For det er nemlig 2 sider af samme sag, så om det hedder cacik eller tzatziki afhænger af, om det er henholdsvis tyrkisk eller græsk. Engang troede jeg, at det selvfølgelig var grækerne, der havde “ophavsretten”. Da jeg blev “tyrk-ificeret”, har jeg selvfølgelig siden tænkt, at det var tyrkisk og at forskellen bestod i, at grækerne nogle gange bruger dild (selvom tyrkerne også kan finde på det), og at tyrkerne så i stedet bruger lidt tørret mynte. Men helt så nemt er det åbenbart ikke. Det hele bliver blandet godt og grundigt rundt, og hvis man søger lidt på det, kan man finde cacik over hele Mellemøsten, bare med små variationer, men selve ordet skulle stamme fra det armenske cacig.
Nå, men hvor det stammer fra kan man vel egentlig være ligeglad med, hovedsagen er, at det smager super godt en varm sommerdag sammen med eks. lam, kebabs af forskellig art (dvs grillet kød på spyd), Köfte eller bare sammen med lidt ristet pitabrød. Hos min svoger bliver cacik især brugt til lasagne, så man må sige, at det går som tilbehør til det meste. Cacik er fænomenal at have med til picnic eller som en del af et Meze-bord (hvor man serverer flere små retter sammen, der alle bruges som forretter, men også kan gå til frokost eller som en let hovedret).
Du har formodentlig lavet cacik til bevidstløshed og der er virkelig heller ingen ben i det. Dybest set skal du bare rive nogle agurker, presse eller rive et par fed hvidløg, blande det med youghurten, blande agurkerne ned i youghurt/hvidløgs-blandingen og til sidst – lige inden serveringen – krydre med salt og en smule peber og evt. lidt tørret mynte eller dild. Bum – det kræver vist ikke nogen større afhandling.
Medmindre …….
– du river agurkerne groft, blander dem med lidt salt og lader dem dryppe af i en si i ca. 30 minutter, så det værste af væden er ude, til du blander agurkerne med youghurten. Denne metode bruger jeg for det meste.
– du vælger, om agurkerne skal skrælles eller ej. Jeg gør det stort set aldrig, for alle vitaminerne sidder i skrællen, men er vi i Tyrkiet gør jeg det, fordi …. ja, det gør jeg…. (agurkerne dernede har ofte lidt tykkere skal og nogle sorter er meget bitre – det gider jeg ikke at have i en mild og god “salat”).
– måske vælger du at dræne youghurten igennem et rent viskestykke (eller et stykke ostelærred for de mere avancerede – det har ofte finere masker og man kan bare smide klædet ud bagefter – kan købes billigt i eks. Jysk). Jeg synes personligt ikke, at der er den store forskel på, om youghurten bliver drænet eller ej, så jeg gør det generelt ikke. Men ok – armen vredet rundt på ryggen, så bliver denne version måske en anelse mere cremet end den anden. Men igen – ikke så markant en forskel, at jeg synes, at det er bøvlet værd.
– Det mest besværlige du kan gøre – og salaten skulle efter sigende blive den bedste, er, at rive agurkerne og lad dem dryppe af natten over (eller eks. fra morgen til aften). Mixe youghurten og hvidløget og stil blandingen ind i køleskabet, så den kan stå og trække. Hvidløget tager til i styrke, jo længere den får lov at trække, men får angiveligt ikke den skarpe eftersmag, som når du laver den hurtige version og lige presser i inden serveringen. Bland youghurten og agurkerne og krydr med salt, dild eller mynte lige inden serveringen.
– eller måske har du et eller andet fif jeg ikke kender til (for så vil jeg meget gerne høre om det).
Men helt ærligt – det er så nemt som at klø sig i nakken, og det er jo meget godt en gang imellem. Om du bruger tyrkisk eller græsk youghurt er der heller ikke den store forskel i – og du skal jo ikke tale med den (begge sprog er nok sådan ca. lige umulige ??). Jeg har ladet mig fortælle, at man flere steder i Grækenland kan “risikere” at få en tzatziki lavet på fåre- eller gedemælks youghurt. Det lyder rigtig nok, egnene taget i betragtning, og hvis man kan lide det, så er det jo dejligt. Som du nok svagt kan fornemme, så er jeg ikke den store fan.
Størrelses forholdet forholder sig ca. som følgende:
½ meget stor agurk eller 1 hel lidt mindre (min devise er jo mere jo bedre)
ca. 4 dl youghurt – og her er det altså vigtigt at det er den tykke, fedtrige version med 10% fedt. Den er mere cremet og knap så sur, som den fedtfattige
1-2 fed hvidløg (eller mere, afhængig af hvor lang tid de trækker i youghurten og hvor hardcore du er)
ca. ½ tsk salt
Om du tilsætter eks. 2 spsk god olivenolie, 1 spsk hvidvinseddike eller citron og dild, persille eller mynte må stå for din egen regning. Men det kan lade sig gøre og smager rigtig dejligt.
Jeg undskylder på forhånd de ikke alt for gode billeder – jeg må se at få taget nogle nye, næste gang vi skal have cacik herhjemme.
Bon appetit, velbekommen, afiyet olsun eller Απολαύστε τα αναψυκτικά (hurra for Google Translate)
