nytaar-antalyaJeg tør vædde med, at de fleste mennesker sidder i disse dage og tænker “er der allerede gået et helt år” ?? Og ja, det er der jo unægteligt (men som altid er det gået hurtigt). Jeg synes i hvert fald, at det er gået vældig hurtigt. At tænke sig, at for godt et år siden startede jeg bloggen her, på helt bar bund, men med en masse ideer.

Ok, hvis du har fulgt mig trofast helt fra starten (og det er vist kun for de første specielt inviterede venner og familie), så har du måske allerede luret, at jeg har løjet en lille smule. Bloggen startede ikke rigtigt i januar i år – jeg havde lige 1½ måned sidste sommer (2015), hvor jeg fik skrevet et par artikler og formelt set startede bloggen op. For jeg gik helt død i den. Nærmest ingen læsere, 700 mia. ideer, der lige skulle hold på og zero erfaring med at blogge fra WordPress (som er det system, min blog er baseret på). Så jeg holdt en pause. Jeg er en utålmodig sjæl, ingen tvivl om det. “Desværre” er jeg også udstyret med en “popcorn-hjerne”, der producerer alt for mange ideer hele tiden.Og de to ting i kombination kan nogle gange være farligt (andre gange virkelig godt). Tingene gik simpelthen for langsomt.

(Er I klar over hvor mange zombie-billeder der kommer frem, når man søger på "popcorn-hjerne"?)
(Er I klar over hvor mange zombie-billeder der kommer frem, når man søger på “popcorn-hjerne”?)

Og nu er der så alligevel gået et år. Med en masse artikler, planlægning og research. Det bliver aldrig helt som forventet, men i det store og hele er jeg nu ganske tilfreds. Jeg har været så heldig at støde ind i flere umådelig søde bloggere, der har hjulpet mig med det ene og det andet (hurra for Facebook og de mange nørdede grupper). Rimelig godt når nu der skal læres alt fra fotografering, til søgeoptimering, håndtering af systemet, til marketing, skrivestil og opsætning af bloggen. Men jeg har især samarbejdet lidt med de to Alanya-bloggere Sanne fra DanskiTyrkiet og Tea fra bl.a Teatougaard.dk, hvor jeg også har været så heldig at skrive gæsteindlæg til. Super sjovt når nu vi skriver lidt om (næsten) samme område og alle er danske. skrive

En tredje der også virkelig har hjulpet mig på vej er super søde Kirsten Skårup, der har bloggen af samme navn (tidligere” kødfri fredag”). Jeg skrev til hende lidt naivt for at høre om flere forskellige ting, og hun var så sød at skrive tilbage og hjælpe mig lidt i gang – og endda poste flere af mine (vegetariske) opskrifter. Og så opdagede jeg, at hun var en KÆMPE blogger og har lavet flere kogebøger – haha, ja, der fik jeg lidt røde ører, men det gjorde heldigvis ikke noget. Jeg kan kun anbefale hendes blog, der byder på en masse spændende vegetariske retter og også mange orientalske retter (og de vildeste billeder !!!). Jeps, det kan vi lide.Piyaz - bønnesalat

Jeg kan jo se, at det er meget populært hos mine medsammensvorne blog-frænder at komme med en slags opdatering af året der gik. Super fed ide. Men det vil jeg nu ikke gøre – blot opfordre dig til at gå på opdagelse i min blog. Du vil finde en masse gode artikler om eks. hvordan du kan finde billige flybilletter til Antalya, strandene i og omkring Antalya, de gamle historiske bygninger og ikke mindst alle de gode tyrkiske madopskrifter, der har været så populære i årets løb. Især opskriften med köfte, stak helt af fra de andre (jeg tænker tit på, hvor mange i Danmark, der har fået tyrkiske frikadeller efter min opskrift. At dømme efter antallet af klik er det ikke så få).antalya from air

Jeg har især været stolt af artiklerne om “Børnevenlige seværdigheder i Antalya” og “Hvad skal man se i Antalya”, der også er blevet set, liket og delt en hel del gange. Det er i hvert fald artikler, som jeg gerne ville læse, hvis jeg havde mindre børn og ønskede at opleve noget spændende på min ferie i udlandet (også selvom jeg var vant til at komme der). “Bazaar i Antalya” er også en af de artikler, som er blevet set rigtig meget og det var virkelig et “trip down memory lane” at skrive den. Med søde minder.bazar

Hvad skal der så ske i det næste år?? Tjaaa … det må tiden vel vise ! Men der er stadig meget der skal udvikles – både sådan rent teknisk og helt praktisk med at få skrevet. For det viser sig åbenbart, at det med at skrive er det mindste af det hele med at have en blog. Alt det andet tager længere tid end det at skrive (og når man samtidig har et fuldtidsarbejde at passe sååå ….keder man sig aldrig). Men flere artikler – det kommer der. Forhåbentlig også krydret med lidt konkurrencer og samarbejder af forskellig art. Der er en hel del i støbeskeen. Især en af grupperne/kategorierne af artikler skal udbygges og tilføjes, for der er jo så uendelig mange ting at tage sig til i Antalya.

Nu er der kun tilbage at sige tak for i år, tak for at du var med og at ønske dig et rigtig godt, dejligt og lykkebringende nytår. Jeg håber at vi mødes igen, og at du stadig har lyst til at følges med mig og Loveantalya på bloggen, Facebook eller på instagram. nytaar-2