kisirKisir er en af den slags delikatesser, der passer til det hele og er ret så skøn og let på en sommerdag. Det minder en hel del om den marokkanske couscous – bare med et par ingredienser til forskel.Den tyrkiske version af kisir er meget rød og krydret at se på (hvor den marrokanske er mere farverig) og det er da også en lidt spicy sag. Vi spiser den til … ja, snart sagt alt muligt, da den er en af den slags tilbehør, der er ret god til både kylling, fisk, lam, okse, svin og som en del af en vegetar-ret. Den er især god en varm sommeraften, når du serverer lækkerier fra grillen til. I Tyrkiet er det en uundværlig del af de skønne små meze-retter, som man får præsenteret som forret. Som altid er jeg stort tilhænger af at have en hurtig, let og lækker ret på hånden, som man ikke skal spekulere så forfærdelig meget over, og bare lige hurtigt kan lave.

Jeg laver den altid lidt spicy (selvom man i Antalya nok vil skrue fuldt op for krydderierne) og så plejer jeg at bruge sur granatæble-sirup. Man kan altså også sagtens bare bruge citron i stedet.Du kan evt. også komme en god slat dild i.bulgur couscous

Denne her ret er til 4-6 personer og tager ca. 25 min. at lave.

5 dl fin bulgur
5 dl kogt vand

1-2 spsk tomatpuré
1-2 spsk rød peber pasta – gerne den spicy og lid stærke en.
1 tsk chili flager (men pas på og smag til, hvis du også bruger den stærke peber pasta)
Saft af 1 citron
2 spsk koncentreret sur granatæble sirup
3 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 mellemstort rødløg, finthakket
4 forårsløg, finthakket
4 tomater, finthakket
Håndfuld finthakket bredbladet persille
1 tsk salt
Friskkværnet sort peberbulgur kisir

Bland bulgur, salt, friskkværnet peber, røde chili flager, tomatpuré, rød peber pasta og hakket løg og bland det grundigt sammen. Hæld varmt vand over denne blanding, rør rundt og lad det stå i ca. 15 minutter. Det er vigtigt, at al væden bliver absorberet, så bulguren får en lidt tør konsistens.

Tilsæt citronsaft og granatæble sirup sammen med den ekstra jomfru olivenolie og bland godt igen. Rør de øvrige ingredienser i og bland grundigt.kisir bulgur

Du kan enten servere salaten i en skål eller forme en kugle og anrette en god spiseskefuld på skyllede blade af hjerte- eller romainesalat. Opbevar den i køleskabet indtil du skal bruge den.

Jeg håber, at du kommer til at bruge denne opskrift og nyde den her i sommer, lige så meget som vi gør.  Afiyet olsun.