I Tyrkiet har granatæblet eksisteret i årtusinder (ja, det er faktisk rigtigt) og er elsket og kendt for sine mange fine kvaliteter. Men også rundt om i Mellemøsten (og i det gamle Osmanniske rige) er frugten uhyre populær. Naturligvis er kernerne blevet brugt i madlavningen grundet den unikke sur/søde smag, der er så god til især desserter (og drinks!!). Saften bliver også tit brugt til at farve tæpper og tøj (eller vægge, hvis ikke du passer på). Den unikke form går ofte igen i mange ting og bliver efterlignet på snart sagt alt lige fra the-kopper, til askebægre og nøgleringe til bygninger, i logoer og ofte også på det smukke Kütahya-porcelæn, der svarer til Den Kongelige Porcelænsfabrik i Danmark.
I min verden findes der ikke noget skønnere og mere lækkert end granatæblet. Det har det smukkeste ydre, med en ganske unik form, en fantastisk rustik og intens rød farve og så er det fyldt med hundredvis af små bomber fyldt med saft og smag. What’s not to like?? ja, det skulle da lige være at pille sådan en bandit. Hold nu op det er besværligt (men alligevel besværet værd). Der findes ca. 1 zilliard gode råd til, hvordan du nemmest skræller den og får de små røde rubiner ud. Det nemmeste er selvfølgelig lige at drøne ned i supermarkedet og købe en af de små pakker fra køledisken, hvor du får kernerne færdige og klar. Meeen … det er hverken sjovt eller udfordrende (kun dyrt – og muligvis heller ikke helt friskt). Om du skærer hul og propper æblet ned i en skål med vand, og piller det der, eller om du skærer den over på midten og derefter i små både, så du nemmere kan få klaserne ud – dét må du helt selv bestemme. Muligvis gør du noget helt tredje, men du kan evt. prøve at kigge på Youtube for inspiration. Selvom du muligvis ikke er helt spids på tyrkisk, så er jeg sikker på, at du godt kan forstå ideen i det hele (og så får du det autentisk helt fra plukningen af æblet 😀 ) https://www.youtube.com/watch?v=WF7Yg3jXW1o (linket åbner desværre i det samme vindue, så husk at komme tilbage og læs videre 😉 )
Jeg kan i hvert fald garanteret dig, at du skal ikke gøre, som jeg gjorde 1. gang jeg gav mig i kast med de der røde banditter. Vi var hos min svigerfar og jeg gjorde, det bedste jeg kunne for at hjælpe til og pille et par æbler hurtigt og effektivt. Desværre bare med det resultat, at jeg fik nærmest sprøjtemalet hele køkkenvæggen bag mig – UPS. Pardon svigerfar !!! Jeg er sikker på, at man stadig kan se et par stænk eller to, hvis man virkelig kigger godt efter.
Men altså – i krig og kærlighed gælder alle kneb – og hvad gør man ikke for at sikre sig de skønne røde kerne? Herhjemme bruger vi rigtig mange granatæbler. Især til salater, hvor kernerne er selv skrevne (prøv dem i noeget så dansk som i rå grønkålssalat – det er simpelthen fænomenalt). Vi bruger dem indimellem også bare som fredagsslik og ungerne elsker dem. Virkelig.
Men hvis vi laver tyrkisk mad, kan granatæblet også bruges til desserter, is, kager, gryderetter og især juice og saft. Jeg er heldig, at min svigerfar tit laver granatæblesaft. Ret surt, men meget, meget frisk – og det smager simpelthen himmelsk blandet op med lidt sød Asti, Champagne (eller bare lidt dansk vand). Nogle gange har jeg også drukket et lille glas med ren saft om morgenen i stedet for ingefærshot. Tænker at det er fyldt med gode vitaminer og antioxidanter (der er ihvertfald vitamin C og K i samt folinsyre, proteiner og fibre). Man forsker ret meget i den her frugt – af den simple årsag, at det er en af de sundeste frugter i verdenen ( hurraaa …) og den skulle hjælpe på alt lige fra dårlig hukommelse, højt blodtryk, ledsmerter, infektioner og cancer. Så bare kom i gang …
Måske har du stødt på nar ekşisi, når du har været i Tyrkiet? Nar ekşisi er den tykke brune sauce, man på nærmest alle restauranter hælder ud over salaten sammen med olivenolie. Den har samme konsistens som sirup, men kan både fås i en lidt sød og en noget mere sur udgave. Hvis ikke du har den i dit køkken-sortiment, så se at få den anskaffet (du kan få den hos alle etniske grønthandlere og efterhånden også i flere store supermarkeder). Og du skal nok få den brugt (lidt ligesom Balsamico-eddike) – bare se her i denne opskrift på kisir. 
Nogle gange er vi heldige, at min svigerfar kommer til Danmark og besøger os op mod jul. Det er virkelig ligesom at få julemanden på besøg (og det er ikke kun på grund af det hvide skæg). Ofte har han kufferten fuld af friske appelsiner og flotte granatæbler, nødder og meget andet godt, så det er en ren fest. Men det skønneste syn er nu fra svigerfars garage, når han har plukket årets forråd. Ser det ikke bare fint ud?
Heldigvis har man i de sidste år også kunne få granatæbler heroppe – i alle størrelser og farver. Min favorit er dog de røde selvom de hvide også smager fint (men lidt mere anonymt). Sæsonen er her i vinter halvåret, så det er lige somom granatæblet er blevet lidt af en julefrugt. Men pyt – den er også så dekorativ og hyggelig at se på. Nogle gange ofrer vi en og kommer glimmer på – dét er fint.
