Hvis du rejser til Antalya og kommer en tur ind i bymidten, kan du ikke undgå at lægge mærke til det smukke tårn, der knejser højt hævet over byen. Minaretten hedder “Yivli Minare Camii”, men bliver også kaldt “Ulu Camii “eller “Alaaddin Camii”, så man kan måske sige, at kært barn har mange navne. Det er i hvert fald en kendt sag, at Yivli minaretten bliver anset som byens vartegn og er et symbol for hele byen. Det lokale fodboldhold Antalyaspor har tårnet som en del af deres logo ligesom tårnet ofte er afbilledet i div. rejsekataloger, på postkort osv.
Yivli minaretten er unik og genkendelig, fordi den er hele 38 meter høj og bygget af mursten med 8 halvrunde søjler indbygget i tårnet. En teknik som man dårligt kendte dengang og kun er set ganske få steder. Faktisk er minaretten (og hele det dertilhørende kompleks) bygget på ruinerne af en gammel kirke af Seldjukkerne i 1227. Det var den navnkundige Sultan Alaaddin Keykubad 1., der byggede tårnet og hele det omkringliggende kompleks efter at Seldjukkerne, der kom fra Iran-området i øst, erobrede byen i 1226. Komplekset bestod af 7 bygninger, der bl.a. rummede hammam (bade), koranskole, grave og en moske. Hele komplekset (hvor kun noget af det består i dag) bliver betragtet som et af de første eksempler på Seldjuk arkitektur i Anatolien med en moske med 6 kupler og et usædvanligt højt tårn bygget af mursten og dækket af kakler. Tårnet blev ødelagt i 14.-tallet, men bygget for 2.gang i 1373.
Dengang var tårnet formentlig et virkelig flot syn, da det var dækket af turkise og mørkeblå kakler. I dag kan man kun se enkelte af dem tilbage, rigtig ærgeligt synes jeg, for det må have været et ret så betagende syn dengang.
Tårnet ligger lige ved den ene indgang til Kaleici, den gamle bydel, som du kan læse om her. På den anden side af vejen finder du den gamle overdækkede bazar. Hele komplekset er løbende blevet restaureret, senest i 1955 og fra 2007-2010. Det sidste var en restaurering der trak ud, da man opdagede de gamle smukke vandingskanaler under moskeen. I dag kan man se vandingskanalerne, der er blevet dækket af en glasplade, hvis man går ind og besøger moskeen og hele komplekset. Desværre er tårnet ikke åbent for offentligheden, så man kan ikke komme op i det. Rigtig ærgeligt for med de 90 trin op, var det en overkommelig opgave (og udsigten må simpelthen være FÆNOMENAL deroppe fra). Æv det gad jeg godt. Bare at tænke sig udsigten over bugten og den gamle bydel og med de disede bjerge i baggrunden …..
I 1974 åbnede det etnografiske museum i bygningerne med udstillinger af lokalt tøj, køkkenudstyr, gobeliner, kelim tæpper og nomade-telte. En skønsom blanding må man sige. Tidligere husede bygningerne Antalya’s arkæologiske museum, der blev oprettet af sultanen i 1922 for at bevare områdets kulturelle skatte. Museet blev dog flyttet til den nuværende beliggenhed i 1972. Du kan læse mere om Antalya’s arkæologiske museum ved at klikke på linket.
I april 2016 blev der indsendt en ansøgning om optagelse på Unesco’s liste på verdensarv.
