndskrevne noter, man hurtigt kan få lavet (min mand bliver decideret lykkelig hvis han læser det her. Han brokker sig altid over mine små gule post-it og alle mulige andre sedler jeg har rundt omkring). Og du kan tilmed dele de her noter med venner og bekendt. Jubii – I like…!!

På “Turkey Newspaper” kan du finde nyheder fra alle de tyrkiske aviser og endda vælge sprog. Jeg har endnu ikke prøvet den, men den lyder ret smart. Jeg elsker nyheder og savner dem virkelig, når jeg er i Tyrkiet (det er ikke alt jeg forstår i fjernsynet).rejseapps

Den sidste rejseapp, jeg vil foreslå dig, er appen “UM rejseklar”, vejledningen fra Udenrigsministeriet, der giver besked, hvis der skulle opstå en akut situation i landet som eks. sidste års terror-angreb i Atatürk-lufthavnen og det mislykkede stats-kup. I disse tider er det nok en meget smart app at have, uanset hvor man rejser.

Er du blevet mere nysgerrig kommer der flere gode tips til rejseapps om flybilletter, rejsedokumenter og hoteller i del 2. Mon ikke indlægget kommer en gang i næste uge. Stay tuned …..