Det er en fast tradition, at når jeg er i Tyrkiet, så køber jeg altid kanel med hjem – blandt andet. Min svigerfar og min mand ryster som altid på hovedet ad mig. De mener enstemmigt, at jeg begynder at minde for meget om en ægte tyrker-landsbykone, der liiige skal have det ene og det andet med hjem. Og det er egentlig ikke helt forkert … jeg sørger som regel for at have ½ kuffert i overskud, så jeg kan slæbe krydderier, vin, eddiker, olier, sæbe og alt muligt andet med hjem …
Men kanel – den er helt sikker (selvom den er piv besværlig at transportere og dufter igennem al ting, selvom den både er i plastic-pose og i en forseglet æske). Vi elsker kanel herhjemme og spiser som regel en betragtelig mængde i løbet af året – ikke kun til jul (selvom kanel og risengrød er selvskrevet her i December). Men hvorfor slæbe med hjem, når man nemt kan få det herhjemme?? Tjaa … jeg har altid påstået, at det tyrkiske kanel smager bedre (ikke at det er tyrkisk af oprindelse, jeg køber det bare der). Men det har været påstand mod påstand og jeg har indtil nu ikke kunnet underbygge den teori. Det var lige indtil jeg lavede lidt research til det her indlæg – for der måtte da være en grund. Og ja, det var der …
Der findes tilsyneladende 2 slags kanel – den ægte kaldet Ceylon kanel/Sri Lanka kanel og den uægte Cassia-kanel, så jeg var åbenbart ikke helt forkert på den. Den ægte kanel er fyldt med smagsstoffer og har en lidt kraftig parfumeret duft, mens den uægte har en dårligere og mindre aromatisk kvalitet og ofte har en harsk smag. Cassia (den uægte kanel) bruges desværre rigtig tit herhjemme, da den er noget billigere end den ægte vare – og det kan man altså tydelig dufte og smage. Man er faktisk ikke et øjeblik i tvivl, når man står med snuden nede i de to.
Kanel (“Tarçın” på tyrkisk) var et meget populært krydderi under den osmanniske periode og blev flittigt brugt i maden og de mange desserter. Det var et krydderi, der var meget dyrt og forbeholdt monarker og guder. I dag bruger man knapt så mange krydderier i moderne tyrkisk madlavning, men når det er sagt, så er kanel nok et af de mest populære (dog uden at det er i samme grad som eks. i Nordafrikansk og mellemøstlig mad, hvor kanelen tydeligt smager igennem). Izmir köfte hører dog til en af de retter, hvor man kommer både kanel, spidskommen og hvidløg i. Kanel bliver dog stadig brugt en del i det søde køkken, hvor det især er meget populært i desserter og til eks. risbuddinger og den skønne drik “Salep”, der især bliver drukket i de lidt koldere vintermåneder.
En af de ting jeg elsker, når jeg er i udlandet, er at gå på opdagelse i supermarkederne. Man falder altid over noget nyt og spændende, som bare lige må med hjem i kurven og prøves. ja, det er faktisk blevet en mellemting mellem en sport og sight-seeing for mig. Én gang fandt vi både kanel-tyggegummi (hvor glade tror I lige børnene var) og kanel-te (der dog ikke var så god, da det nærmest bare var pulver, der dryssede ud af posen og ned i the-vandet). Blommethe med kanel hører også til en af de ting, jeg har spottet, og den er nu ikke så tosset igen.
Kanel stammer egentlig fra barken på kanel-træet, som man skræller af og tørrer. På den ægte vare, ruller barken kun en enkelt gang og den er nem at knuse, hvis man selv vil lave stødt kanel fra en kanel-stang. På Cassia-kanelen er barken i flere lag og er nærmest umulig selv at kværne. Jeg har aldrig selv prøvet at kværne, men det er da oplagt at prøve her i julen, da det simpelthen må dufte SÅ skønt. Vidste du forresten, at ½ tsk kanel om dagen, kan være med til at sænke dit blodsukker-niveau?? Så bare drys godt på risengrøden eller hvad du nu har lyst til.
Og så får du lige opskriften på Salep – egentlig kræver det, at du bruger ægte Salep-pulver, der kun kan købes i Tyrkiet, da der eksportforbud på den. Hvis du er dernede, så led efter Salep Maras, der er den ægte vare. Salep-melet bliver oprindelig lavet på en orkide-rod og er meget, meget dyrt (billigere erstatninger kan dog købes i flere etniske supermarkeder). I stedet kan du også vælge at bruge rismel sammen med enten kartoffelmel eller majsmel.
Til 2 kopper skal du bruge
5 dl (sød)mælk
1 spsk Salep-pulver eller ½ spsk rismel og ½ spsk kartoffel- eller majsmel.
4 the-ske fulde sukker (mere, hvis du kan lide det rigtig sødt)
Kanel
og evt ¼ theske fuld rosenvand
Det eneste du skal gøre er at varme det hele langsomt op, til det tykner en smule. Hæld det så over i 2 kopper og drys med 1 tsk kanel og evt 1 tsk hakkede pistacienødder.
Nemt ik??
