Jeg er sikker på, at der er mange andre, der som mig, er ved at være godt og grundig træt af Corona, Covid-19 og en verden i krise. Det er bare en helt anden tid og verden vi befinder os i. Den er ikke let at genkende og frem for alt, så er det bare slet ikke sjovt mere.
Kender du den følelse??
Men et eller andet sted kan jeg bare ikke lide at brokke mig. Jeg mener … jeg er ved godt helbred, familien er ved godt helbred, vi kender (endnu) ingen der er ramt hverken i Danmark eller i udlandet, vi har begge vores job, ungerne trives sådan da, vi har formået at navigere og have nogle hyggelige dage og på mange måder går livet jo bare videre.
Sådan er der jo mange, der ikke er så heldige at have det…
Men alligevel hænger det bare som en tung dyne over hovedet. Hvornår kan tingene vende tilbage til normalen igen? Hvornår slipper vores held op? Hvornår er der nogen, der bliver syge? Hvornår genvinder vi vores frihed og normale hverdag igen? Og ja, en stor del af mig tænker også (ret egoistisk formentlig), hvornår vi kan komme ud og opleve verdenen igen, besøge familien, rejse, komme til vores andet hjemland?
Kan man overhovedet rejse?
For med al den tid der trods alt er (nu hvor hverdagen mere eller mindre “kun” består af den familie man bor sammen med og arbejdet), så er der jo også tid til at tænke. Og det med at tænke har altid været lidt af min “hurdle”. Jeg dagdrømmer og tænker helt klart for meget. Og lige nu overvejer jeg en hel del, hvordan fremtiden mon kommer til at se ud fremadrettet. Og hvornår det mon bliver muligt at tage ud igen? Jeg savner den familie, der er langt væk, og som vi ikke sådan bare lige kan komme ned til. Savner at komme til Tyrkiet igen (det er vi nok en hel del der gør).
Hvornår kommer det mon til at lade sig gøre??
Ingen tvivl om, at alle lande bliver rigtig hårdt ramt økonomisk. Og hvad får det af betydning for fremtiden? Bliver det overhovedet muligt at rejse, som vi har været vant til i de sidste 10-20 år, hvor priserne på flybilletter nærmest kun er faldet og mulighederne er blevet flere og flere?
Ja, det er jo egentlig et ret godt spørgsmål. For lige nu er der ikke meget, der tyder på, at nogen ting nærmest kommer tilbage i samme spor. At nu er det “Verden version 3.0” . Og betyder det med økonomien, at folk overhovedet har viljen (jo, mon ikke?) og økonomien til at rejse. Og især hvis flybilletterne står til at stige?? Er der overhovedet penge til det?
Hvor meget kommer flybilletter til at stige?
Selvom man har kunne være heldig at finde billige billetter før i tiden, så er det alligevel noget af en udskrivning, hvis man skal ud og have 4-5 flybilletter til voksne. Det er jo en realitet i mange familier. Men det er også en prioritering.
Hos os prioriterer vi oftest at komme ned til Tyrkiet og besøge familien, selvom det betyder, at vi ikke rejser helt så meget til andre lande, som vi gerne ville. 4 billetter til Tyrkiet løber hurtigt op og er sjældent med i et godt tilbud. Og jeg tænker kun, at det bliver værre i fremtiden.
Jeg vågnede op forleden morgen til denne artikel fra BT, hvor forskellige kloge mennesker spår, at flybilletter fremover kommer til at stige gevaldigt. Der er jo en del økonomi, der skal indhentes for flyselskaberne, nu hvor flyene har stået stille i snart månedsvis. Og så ser det også ud til, at der kommer mere regulering og indskærpede flyregler.
Indskærpede regler:
I artiklen læste jeg bl.a., at der fremover skal laves regulativer om, hvor mange man er ombord i et fly, hvor tæt man sidder osv. At der måske er plads til 189 i et almindelig fly, men en ide kunne være, at alle midter-sæder bliver sat ud af drift, så der kun kommer til at være eks. 129 siddepladser.
Det må jo også betyde en hel del for prisen. Hvis en stor del af bookingerne ikke er mulige. Det skal jo stadig kunne betale sig at drive luftfart. Og så ved vi vist alle, hvem der kommer til at betale.
Jeg hørte også noget om, at der skulle bruges yderligere beløb på ekstra rengøring og ekstra desinficering af sæder, interiør mm. Det skal vel også lægges til.
Nogle eksperter har sågår foreslået, at flypriserne kunne stige med op mod 30-40 % af priserne i dag!! Det er en del og vil nok afholde rigtig mange fra at tage afsted.
Er der noget at komme ned til?
“Men er der overhovedet noget at komme ned til”? kan jeg heller ikke helt lade være med at spørge mig selv. For med en lang periode uden bookinger og indkomst, må der nødvendigvis lukke en hel del hoteller, restauranter, tur-arrangører, butikker, biludlejninger, sågar flyselskaber m.fl.
Ingen tvivl om, at dem der er tilbage og klarer skærene bliver sultne. .. men hvordan?
Tiden må jo vise, hvordan verden står til den tid. Man kan kun håbe på, at hele denne karantæne/isolations-periode ikke trækker ud mere end højst nødvendigt. Helt nemt må det dog ikke være, at sidde der og træffe beslutningerne. For landene er jo smittede på skift og lukket ned i forskellige tempi. Tilmed siger alle (udenlandske) nyheder, at Tyrkiet lige nu er i kraftig corona-vækst. Så man må formode at grænse-åbningerne også sker i forskelligt tempo.
Tyrkiet er jo et kæmpe land, så man kan kun gisne om, hvor længe sygdommen florerer dernede og hvor slemt det bliver. Det kan jo selvsagt forsinke en del i fht andre lande, der måske er længere i sygdommen og måske allerede så småt kan ane en åbning i restriktionerne.
Sker der noget godt ved hele denne misære ?
Nogle gange bliver det lidt trættende at skulle se det positive og læringsrige i al ting.
Men man kan da glæde sig over, at naturen ser ud til at få et åndehul om man så må sige, får love til at hele sig selv en smule. Det er da både rørende og yderst positivt at se billeder af delfiner og fisk i ellers travle havne, se på grafikkerne og landkortene, hvordan luften bliver mindre forurenet osv., osv.
Og så får denne krise os først og fremmest til at stoppe op og tænke – bare et øjeblik. Mon ikke at mange har livet og prioriteringerne oppe til overvejelse? Tager dette som en kærkommen chance for at komme en smule ned i tempo, lade op, samle tankerne og komme med lidt nytænkning ifht vaner og livssituation? For slet ikke at snakke om at komme hinanden lidt mere ved, vise betænksomhed og vedkommenhed på en helt anden måde. Vi har i hvert fald fundet ud af nye rutiner i vores familie.
Jeg kender en hel del, der ikke er udelt kede af denne krise sådan helt personligt (hvor forfærdelig den så end er). Og det kan jeg godt tilslutte mig.
Måske er krisen også med til at få forretningsdrivende til at tænke mere innovativt og til at finde alternative måder at gøre tingene på. Der er allerede utrolig mange tegn på at det sker. Ikke kun i Danmark men i hele verden.
På den led kan jeg godt blive en smule begejstret. For hvad bliver det mon til i fremtiden. Hvilken spændende nytænkning ligger lige foran os og venter?
Det må tiden jo vise, men jeg tænker at ikke alt er helt skidt. Og så håber på det bedste ….
Hvad tænker du om fremtiden og om det at rejse til Tyrkiet? Eller bare rejse i det hele taget? Vil du tage afsted om muligt?
Skriv gerne en kommentar ☺
