Kender du det der med at have nogle favorit-retter eller tilbehør, som man altid lige kan ryste ud af ærmet og lave og som bare passer til det meste?? Sådan er den her auberginesalat – den passer simpelthen bare til ALT og jeg laver den igen og igen. Jeg har spist den til alt fra fisk og kylling, til lam og oksekød, ovenpå et stykke ristet brød eller som en større eller mindre del af et ægte tyrkisk meze-bord (meze er i virkeligheden flere forskellige små retter – primært bestående af grøntsager. Det fungerer som en slags forret, hvor man tager en lille smule på tallerkenen af de forskellige små retter).
Vi har ret ofte gæster og de spørger rigtig tit efter den her auberginesalat (eller Patlican salatasi som den hedder på tyrkisk) og efter en opskriften på den. Derfor satte jeg mig for at skrive ned, hvordan jeg laver den. Du kan finde mange varianter over den samme opskrift, men ligesom inde for mange andre køkkener, ændrer de tyrkiske retter sig også alt efter, hvilken region, den stammer fra. Det er bare små forskelle såsom med eller uden chili, forårsløg, rød peber, krydderier osv. For at gøre det hele endnu mere forvirrende findes auberginesalaten i et utal af versioner fra flere lande i Mellemøsten – den mest berømte er måske Baba Ganoush (som dog ikke er helt den samme som denne).
En anden grund til at elske den her auberginesalat er, at den er så let at lave og uden alle mulige mystiske ingredienser. Det eneste der er lidt udfordrende er, at auberginen (og den røde peber, hvis du bruger en sådan) skal være helt blød og have skindet af, inden du hakker den. Det gøres bedst (og smager simpelthen helt forrygende), hvis du griller den/dem kort over bål, en grill eller i en brændeovn (ovnen kan også gøre det, men kræver 180° i ca. 35-40 min). Bare lige til skindet bobler og bliver lidt sort. Auberginen skal føles blød og lækker, når du trykker på den, så er den klar. Jeg har brændt, jeg ved ikke hvor mange pebre og auberginer af inde i brændeovnen, så de blev helt forkullede (og så kan man ikke bruge dem). Så hold øje med dem. Især den røde peber er lidt sart fordi skallen ikke så tyk, så det går rigtig hurtigt.
I flere år lavede jeg denne salat uden rød peber og var egentlig ganske godt tilfreds med det (det var jo sådan min svigermor lavede den). Men efterhånden er jeg blevet præsenteret for Izmir-versionen (af min svigermor nr. 3, da man må sande, at der har været en vis udskiftning 😀 ) og det er jeg slet ikke ked af. Faktisk har jeg ikke lavet andet siden, for den eneste forskel er bare, at der bliver tilsat en grillet rød peber, som er med til at gøre auberginesalaten en smule sødere og tilføje det sidste umami. Men hvis ikke du kan lide det, laver du den bare på ægte Antalya-maner, dvs som opskriften nedenfor.
Men forsøg dig frem og juster den ind, så den passer til netop dine smagsløg. Som med alle mine andre opskrifter, laver jeg dem efterhånden på slump, dvs at jeg laver dem efter øjemål, så de angivne mængder er absolut kun “sådan cirka”… Nogle gange bruger jeg mere eller mindre af nogle ingredienser afhængig af, hvad jeg lige har lyst til.
Til en god skålfuld – og der er vel ca. til 4-5 mennesker, hvis det bruges som tilbehør, skal du bruge:
2 store auberginer
1 lille løg
1-2 mellemstore røde tomater (dem på stilk er bedst)
En god håndfuld bredbladet persille
Lidt citronsaft
Olivenolie ( omkring ½ -1 dl vil jeg tro)
Salt og peber
Du kan evt også gøre som jeg og tilsætte en grillet rød peber samt en lille smule “pul biber”/røde chiliflager for lidt ekstra smag.
Auberginen og peberen skal grilles og skindet fjernes. Hak auberginen meget fint, så den nærmest bliver most og hak derefter alt det andet i små fine tern. Persillen skal også hakkes rimelig fint. Bland det hele sammen og tilsæt lidt citronsaft og en rigtig god sjat olivenolie. Rør rundt, smag til og tilsæt evt lidt mere af det ene eller andet samt peber og evt chili. Vent med at smage til med salt indtil, du skal servere det. Jeg har erfaring med, at saltet hiver for meget væde ud af tomaterne og løgene, så salaten bliver for flydende.
Salaten her er formidabel sammen med en bøf, ovenpå en lidt alternativ burger, til lam eller bare som den er – helt ren. Jeg kan dog aller bedst lide den til de originale tyrkiske köfte, som du kan finde finde opskriften på her.
Afiyet Olsun – velbekommen.
