portobello 3

Det vil være synd og skam at påstå, at Portobello Hotel  er sådan et sødt lille familiedrevet hotel med sin helt egen hygge, charme og unikke atmosfære, for det er det så absolut ikke! Portobello er en kæmpe mastodont, der ligger ud til strandkanten (delt af en vej, men med en tunnel under vejen og direkte ned til stranden) og med plads til ca 756 mennesker. Et stort, funktionelt 5 stjernet hotel, hvor alt kører på skinner, med god mad, div. underholdning, hjælpsom personale og hvor du er garanteret en god og behagelig oplevelse.

Og hvem ønsker ikke det, når man er på ferie???!!

portobello 1Grunden til at jeg vælger at kalde Portobello for “nærmest” et familiehotel er den, at hver gang vi er i Antalya og har venner og familie med – især vores svoger og svigerinde, vælger de ALTID at bo på dette hotel. Og det gør de jo selvfølgelig af en grund! De er endelig på ferie og ønsker bare at tingene skal gå så smooth, stille og roligt som muligt og uden de store overraskelser. Maden er som den plejer (faktisk rigtig god – en del lokale familier kommer her for at spise, hvilket altid er et godt pejlepunkt), musikken er stille og rolig, betjeningen er høflig og venlig, drinksne er gode, poolen er god og der er direkte adgang til havet. Vi har endnu aldrig haft nogen med derned, som har været utilfredse over opholdet og der har ellers snart været en hel del gæster med gennem årene. portobello 2

Om man er til den type ferie/ophold eller ej er vel egentlig en helt individuel smagssag, men den må unægtelig være afslappende og mere eller mindre bekymringsfri. Alt bliver serveret eller kan skaffes. En ulempe kan være den, at hotellet ligger knapt 6 km fra centrum. Til gengæld er der både stort indkøbscenter og badestrand i nærheden (og badestranden, Konyaalti, er tilmed en af de bedste i Antalya). Til gengæld ligger hotellet tæt på den lejlighed, vi plejer at bo i, så det er belejligt, hvis der er ekstra gæster med.

Man kan bestemt finde hoteller, der er hyggeligere og mere intime, tættere på centrum, men vi har nu holdt ved i flere år og mon ikke det også bliver ved sålænge det drejer sig om sommer- og badeferie?  Har du brug for et link til hotellet, finder du det her
Tripadvisors anmeldelser af hotellet giver en gd ide om, hvad du skal forvente. Find dem her.

Men du kan selvfølgelig også bare vælge at booke hotellet her.

See this article in english / læs artiklen på engelsk her