Måske hører du til en af de mange – ligesom jeg, der tænker, at tulipaner hænger uløseligt sammen med Holland. For Holland er da nærmest mest kendt for tulipaner, kanaler, vindmøller og træsko ik? Hvordan kommer Tyrkiet så ind i billedet og hvorfor lige tulipaner??

Det er nemmest at begynde med, at det botaniske navn fra tulipan hedder “tulipa” på på latin. Og “Tulipa” stammer fra navnet “Tulbend”, der betyder turban på tyrkisk. Netop fordi tulipanerne ligner små turbaner, som man også godt kan forestille sig, hvis man har en smule fantasi. Så det første link mellem tulipaner og Tyrkiet er ligetil. Det næste er en længere og meget gammel historie og den kommer lige her.

Først i det 17. århundrede rasede “tulipan-feberen” eller “tulipan-manien”, som den også blev kaldt, i hele Europa og gjorde folk vilde og vanvittige. Det kan sammenlignes lidt med guldgraver-feberen eller den nutidige bitcoin-feber om man vil. Fællestrækkene var at priserne nåede uanede højder og at folk var villige til at risikere hus og familie, liv og lemmer for at være med. Tulipanfeberen ledte til mange selvmord og endnu flere konkurser rundt om i Europa.

Tyrkiet og tulipanerne:

Oprindelig kom tulipanløgene med Seldjukkerne fra Asien til Anatolien. Under det Osmanniske riges regeringstid blev tulipanerne særligt populære og kunne findes i alle mulige afskygninger i de overdådige haver tilhørende sultanen (de såkaldte “hasbahçe”). Tulipanløgene blev udviklet og fremelsket i alle mulige former og farver og dekorerede både haver, paladser, tekstiler og procelæn. Måske kender du nogle af de gamle skønne motiver af flotte slanke tulipaner, der stadig er meget populære i dag?  De ses på stort set alt – især på de mange souvenirs man kan hente med hjem fra Tyrkiet? Jeg har i hvert fald en del Kütahya-porcelæn herhjemme med de smukke tulipaner (“lale”) på.

Under Sultan Ahmed d. lll nåede den tyrkiske tulipan æra sit højeste fra 1718-1730 og var en vigtig del af den folkelige livsstil indenfor kunst, hverdagsliv og traditioner. De smukke motiver var gengivet i stærke farver på alt fra tøj, til puder, tæpper, porcelæn , bygninger og meget mere.

Tulipanerne og sultanen:

Netop Sultan Ahmed d. lll. blev nærmere kendt for at være en demokratisk hersker med en høj æstetisk sans fremfor at være en kriger, som traditionen ellers var. Han anlagde store tulipanhaver omkring Golden Horn i Istanbul – steder, der blev besøgt af den fine og prominente overklasse i Istanbul, så alle kunne nyde de smukke , farverige blomster. Tulipanerne blev symbolet på adel og velstand. Noget der i tyrkernes bevisthed og tradition måske stadig gør sig gør sig gældende i dag?

Den tyrkiske tulipanære sluttede imidlertid i 1730 med Sultanens fald, selvom de skønne motiver lever videre den dag i dag og haverne er mere populære end nogensinde.

Ankomst til Holland:

En del år tidligere – omkring 1550 ankom den østriske ambassadør Ogier Ghislaine de Busbecq til Istanbul, hovedsædet i det Osmanniske rige. Har faldt han for de smukke tulipaner i sultanens haver og fik lov til at få nogle løg med hjem til Wien.Her videreudviklede Kejserens gartner Carolus Clusius de mange løg og startede et decideret avlsarbejde.

Da han nogle år efter flygtede til Holland, grundet katolicismens indtog i Østrig, tog han de mange løg og hemmeligheden bag udviklingen af løgene med sig.

Tulipanerne vandt derefter indpas i Holland, hvor løgene blev solgt for svimlende summer. De sjældne og uvurderlige løg blev solgt til skyhøje priser – ofte svarende til prisen på et stort hus eller svarende til 10 gange årslønnen for en almindelig arbejdsmand, 300 får eller 30 tons smør. For ét løg !!

Blomstrende tulipaner blev omsat og investeret i flere og sjældnere løg. Ét løg kunne skifte hænder op til 10 gange på en dag. Hver gang blev løgene registreret og ejerne fik et købsbevis for at sikre sig, at de var den retmæssige ejer.

Vejen til velstand og fald:

Hollænderne var gode handelsmænd og tulipanløgene blev eksporteret til lande som Amerika, Indien og de nordiske og baltiske lande. For pengene herfor byggede hollænderne de nye hurtige skibe “fluyt” i 1590, der var med til at bringe Holland i en position som den førende, verdensomspændende handelsnation, som de siden er kendt for.

Tulipanhandlen nåede den største hype i sommeren 1636. På én uge i februar 1637 brast boblen og værdien af de eftertragtede løg faldt med 95%, hvilket ledte til de føromtalte selvmord og konkurser.

I dag er der måske ikke så mange der forbinder tulipaner med Tyrkiet. Men hvis du virkelig holder øje, når du er i Tyrkiet, kan du ikke undgå at se tulipan-motiver overalt. Et klart bevis på den store betydning blomsten og løgene har haft for landet.

Hvis du kommer til Istanbul i foråret – ca. start april, vil du stadig kunne se utallige tulipanhaver, som på osmannernes tid. “Verdens største tæppe af tulipaner” – hele 545.000 styks, blomster hvert år ved Sultan Ahmets plads i Istanbul. Mere end 30 mio. tulipaner blomster i ugen under Tulipan festivalen – mange med poetiske persiske navne som: ” Dem der brænder hjertet”, “Diamond envy” osv.

Jeg har desværre aldrig været til Tulipan festival, men ih hvor kunne jeg godt tænke mig det. Istanbul er altid en dejlig og spændende metropol og med et hav af tulipaner kan den kun blive endnu bedre.