Oktober i Antalya

Det er ved at være en god måneds tid siden, at jeg sidst fik tid til at skrive på bloggen. Vi har haft rigtig travlt på hjemmefronten, så nogle gange kniber det lidt med dagene. Men en god bid af oktober gik også med ferie i Antalya – og det er jo slet ikke så tosset endda.

Vi har jo før holdt en form for efterårsferie og tilbragt Oktober i Antalya. Og det kan altså virkelig anbefales. Som i VIRKELIG. I år tog ferien dog fusen på os, fordi vejret var simpelthen så urealistisk godt, at vi end ikke kunne have drømt om det på forhånd.

Altså … vi vidste godt, at oktober ( og sådan set også november) altid er en dejlig måned at rejse til Tyrkiet i. Det begynder altid at ruske og regne lidt mere end som så herhjemme, og så er det altså virkelig skønt lige at trykke på pauseknappen og rejse ned til +25 grader i en uges tid eller to.

+25 grader:

Og +25 grader skal jeg da love for at vi fik. Vi havde helt præcis 12 dage dernede, og jeg vil tro, at ca 11 af dagene var der +32 !! Ja, nogle dage havde vi helt op til 38 grader, men på en helt anden behagelig måde end om sommeren, hvor luftfugtigheden er utrolig høj.

Selvom man ikke skal klage (for de fleste i vores lille familie elsker varme), så var der en del udflugter, som vi havde planlagt, som vi simpelthen ikke orkede, fordi det var for varmt. Ja hvad siger du … i oktober måned?!

Men det var også en højst usædvanlig måned og der plejer absolut ikke at være helt så varmt. Alle vi snakkede med undrede sig, om ikke snart efteråret var på vej. Vejret begyndt da også at slå om godt en uge efter vi kom hjem, så vi var heldige.

Så med lidt finjusteringer i planerne, så havde vi en dejlig ferie. Jeg fik taget en masse billeder af familien og til bloggen (1440 helt præcist), vi fik set et par nye steder vi aldrig havde været før, snakkede med nogle nye mennesker om bloggen og alle i familien fik badet, solet og hygget. Kan man forlange mere af en oktober måned??

Oktober og November:

Oktober og november i Antalya er ellers de ideelle måneder at tage på opdagelse i. Der er ikke for varmt og ikke for koldt og regnen er ikke for alvor begyndt. Men ikke i år altså. Så det blev ikke til de store vandre-ture, som jeg havde håbet lidt på og et par udflugter til forskellige seværdigheder og naturområder samt en enkelt bådtur blev også aflyst, fordi ungerne bare ville have lov til at hygge ved poolen. Og det er vel trods alt også ok på en ferie. At mor her så har arbejds-ferie er en helt anden sag 🙂

Vi havde 12 dage dernede – fraset et par lange rejsedage frem og tilbage. Vi havde planlagt at køre en tur til Kalkan med nogle overnatninger, for at se det område lidt mere. Og efterfølgende et par dage på – efter min mening – et af Antalya’s bedst hoteller. Og så skulle familie-fest og ophold hos farfar også lige passes ind. Og hvor var det det hele værd.

En af de første dage, vi var dernede kørte vi en tur til Salda søen. Det er nok ikke et typisk turist-mål (men lur mig, om ikke det bliver det indenfor de næste par år). Et pragtfuldt sted med det klareste blå vand og hvide sand, man nu kan forestille sig. Tyrkiets seychellerne bliver det også kaldt i folkemunde. Jeg vil nu anbefale at køre hertil om sommeren, for der er mere køligt end helt nede i Antalya (mere om det i en anden artikel).

Roadtrip og aktiviteter:

Omkring Kas og Kalkan er der også uhyggeligt mange ting at se. Og man kan umuligt nå bare halvdelen på de fire dage vi havde (incl. 4 timers kørsel hver vej til og fra Antalya). Men det er nu meget dejligt sådan at dele ferien lidt op og få set noget andet. Kalkan ligger jo så tilpas langt væk, at det trods alt er rart med en overnatning eller to. Vi nåede at vise ungerne Ölüdeniz (den smukke strand med det blå hav rundt om, som stort set alle turistbrochurer har billeder af), den ligeså ikoniske Kaputas strand, julemandens kirke, de gamle huler i Myrra og lidt af byen … Så der er grobund for en ny tur.

Men gode gåture langs vandet, vandreture i bjergene, sightseeing af de største attraktioner som Perge, Termessos osv er udflugter, der passer perfekt til efterårs-månederne i Tyrkiet. Her er der tid og ro og temperaturer, der gør det muligt at udforske.

Jeg havde virkelig håbet på en tur op i bjergene med familien til Termessos (det kan du læse mere om her og her ). Og så stod en tur gennem skovene til det smukke Gelidonya- fyrtårn også højt på listen. Men det må blive en anden gang, for strand og pool trak trods alt lidt mere hos hovedparten af familien.

Så står du og overvejer, om du liige skal nå et smut til Tyrkiets sydkyst inden vinteren sætter ind, så kan jeg kun give et stort “GO” herfra! Se at komme afsted 🙂