Kender du det, at man nogle gange kan stirre sig fuldstændig blind på ligegyldige detaljer, når man i kampens hede leder efter den bedste flybillet, det bedste hotel osv., osv.?

Yep, så er du en smule ligesom mig. Hvis jeg fik lov kunne jeg sidde i dagevis og stirre på detaljer, planer, tilbud, tider og de forskellige hotellers faciliteter. Også uden hverken at skulle på ferie eller være i nærheden af at skulle bestille (men hvem siger ikke, at det er rart at være ude i god tid??).

Heldigvis findes der en række rejse apps til telefonen, der kan gøre det noget nemmere at rejse og planlægge. Måske har du fulgt med i mit tidligere indlæg om Rejseapps del 1 – om at få det bedste ud af ferien. Her fik du guides og gode råd til hvilke apps, jeg fandt nyttige, sidste gang jeg var afsted på ferie. Du kunne bl.a. læse om gode kort, valutaberegnere, hvordan du finder gode originale spisesteder og meget mere. Hvis ikke du allerede har læst artiklen, vil jeg anbefale dig at kigge på den. Jeg fandt i hvert fald frem til mange gode og nyttige apps, som jeg ikke havde nogen ide om fandtes.

Super gode rejse apps:

Det kom bag på mig, hvor mange nyttige rejse apps der egentlig er. Og derfor kunne jeg ikke skrive det hele i en artikel – det ville simpelthen bliver for langfattet og formentlig også for kedeligt at læse. Derfor hopper vi nu over til apps om hoteller og flyafgange (med et par enkelte afstikkere), for her er der virkelig noget at hente. Hopper rejse app

En app som jeg er blevet svært glad for, og som jeg har brugt rigtig mange gange til mine mange små sysler og overvejelser om destinationer er appen Hopper (og ja, logoet er en hoppende kanin). Denne app er super god, for du kan sætte den op som din egen private søgemaskine (eller crawler om du vil), hvor du beder appen om at overvåge specifikke flyafgange på specifikke datoer og steder på tværs af flyselskaber . Jeg havde eks. sat appen til at overvåge og finde den billigste flyafgang fra København til Antalya i uge 41, fordi jeg troede at vi skulle afsted der. Det var nemt at indtaste kriterier for din søgning og den kom med en notifikation ca. en gang om ugen, hvis noget ændrede sig og den vurderede, hvordan priserne pt ligger ifht tidligere år på samme tid. På den måde kan den hele tiden have en føling med, om det er bedst at købe nu eller vente (og appen kommer automatisk med en vurdering af, om du skal vente eller købe nu). Iflg. appen kan man spare op til 40% på afgangene. Jeg nåede dog ikke at bruge den fuldt ud, da vi i stedet ret pludseligt valgte at rejse i en anden uge, som så er lige om lidt.Gate guru rejse app

Gate Guru er også en ret smart app, hvor du nøje kan holde øje med nyt fra de lufthavne, du skal igennem, om der er forsinkelser på dine specifikke afgange, hvilken gate du skal fra, kort over lufthavnen osv osv. Jeg har ikke prøvet den, men det lyder ret smart, men måske især til dem der rejser meget. Apps som Flight radar 24 og flight tracker kan meget af det samme.

Jeg diskuterer konstant med mig selv om, hvor smart det er at have en app fra det flyselskab man nu skal med (som eks. Pegasus eller Turkish Airlines) eller fra de forskellige søgemaskiner som Kayak, Momondo og Skyscanner, som jeg er blevet rigtig glad for at bruge. Jeg har lidt betænkeligheder ved det, for er det sådan, at fordi de har dine data (og kan overvåge dine søgninger), at så får du ikke præsenteret de billigste billetter på dine valgte datoer?? Jeg tænker at det nok forholder sig sådan, men jeg har absolut ingenting at have det i. Så lige her hopper jeg ikke med helt frivilligt. Og det selvom det er super praktisk lige at kunne tænde for appen og så er eks. ens flybillet der, bonuspointene er automatisk optjent og du har nem tilgang til lige at søge på en billet.

Det er lidt den samme historie med rejse apps fra eks. booking.com, hotels.com , trivage, airbnb osv. Af en eller anden grund tænker jeg ikke helt sådan om appen fra Tripadvisor, da denne side nærmest er uundværlig for mig.

Til gengæld blev jeg helt glad for at se, at der findes rejse apps om Tyrkiet og Antalya. Det havde jeg ikke helt forventet. En af mine favoritter er Turkey Travel Guide fra Triposo, der lader til at fungere rigtig godt – også i Antalya. Her får du gode råd til seværdigheder og anvisninger til spisesteder og hoteller i nærheden. Super smart hvis du spørger mig, og så fungerer den bare virkelig fint, fordi du igen kan indtaste en masse kriterier til din søgning. Du kan eks. søge ifht beliggenhed, popularitet, område (eks. city center, Belek, Side), afstande til centrum osv. Indimellem kan der snige sig lidt fejl ind (under “Nightlife” har eks. Aquaparken puttet sig med ind). Men det er en vildt god app, der kommer med rigtig mange gode forslag på spisesteder, hoteller, natklubber, oplevelser, aktiviteter, city-walks og daytrips samt eks. priser på entre. Der er flere praktiske informationer vedr. transport, parkering, supermarkeder, sundhed, sikkerhed, baggrundsinformationer på seværdigheder, tyrkisk ordbog, forklaringer på mad, bud på festival og begivenheder i området mm. Du kan også se vejrudsigten for dagen samt den gældende valutakurs omregnet fra tyrkiske lira til din egen valuta. Dét er da ikke til at stå for og har man egentlig brug for mere?Turkey travel guide rejse apps

Stort set alle andre rejse apps om byer er unødvendige, når du først har stiftet bekendtskab med ovenstående. Dog skal Turkey Travelguide by Tristansoft også lige nævnes. Det er en noget mindre omfattende app, der nærmest kun lige kommer med bud på seværdigheder, spisesteder og hoteller i nærheden. Dog er der her også et indbygget kort, der ikke er helt tosset, Antalya Travel guide er fra samme udbyder. Appen har også rigtig mange gode billeder, hvilket kan være en fordel, så man kan få en ide om, om det er et sted og en seværdighed, hvor man “gider” at bruge sin tid.

Den eneste om Antalya, som jeg lige vil nævne er Turkish riviera travel guide, der er super nem og overskuelig og med et godt kort og mange gode baggrundhistorier.Rejse apps 2

Rejse apps der også er interessante (men ikke inkluderer Antalya) er apps som Guides by Lonely Planet, som alle vel mere eller mindre kender i bogformat. Pocket guide audio travel hvor du kan lytte dig igennem fortællingerne om seværdighederne. Noget der kan være svært godt så man ren faktisk får set stedet, man er på, uden at skulle stå med hovedet nede i en bog. Google trips travel planner er virkelig heller ikke tosset og den lader dig (selvfølgelig) dele dine rejseplaner og udflugter med resten af dine venner. Du kan endda selv lægge din egen rute og plotte de ønskede spisesteder, seightseeings mm ind på ruten. Tænk hvor smart det er, hvis nu man er på en længere tur hjemmefra og på ukendt grund. Det meste bliver automatisk husket og fortalt videre.

Så du kan se – der er masser at tage fat på. Jeg håber også, at du fik udvidet din horisont en smule. Jeg gjorde i hvert fald.