Det er ved at være længe side, at jeg har postet en opskrift. Hell – det er ved at være endnu længere siden, at jeg har postet noget som helst overhovedet. Det er der en ret naturlig forklaring på….. og den hedder arbejde. Jeg er jo (desværre ikke) fuldtidsblogger, så jeg arbejder en del ved siden af. Og det er ikke altid lige nemt at få tiden til at gå op mellem blog, familie, arbejde og hvad man nu ellers skal ud over det. Hovedet er fuld af ideer og jeg kan lide at lave lidt research, før jeg skriver noget. Så nogle gange bliver det lidt omstændigt.

Osmanli güvec – om at få slået benene væk under sig:

Denne her opskrift er et ret godt eksempel på, hvorfor tingene nogle gange bliver lidt omstændige. Det er ingen hemmelighed, at for en måned side nød jeg det søde liv i Antalya. Jeg havde fuld sving i min miniferie (som du kan læse om her), hvor jeg halvdelen af tiden boede hos min kære svigerfar. Jeg var så heldig, at han en dag inviterede mig ud at spise – på et usædvanligt lækkert sted kaldet Loti , der ligger i Lara-området. Her fik vi en ret, der slog benene fuldstændig væk under mig – Osmanli güvec hed den. Al maden vi fik på den restaurant var i særklasse god – i al sin enkelthed. For det var almindelig tyrkisk mad tilsat (en hel del) finesse. Men denne her gryderet var simpelthen så imponerende og smagte så vanvittig godt, at jeg bare måtte finde ud af, hvordan man selv kunne lave den. Eller bare lave noget der minder om den.

Men i og med at det hverken er specielt høfligt og formentlig også umuligt, at spørge – og få udleveret, en restaurants signaturret, så tog det mig en del tid at finde frem til noget, der mindede om den. For indrømmet – det ér ikke helt det samme. Men vi er ret tæt på.

Hvad er güvec for noget?

Du har ret sikkert stødt på güvec før. Det dækker i virkeligheden bare over ordet “gryderet”. Og her kan man jo som bekendt bruge nærmest hvad det skal være – rent grønsager, kylling, kalv, okse eller som her lam. Ligesom de danske gryderetter, er güvec utrolig smagfuld og skal egentlig bare stå og passe sig selv, så kødet og grøntsagerne bliver møre og får smag. Ikke så meget hokus pokus ved det.

Show-stopper:

Det der gør retten her lidt mere speciel er, at der også er ost i og kommer et tyndt låg af brød over. Det giver bare noget ekstra og gør den i hvert fald til en eminent show-stopper, når man skal skære for, åbne låget og spændt se, hvad der er indeni. Jeg ventede i hvert fald i spænding (måske også fordi min svigerfar havde rost maden til skyerne og så så glad og tilfreds og pave-stolt ud, da han skar for).

Så jeg gik i gang med at trevle nettet igennem for opskrifter på Osmanli güvec. Det var ikke nemt. For alle var på tyrkisk – og så habil er jeg altså ikke helt, så det tager lidt tid. Mine opskrifter kommer oftest fra min svigermor eller familien. Men ind imellem kommer inspirationen også fra en god restaurant, jeg har været på eller fra nettet og kogebøger. Især hvis det er en ret, som jeg ikke tidligere har lavet. Jeg sætter altid flere opskrifter sammen, tilsætter noget, trækker lidt fra til det minder om noget, jeg engang har smagt. Og sådan var det altså med den her opskrift.

Jeg lavede gryderetten på komfuret (og bagefter i ovnen). Noget jeg virkelig savner herhjemme er gas. Det giver bare et ekstra touch til smagen. Og jeg tænker, at det nok er dét, jeg synes, der mangler. Så næste gang vi skal lave Osmanli güvec tror jeg, at vi forsøger på grillen… det plejer at være godt.

Udskriv

Osmanli Güvec - gryderet surprice

Forb. tid15 min

Tilb. tid1 t 40 min

Samlet tid1 t 55 min

Ret: Gryderet, Hovedret

Antal: 6 personer

Ingredienser

• 550 g lammekød, tern (jeg skar en cuvette op)
• 1 stor aubergine, hakkes i tern
• 1 mellem løg, hakkes i tern
• 10 fed hvidløg, hele (evt skåret over én gang, hvis de er meget store)
• 2 bagekartofler, tern
• 2 aflange røde snack pebre, grove tern
• 3 aflange grønne sivri pebre, grove tern
• 2 store bøf tomater
• 1 tsk chili/ "pul biber"
• 3-4 kviste timian
• 2 spsk tomatpure
• 75 g smør
• 2 spsk olivenolie
• ca 150 g revet kasar ost, anden revet ost kan også bruges (kasar giver dog mere smag)
• 5-8 champignoner, skåret i passende stykker (eller hele, hvis de er små)
• salt og peber

Dej:

• 20 g gær
• 2 dl lunkent vand
• 1 spsk olie
• ½ tsk salt
• ca. 200 g hvedemel
• 1 spsk youghurt
• 1 spsk olie
• sesam og nigellafrø

Sådan gør du

• Skær grøntsagerne og kødet i tern - de må gerne vær lidt grove (kartofler og kød dog i lidt mindre tern).

   Steg kødet i ca. halvdelen af smørret sammen med hvidløgene - lad det hele brune godt. 

  Tag kødet op og steg kartoflerne til de er møre (jeg tilsætter nogle gange ½ glas vand, så det går lidt hurtigere). Tag kartoflerne op når de er møre.

  Kom olien i gryden. Steg først auberginerne møre og derefter de andre grøntsager.

  Kom alle ingredienserne tilbage i gryden. Krydr med salt og peber og lad det koge på lavt blus i ca 1 time. Se efter, at det ikke koger helt tør, men kom ikke for meget vand i.

  Lav imens dejen.
  

Dejen:

• Smuldr gæret i det lunkne vand

  Tilsæt de øvrige ingredienser

  Ælt godt igennem - evt på en røremaskine.

  Lad dejen stå i ca. 30 minutter.
  

I ovnen:

• Når gryderetten er kogt færdig, så kom den i et ildfast fad og læg klatter af smør oven på. Stuvningen skal ligge i et enkelt lag (så tyndt som muligt) så brug evt 2 mindre fade.

  Kom revet ost over

  Rul dejen ud i 1 eller 2 tynde stykker (afhængig af hvor mange fade du bruger), så de er netop store nok til at danne et låg over fadene og gå en smule ed over siderne, så dejen slutter tæt.

  Smør dejen med olie og youghurt og drys med Nigellafrø og sesam.

  Sæt ind i den forvarmede ovn ved 250 grader i ca 10 minutter.

  Tag fadene ud, når lågene er brunede på toppen. 

  Sæt dem straks på bordet og skær låget åbent der.
  

Noter

• Jeg serverer egentlig ikke så meget andet til den her ret end en grøn salat - evt sammen med lidt friske løgringe blandet med persille, olivenolie og sumak.
• Det er meningen, at man kan sidde og brække bidder af det lækre brød, som man kan samle kødet og grøntsagerne op med. Det er ret så hyggeligt og gør bare, at made smager endnu bedre (og børnene syntes, at det var så sjovt).